Cookie- og Privatlivspolitik
Premieren på Dark Phoenix og New Mutants udskydes igen

Premieren på Dark Phoenix og New Mutants udskydes igen

De to X-Men-film udkommer en del senere end forventet

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

20th Century Fox har udsat premieren på to af de nye X-Men-film, Dark Phoenix og The New Mutants. Igen.

2018 var ellers året, hvor hele tre X-Men-film skulle udkomme med de to nævnte titler og Deadpool oveni. Men nu bliver 2019 istedet året med to mutant-film.

X-Men: Dark Phoenix var først sat til at udkomme november i år. Nu hedder den amerikanske premieredato den 14. februar 2019.

Filmen er den sidste i serien, hvor vi får et gensyn med trioen James McAvoy (Xavier), Michael Fassbender (Magneto) og Jennifer Lawrence (Mystique). 

Handlingen følger op på begivenhederne fra X-Men: Apocalypse, men foregår 10 år senere. Seriens faste producer Simon Kinberg springer ud som instruktør, og det yngre hold bestående af Tye Sheridan, Kodi Smit-McPhee og Evan Peters gør Sophie Turners titelkarakter selskab, mens Jessica Chastain debuterer i universet.

Dato-ændringen sker pga. reshoots, men kan også skyldes, at Fox' anden store film, Freddie Mercury-biografien Bohemian Rhapsody, er blevet rykket frem i USA, så filmen nu får premiere den 2. november, hvor 'Dark Phoenix' jo lå.

The New Mutants skulle oprindeligt have haft premiere i 2018. Så blev datoen ændret til april 2019. Nu er filmen planlagt til august 2019. 'New Mutants' byder modsat 'Dark Phoenix' på en helt ny begyndelse for et mere dystert kapitel i franchisen og med friske unge skuespillere på banen.

Se også: Første trailer til The New Mutants

Josh Boone (En flænge i himlen) instruerer filmen, der ser ud til at blive en rendyrket gyser med fokus på en slags sindssyge-anstalt for mutanter. Anya Taylor-Joy, Maisie Williams, Charlie Heaton og Alice Braga er på rollelisten. 

Udsættelsen skyldes højst sandsynligt, at nye "mere uhyggelige" scener, skal i kassen - på trods af, at instruktøren har bekræftet en censur i nærheden af 11 år herhjemme.

Deadpool er næste X-Men-relaterede film med premiere den 16. maj.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Horsi

Det der sker her er at Marvel og Fox jo skal fusionere. Jeg tror at Fox (ud af venlighed for deres kommende arbejdsgivere) sender X-men så langt tilbage som de kan i et forsøg på at ikke lave flere udgaver end der allerede er sat i søen. Det er i Feige's interesse så Fox forsøger inden for de krav om nye releases at putte det så langt tilbage ind til de går tilbage til Marvel.

Så alle jer der hæpper på disse projketer. Regn med at der pludselig er en eller anden begrundelse for at vi ikke kan få det hvis Fox-Disney købet kommer videre i processen.

Mickey

Days of Future Past var en fantastisk film, men Apocalypse var nærmest elendig på alle parametre -Mest pga. deres dårlige recasting af de unge mutanter. Specielt Sophie Turner faldt totalt igennem som Jean Grey, da hun bare ikke passede til rollen, og hendes Amerikanske accent var til at grine ad. Lidt samme syndrom som med Jennifer Lawrence, hvor man lader castingen dikterer karakteren.
Jeg elsker X-Men, men der er ingen tvivl om, at universet skal re-definerer sig selv efter at Hugh Jackman/Wolverine sagde farvel. Det er tydeligt, at der mangler substans uden Wolverine, da der ikke er andre karakterer med samme dybde og historie back sig -Derfor mangler de nu én mutant som kan være omdrejningspunkt for filmene fremadrettet.
De burde starte fra scratch, og så bygge universet op på ny. Man kunne gå anderledes veje og introducerer Fenris eller Northstar, og måske en ung Nightcrawler (bedre castet selvfølgelig.)

Jacob

Det er lidt vildt at hele to ud af tre premierefastsatte mutantfilm bliver udsat til næste år, men så må vi bare have dem til gode.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Benjamin

Nu har jeg læst denne nyhed flere steder end blot her på kino.dk.

3 timer siden
Horsi

Fox var ved at spænde buen, men det gik. Men hvis de prøver med Sony vil der blive sagt nej og så har de spildt penge.

5 timer siden
Casper

Jeg var vild med den første, så jeg glæder mig selvsagt til at se denne! Håber bare den kan leve op til mine forventninger...

7 timer siden
peter

Mere gys og blod og mindre action og dårlig skuespil tak!!!

7 timer siden
Rudy Tom
007

You'd better start living, Mr. Bond ... Because there's NO TIME TO DIE
Hvordan kan det være, at I skriver premiere 2. april 2020?

8 timer siden

Aktive debatter