Den amerikanske thriller 'Snemanden' foregår i Oslo, hvor vicekommisær Harry Hole efterforsker en række koldblodige mord, der altid falder på snefulde dage.
Sagen starter, da en kvinde forsvinder og hendes halstørklæde på uforklarlig vis dukker op på noget, der ligner et gerningssted.
Kriminalbetjenten begynder nu langsomt at samle brikkerne i et grusomt puslespil, og snart står han og hans nye kollega Katrine Bratt i spidsen for en intens jagt på en seriemorder, der går efter kvinder med børn og altid efterlader sig et skrækindjagende visitkort i form af en blodig snemand.
'Snemanden' er baseret på norske Jo Nesbøs syvende krimi i bestseller-serien om den kaotiske enspænder Harry Hole. Filmen følger samme skabelon som David Finchers The Girl with the Dragon Tattoo og tv-serien 'Wallander', der også bibeholdt den skandinaviske setting på trods af en engelsksproget tilgang.
I rollen som den upopulære kriminalbetjent ses Michael Fassbender, der får selskab af svenske Rebecca Ferguson og danske David Dencik.
Filmatiseringen var oprindeligt tilknyttet mesterinstruktøren Martin Scorsese, men det blev den stilsikre svensker Tomas Alfredson (Lad den rette komme ind og Dame, Konge, Es, Spion) der fik opgaven til sidst. (copyright: kino.dk)
Kan godt se hvis man har læst bogen først inden man ser filmen, så forventer man vel også noget.
Men for os andre der ikke har læst bogen endnu der synes jeg at filmen er godt skruet sammen, og er slet ikke så tosset som den er blevet til.
En skuespiller som Michael fassebender som jeg synes er en god skuespiller, gør at filmen ikke er så dårligt som den er blevet til.
Heldigvis var det længe siden jeg havde læst bogen, da jeg så filmen - så måske har jeg glemt et par detaljer. Men filmen er ganske velproduceret og spændingen fejler ikke noget.
Jeg husker dog bogen som væsentlig mere interessant end filmen ender med at blive.
Hvordan det er muligt at ødelægge en god bog med en så elendig film er den største gåde I dette makværk af en film. Jeg har seriøst ondt af Jo Nesbø. Manden har skrevet noget af det bedre i nordiske krimier og så se det fuldstændigt ødelagt. Michael Fassbender er ikke engang tæt på at være troværdig som alkoholiseret, desillusioneret, fucked up (legendarisk) kriminal betjent. Handlingen er et håbløst mix af scener, der ikke følger op på ret meget. Kort sagt er forvirringen total og man sidder bare og bliver mere og mere irriteret og det er mildt sagt svært at holde gejsten oppe. Jeg sad ikke på noget tidspunkt og følte at vi her havde at gøre med en intelligent politimand, der "knækker" de hovedbrud, der gør ham til noget særligt. Den eneste grund til at jeg så den færdig var et spinkelt håb om at DET MÅTTE DA BLIVE BEDRE .. Det gør det ikke .. Slutningen er aldeles rædselsfuld og så amatøragtigt udført, at man ufrivilligt griner .. Ikke fordi det er sjovt, men tragisk skidt. Men jeg burde måske ha forudset det .. Jeg kedede mig også bravt over "dame, konge, es, spion". En lige så elendig filmatisering af en god bog.
Nej nej nej hvor er den skuffende. Jeg havde virkelig sat næsen højt efter bogen var læst. Den følger overhovedet ikke bogen. det er en krimi for sig selv. Råd: læs bogen og hold dig langt væk fra filmen!
Hvordan kan man få en så ringe film ud af en så god bog...!? De 2 stjerner er kun fordi Michael Fassbender som sædvanligt leverer varen.
TIP: Læs bogen men se ikke filmen
Jeg oplevede at der manglede mere historie.. man fik ikke en relation til karaktererne eller en forståelse for hovedpersonen.
Var inde og se den med min tolv årige søn.
Han syntes, at det var en spændende film men også ind imellem lidt for uhyggelig
Bruger anmeldelser (53)
Skriv din egen anmeldelse