Cookie- og Privatlivspolitik
14 kæmpestore monstre der smadrer alt

14 kæmpestore monstre der smadrer alt

Du kan godt få benene på nakken!

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

(Artiklen blev første gang bragt marts 2018, men er i forbindelse med 'Godzilla 2: King of Monsters' blevet opdateret)

Bered dig på kæmpestore monstre, når Godzilla 2: King of Monsters vælter ind i biograferne den 30. maj. Monster-filmen med kæmpeøglen vender nemlig her tilbage til det store lærred som en efterfølger til Godzilla fra 2014.

Køb dine billeter til 'Godzilla 2: King of Monsters' herunder:



Vi kigger i den forbindelse på en række store monstre fra filmens verden. Lige fra netop den legendariske Godzilla videre til det langbenede bæst i Cloverfield og komiske eskapader i Big Man Japan.

Godzilla 2: King of Monsters (2019)
Der er dobbelt op på det legendariske og japanske monster - den mægtige Godzilla på denne liste. Ganske enkelt fordi, det i den grad er et enormt bæst, det er svært at komme udenom, når man taler om kæmpe monstre på film. Det gør sig da også gældende for denne nye inkarnation af Godzilla, der i 'Godzilla 2: King of Monster' står overfor en række andre højhustore monstre, der både afstedkommer eksplosioner og ødelæggelse. BRØØØL!



Cloverfield (2008)
New York er kulissen, der bliver smadret af et ækelt og højhusstort bæst i denne found footage-monsterfilm, hvor man følger en gruppe unge menneskers forsøg på overlevelse. Med sine karakteristiske lange lemmer slynger dyret sig her altødelæggende gennem millionbyen.



Godzilla (1954)
Det ikoniske japanske kæmpekrybdyr indfandt sig på det store lærred første gang i 1954 med Ishirô Hondas ’Gojira’, der i vesten kom til at hedde 'Godzilla'. Det såkaldte ”King of the Monsters” har siden smadret Tokyo i et utal af film og kæmpet imod adskillige andre kæmpedyr. Her peger vi dog på det oprindelige mand-in-a-suit-monster med den ikoniske silhuet.



Jurassic Park (1993)
Steven Spielberg bragte de præhistoriske dyr til live på overbevisende vis i 1993, hvor den enorme kødæder Tyrannosaurus rex tårner sig frygtindgydende op. Med sit enorme gab og rækken af sylespidse tænder er det bestemt ikke en dinosaur, man har lyst til at støde på.



Big Man Japan (2007)
Denne ultra bizarre og morsomme japanske film byder på op til flere skøre og skønne monstre i højhushøjde. Men bl.a. står det lyserøde Stink Monster som et af filmens højdepunkter med sit uskyldige fjæs på toppen af en søstjerneformet krop. Enkelt, fjollet og mindeværdigt.



Them! (1954)

Atomprøvesprængninger medfører, at almindelige myrer muterer til gigantiske menneskeædende monstre i denne sort/hvide creature feature fra 1954, hvor selve menneskeheden står for skud. Kriblende rædsel i stor skala, der kan få enhver til at tage benene på nakken.



The Mist
(2007)

Det er måske nok de små bidske bæster, der får mest spilletid i denne Stephen King-filmatisering. Men det er altså det mystiske kæmpemonster, som gemmer sig i tågen med sine sitrende tentakler og kolossale ben, der sikrer sig en urovækkende plads her på listen.



Pacific Rim (2013)
Guillermo del Toros første film byder på et væld af kaijuer - enorme monstre. Bl.a. den såkaldte Knifehead, der er opkaldt efter sin karakteristiske hovedform. Den 96 meter høje kæmpe kan således med sit knivformede hoved kile sig vej gennem de ellers mægtige Jaegers.



King Kong (1933)
Et af filmhistoriens mest ikoniske scener er med kæmpeaben King Kong, der kravler op ad Empire State Building. Nej, det er ikke så underligt, at denne kolossale og misforståede kæmpe-gorilla er blevet en af alletiders mest elskede filmmonstre siden debuten i 1933. Brøøøl!



The Host (2006)

Der er et fælt fiskelignende monster løs i denne sydkoreanske creature feature, hvor Seoul er bæstets jagtområde. Med en mund fuld af sylespidse tænder, en boblende overkrop og et slankt haleparti gør krabaten sig således både godt på landjorden og under vandet. Gisp!



The Blob  (1988)

Der er også plads til en genindspilning på listen, nemlig af science fiction horror-filmen ‘The Blob’ fra 1958. For i 80’erne blev det blævrende monster fra rummet vagt klamt til live, hvor mennesker i hobetal blev opslugt af den boblende lilla masse, der således voksede sig større og stærkere.



The 7th Voyage of Sinbad (1958)
Der findes op til flere inkarnationer af den mytologiske skabning kyklopen – det store enøjede bæst. En af de mest ikoniske personificeringer finder man i hænderne på monsterskaberen Ray Harryhausen, der i 1958 bragte en kyklop til live med sin legendariske brug af stop-motion.



Tremors (1990)
En ung Kevin Bacon har sit at se til, når de enorme underjordiske orme skaber skræk og rædsel i en lille isoleret by langt uden for lands lov og ret. Med deres karakteristiske og kæmpestore kæbepartier borer de sig skræmmende nok vej igennem alt, der måtte stå i deres vej. 



Tarantula (1955)
Det er svært at forestille sig noget mere klamt end at blive jagtet af en enorm edderkop. Det er ikke desto mindre tilfældet i denne langbenede og behårede gigant-gyser, der uden tvivl vil sætte en skræk i livet hos folk både med og uden araknofobi. Herligt.

Køb dine billeter til 'Godzilla 2: King of Monsters' herunder:

Lyt også til vores monster-podcast ved at klikke på billedet herunder:


Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mickey

Shelob i Return of the King? SÅ kan man da tale om at det løber én klamt ned af ryggen :o

Bjarke Friis Kristensen

Ja, den er virkelig klam - den kunne også godt have været på listen. Gisp! / Bjarke, kino.dk

Daniel

Rigtig fin liste, og I formår kun at tage et monster fra hver ikoniske film. Super godt.
Jeg savner dog the Kraken fra Clash of the Titans. Og her har begge versioner af filmen et kæmpe monster at byde på :)

Bjarke Friis Kristensen

Mange tak. Og ja, Kraken er også for vild. Den kunne godt have været med på listen :) / Bjarke, kino.dk

Trine Kristiane

..men hvor er "fluen"..?
Jeff Goldblum er legendarisk som creepy muteret flue-mand!

Bjarke Friis Kristensen

Ingen tvivl om, at Jeff Goldblum er legendarisk i rollen som den muterede flue-mand. Men nu er det en liste med kæmpestore monstre - og så stor er han jo ikke ;) Men på en liste over klamme monstre, kunne han godt få sig en plads / Bjarke, kino.dk

Trine Kristiane

Neeej, han er måske ikke stor i dén forstand, men som flue er han gigantisk ift. en almindelig flue :-P

DJN

er Colossal??
Jo jo, den er ikke så kendt, men den er saftsuseme fed :D

Antaeus

I har glemt et af de største "monstre" af dem alle.
Sandormene fra Dune.

Mon ikke Tremors har fået sin idé fra Dune....

Bjarke Friis Kristensen

Orv ja, 'Dune' kunne også godt havet været med på listen :) / Bjarke, kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Wayne

John Travolta, Bruce Willis og især Nicolas Cage må styre direkte efter at entre den liste.

3 timer siden
Jesperuser/368287
Jesperuser/368287

..jeg har immervæk aldrig før lukket mine øjne til en QT film. Jeg kan se de fleste professionelle anmeldere, roser filmen.

5 timer siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Fuldstændig som det gl.

1 dag siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Synes netop, at kommentaren er kort og præcist beskrivende på, hvad der er problemet med filmen...

2 dage siden

Aktive debatter