Cookie- og Privatlivspolitik
Kvindelig hovedrolle fundet til It 2

Kvindelig hovedrolle fundet til It 2

Den voksne Beverly Marsh

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Efter at det blev offentliggjort, at sidste års gysersensation It får en efterfølger, der udspiller sig 27 år efter den første, har vi ventet i spænding på at finde ud af, hvem der skulle spille de syv børn som voksne i It: Chapter Two.

Nu ser den første rolle ud til at være besat, nærmere bestemt den voksne udgave af pigen Beverly, der i 'It' blev overbevisende spillet af Sophia Lillis.

Den dobbelt Oscar-nominerede Jessica Chastain er nemlig i forhandlinger om rollen. Castingen er ikke så overraskende, da instruktør Andy Muschietti allerede sidste år i september fortalte, at han gerne ville genoptage samarbejde med skuespillerinden, som medvirkede i hans spillefilmsdebut, gyseren Mama.

- Jessi[ca Chastain] er en fantastisk skuespillerinde og en meget god ven, og jeg ville elsker at se hende spille Beverly. Hun elsker filmen, og det føles som om, planeterne er kørt i rigtig stilling, men vi skal stadig have det til at ske, udtalte instruktøren til Variety.

Og nu ser det altså ud til at ske. Det er ligeledes officielt, at Bill Skarsgård (selvfølgelig) vender tilbage som dræberklovnen Pennywise, ligesom flere af børnene vil optræde i nyindspillede flashbacks.

Vi har senest kunne berette at optagelserne forventes at starte til sommer, og 'It: Chapter Two' får premiere 5. september 2019.

Jessica Chastain er fra på torsdag aktuel i den Oscar-nominerede 'Molly's Game' i de danske biografer.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Jeg ser frem til at de voksne afdækker mere om Det Onde, og gad vide om Pennywise igen tager skikkelse af en kæmpe edderkop til sidst?

Johnnyuser/335920

IT: Chapter Two. Er helt enig i at Sophia Lillis gjorde det fantastisk i IT og kunne for min skyld godt være blevet nomineret til bedste kvindelige skuespiller, men chancen skal nok komme igen.

Jeg håber at de kan skabe den samme form for kemi mellem de voksne skuespillere som med børnene, og at den ikke lægger for meget vægt på børnene i chapter two, da det i mini-serien var del 2, der var den svage del. Her var det mest de voksne man fulgte, og den del vil jeg gerne have gjort bedre. Jeg håber, at det endelige opgør med IT bliver lige så vellykket og mindeværdigt som det første opgør.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Wayne

John Travolta, Bruce Willis og især Nicolas Cage må styre direkte efter at entre den liste.

3 timer siden
Jesperuser/368287
Jesperuser/368287

..jeg har immervæk aldrig før lukket mine øjne til en QT film. Jeg kan se de fleste professionelle anmeldere, roser filmen.

5 timer siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Fuldstændig som det gl.

1 dag siden
Sørenuser/802277
Sørenuser/802277

Synes netop, at kommentaren er kort og præcist beskrivende på, hvad der er problemet med filmen...

2 dage siden

Aktive debatter