Call Me By Your Name

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en varm og rolig grundstemning. Der er en række scener med seksuelt indhold. I flere scener dyrker hovedkarakteren sex med en pige, der viser bare bryster. I andre scener har han sex med en mand, der bl.a. involverer optakt til oralsex. Der er endvidere et par onani-scener. Sex-scenerne er imidlertid ikke eksplicitte og de seksuelle handlinger indgår i kærlige forhold. Endvidere skildrer filmen en hjertevarm familierelation og fortælletempoet er langsomt og roligt. Derfor vurderes filmen kun at kunne virke grænseoverskridende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
01.02.2018
Originaltitel: 
Call Me By Your Name
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
Billetter
5
4.8
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (195 votes)

Resumé

Det romantiske drama 'Call Me by Your Name' følger den 17-årige Elio i 1983, og henover sommerferien skal farens praktikant, Oliver, bo hos familien i Norditalien.

Elio og Oliver udvikler et forhold til hinanden, og det bliver ikke kun en uforglemmelig tid, men en sommer i det smukke italienske landskab, der vil ændre deres liv for altid.

'Call Me by Your Name' er baseret på romanen af Andre Aciman, og den kritikerroste film har allerede vundet flere statuetter til prisuddelinger og fik tre Golden Globe-nomineringer. Filmens allerede store succes vækker mindelser om hypen omkring Brokeback Mountain, der også handlede om to mænd, der får knyttet et uventet og livslangt bånd imellem sig.

Rollelisten består bl.a. af Armie Hammer, som tidligere har medvirket i David Finchers The Social Network, hvor han spiller begge Winklevoss-tvillinger. 

Overfor Hammer står det unge talent, Timothée Chalamet, der ses i sin store gennembrudsrolle, som har medført både en Oscar- og en Golden Globe-nominering. Skuespilleren medvirker også i det anmelderroste ungdomsdrama Lady Bird. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Call Me By Your Name' tilhører helt og holdent det nye kæmpetalent Timothée Chalamet ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Guadagninos smukke billeder, langsomme tempo og skuespillernes fantastiske præstationer får én til helt at mærke intimiteten mellem de to forelskede i den sveddryppende, lumrevarme italienske sommer." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "Kvaliteten ved 'Call Me By You Name' er den flydende, elegante, men også på grænsen til det kælent dasende udvikling af forelskelsen mellem den 17-årige dreng Elio og den 24-årige Oliver." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "At 'Call Me By Your Name' er endt blandt de ni oscarnominerede, lignede umiddelbart årets største overraskelse. Efter at have set filmen er jeg slet ikke i tvivl om, at den hører hjemme der." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man kan have modstand på film, som andre knuselsker og hyper ihærdigt. Men denne hér lever op til ry." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Segoyuser/116755

Helt enig, især da denne film ser ud til at være meget anderledes end Brokeback Mountain!!

Kærlighed kan ikke sættes i en firkantet boks, den er uanset hvilket køn, en gave at opleve!

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
DJN

ER meget anderledes (jeg så den til MIX Cph i efteråret). De er begge gode, men det eneste de har tilfælles, er, at to af hankøn er forelskede i hinanden.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter