Filmen 'The Shape of Water' er et overnaturligt eventyr, der foregår op til Den Kolde Krig i USA i 1962.
Vi befinder os på et tophemmeligt regeringsanlæg, hvor den stumme Elisa er rengøringsassistent. Ved et tilfælde opdager hun, at et væsen, der bedst kan beskrives som en krydsning mellem et menneske og en fisk, holdes fanget i et forsøgslaboratorium.
Mødet mellem undervandsvæsnet og den ensomme kvinde udvikler sig i en overraskende retning, og snart tager Elisa drastiske midler i brug for at befri den tilfangetagne.
'The Shape of Water' er ligesom sin fiskepersonage en krydsning mellem flere genrer, hvor eventyret, monsterfilmen og underdog-historien er de mest fremtrædende. Instruktøren er mexicanske Guillermo del Toro, der har dedikeret karrieren til sære væsner, og som slog igennem med det mørke eventyr Pans labyrint.
Dramaet modtog Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste musik og Bedste kulisser, mens danske Dan Laustsen var nomineret i kategorien Bedste fotografering. (copyright: kino.dk)
Ligegyldig film der på fornemste vis er blevet gjort til noget den slet ikke er.
Men indrømmet - den er flot lavet.
Jeg hører til den gruppe, der stadig mener, at del Toros masterværk er "Pan's labirynth". Hvad det angår "Shape of Water", er skuespil i toppen (Shannon og Hawkins stråler),og billederne er mega smukke. Selve historien om forelskelsen har været svært at relatere til, fordi vi får ingen forklaring på hvordan de blev forelsket i hinanden. Først giver hun ham noget æg, 10 minutter senere er hun vandvittig forelsket og man sidder og tænker "har jeg sovet igennem....?".
Oscar for den bedste film er far too much, Three Billboards burde vinde.
Man har før set historien om forholdet mellem 2 forskellige personligheder. Hvor den ene enten ser anderledes ud eller er en anderledes type. Som for eksempel i King Kong eller Rain Man. 2 gode film som begge rørte mig. Det gjorde denne film ikke.
Filmen må kunne noget siden den kan tage 2 af de store Oscars. Den er speciel i sit udtryk og sin stil. Men følelsesmæssigt rammer den mig ikke. Filmen får 3 stjerner for at være så speciel som den er. Det er ikke en film som bliver lavet hver dag, det må man give den. Men omvendt er det heller ikke noget jeg har lyst til at se igen.
Jeg var inde og se The Shape of Water, selv efter oscar uddelingen tillod jeg mig selv ikke at have forventninger til den som film. Jeg havde set traileren en gang og havde kun hørt overfladisk om handlingen. Jeg tog plads i stolen med den sædvanlige glæde jeg har når mørket sænker sig i salen. På den baggrund blev jeg ikke skuffet, ej heller blev jeg dog overrasket. Jeg fik serveret en overordentlig smukt indpakket skønheden og udyret historie.
Det kan jo altid være ganske godt men det er ikke superoriginalt endsige overraskende.
Hvor jeg synes historien manglede noget så manglede billed, og lyd siden intet. Det er en film af ganske overordentlig flotte billeder og et lydspor der spiller helt perfekt sammen med billedsiden.
Jeg kan ikke helt forklare hvorfor men der er noget ved den kobling der får mig til at tænke på Jean-pierre Jeunets film. Billederne og lyden får mig kort og godt til at tænke Cinema Francais :-) det var noget jeg hyggede mig med under filmen. Det var også nødvendigt, historien udfordrede mig ikke. Den var letkøbt og forudsigelig.
En gedigen positiv ting ved filmen var Michael Shannons performance. Han er som altid vildt intens og en fornøjelse på skærmen. Jeg nød hans historie mere end hovedhistorien må jeg nok indrømme.
Man skal, synes jeg, ikke se filmen for originalitet.
derimod for de minder om hvordan film var enklere i gamle dage. Ligeledes vil billed og lydsiden give en noget for sine penge
Man må tage hatten af for en virklig gennemført flot film. Production design, farver, lys og fotografering er et visuelt mesterværk at se på. Jeg kom i den helt rette nostalgiske stemning fra første frame og blev suget ind i dette lækre univers, som jeg nød fra start til slut.
Jeg købte ikke helt kærlighedshistorien, som er fin nok, men som ikke greb mig følelsesmæssigt. Men alt det andet fungerer optimalt.
Det er en dejlig hyldest til det gamle Hollywood, hvor magien levede, skurkene var endimensionelle, og hvor man kunne fylde sit badeværelse op med vand fra vandhanen bare ved at lægge et håndklæde i klemme under døren. Selv hvis rummet var helt tæt, ville det efter en hurtig beregning tage mellem 1-2 døgn at fylde rummet op med vand - men den slags detaljer er ligegyldige i denne herlige fabel af en film.
Jeg var inde at se denne perle sammen med min kæreste umiddelbart inden Oscarshowet. Jeg havde læst kritikken om filmens brug af idéer fra andre filmen og var måske en smule påvirket af disse, men hvad end om denne kritik holder eller ej så er denne film absolut et smukt håndværk. Jeg giver denne film point for dens håndværk og det velplacerede soundtrack komponeret af Alexandre Desplat. Guillermo del Toro har tidligere bevist at han kan skabe kunstneriske og interessant film (Pan's Labyrinth) og The Shape of Water er endnu et eksempel på dette. Den sidste stjerne jeg ikke giver er udelukkende for tvivlen omkring filmens originalitet, men selve håndværket trækker filmen op, og da den gode film ikke kun er en god historie men også et håndværk skal filmen i lige så høj grad bedømmes efter dette.
Filmen er særligt anbefalelsesværdig, hvis man er til genren og køber præmissen om fantasy, der er smeltet sammen med drama. Skynd dig ind at se den!
Historien, billede og lyd er bare smuk. Gode skuespillere, elsker Richard Jenkins, og han et ikke mindre elskelig i denne film.
De ydre rammer er selvfølgelig banale, russere/amerikanere og forelskelse er set før. Kan ikke lade være at se minoriteterne i et større lys og føle for og med dem.
Historien er simpelthen for langt ude og har efter min opfattelse ingen dybere mening. Flot fotografering og god underlægningsmusik, men det kan ikke redde den banale fantasi om kærlighed mellem en døv kvinde og
et mærkeligt sø monster.
Jeg følte mig virkelig godt underholdt - Så seks stjerner herfra :-)
Bruger anmeldelser (44)
Skriv din egen anmeldelse