Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Tilladt for børn over 11 år
Filmen veksler mellem en urovækkende, dramatisk og tragi-komisk stemning, og den har et gennemgående råt og vulgært sprogbrug. Der er flere scener med blodig vold, mennesker, der kommer alvorligt til skade og mennesker, der udviser truende adfærd. I en scene flygter en brændende person ud gennem en ildspåsat bygning. Senere ses hans slemt forbrændte ansigt. I en anden scene bliver en mand slået ned og kastet ud af et vindue. I en tredie scene skyder en mand sig selv, og en blodpøl ses ved hans hætteklædte hoved. I en fjerde scene hoster en mand blod op i ansigtet på hovedkarakteren og i en femte scene bliver en tandlæge udsat for let vold med et tandlægebor. Filmens tragi-komiske stemning og sorte humor skaber imidlertid en distance til volden, der heller ikke er udpenslet. De voldsomme scener forløses hurtigt og hovedkarakteren kommer ikke til skade. Filmen vurderes derfor kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
11.01.2018
Originaltitel: 
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Spilletid: 
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
Billetter
5.2
4.4
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (145 votes)

Resumé

Komedie-dramaet 'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri' handler om den fandenivoldske Mildred Hayes, der efter flere måneder uden nyt om sin datters mord, selv tager sagen i egen hånd.

Hun presser politiet med en række reklamesøljer på vejen ind mod byen, hvor hun udpeger deres inkompetence i sagen.

Det skaber stor national opmærksomhed omkring Mildred, der både får det positive og negative at føle ved episoden, som skaber en større strid med de lokale håndhævere end hun havde regnet med.

'Three Billboards Outside Ebbing, Missouri' behandler en række forskellige tematikker omkring retfærdighed, racisme og kvindelig selvstændig, men skildret med en sort humoristisk undertone. Filmen har allerede opnået fire Golden Globe-priser bl.a. for bedste film og regnes som en Oscar-kandidat til uddelingen i marts.

Instruktøren har tidligere stået bag de sorte komedier In Bruges og Seven Psychopaths. (copy: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en film, man både kan grine af, græde over og blive både forpustet og lidt klogere af." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "En betagende film med uforglemmelige præstationer, som jeg tror vil få mange nomineringer og klart er filmen, man skal overgå for at vinde Oscars i år." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "McDonagh er tydeligvis et barn af Quentin Tarantino og hans postmoderne leg med genrekonventionerne [...]. Men her er mere på spil. Ikke bare nogle bedre figurer og nogle brillante genretwists, men også et samtidsportræt, der faktisk gør indtryk." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er Frances McDormand, der giver krop, intelligent syrlighed og skarp kant til figuren Mildred, og det gør hun fænomenalt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Samspillet mellem McDormand og Harrelson er fremragende." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Frances McDormand skaber en tidløs karakter i rollen som den berøvede mor." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Tenna

Fantastisk amerikansk miljø. Personligheder ser udvikler sig, påvirket at kærligheden.
Antihelten, der bliver helten.. selv I’m man måske troede han var den egentlige forbryder...
Og sandheden, at der ikke er spor til at opklare forbrydelsen... det uddblivende klimaks, er netop klimakset i denne film.. genialt og fantastisk spillet!!

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Kristianuser/21394

Puha hvor har biografåret 2018 været en sand fornøjelse ind til videre! Vi er 17 dage inde i det nye år, og jeg har allerede formået at se 6 biograffilm. Udover ‘En frygtelig kvinde’ har alle filmene været en sand fornøjelse at se, og jeg må bare sige at Golden Globe-vinderen ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ ligeledes begejstrede mig særdeles meget!

Man sidder mange gange undervejs i denne film, og ved ikke hvad enten man skal grine eller græde. Genremæssigt er filmen en lille genialitet, da den formår at blande diverse følelser sammen, så man som filmpublikum er rådvild i forhold til sine egne følelser. Man er simpelthen hele følelsesspektret igennem - tit og ofte blandet sammen i en stor pærevending.

Skuespilpræstationerne er i den absolutte top i denne film, og jeg bliver højst overrasket, hvis ikke ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ og skuespillerne heri høster mange nomineringer til dette års Oscar-uddeling. Det har den ganske enkelt fortjent!

Frances McDormand spiller en desperat og rapkæftet mor, som har mistet sin datter i en grusom mordsag, hvor den skyldige endnu ikke er fundet. Hun tager utraditionelle metoder i brug for at sætte fokus på politiets arbejde i sagen - eller mangel på samme.

Jeg vil sådan set ikke røbe for meget af handlingen, da filmen fungerer bedst, hvis man ikke ved så meget på forhånd. Jeg anbefaler, at man smutter en tur i biografen for at se filmen med den historisk lange titel, hvis man er frisk på en anderledes, humoristisk og alvorlig filmoplevelse, som jeg tidligere ikke har stiftet bekendtskab med. ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ får 5 kæmpestore stjerne herfra.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Mr. SNAKE.user/314896

the three billboards.

en film som jeg gik ind og så med store forventninger.
og blev på ingen måde skuffet, det er sådan en dejlig film, en film der minde mig om at det er vigtigt at nyde livet.
nu har jeg selv mistet et datter på tragisk vis, men filmen fik mig til at grine da filmen også har massere af humor, sort humor, sorg og glæde.
jeg elsker filmen, Fargo så blev glædelig overasket af Frances McDormand rolle i filmen.
kan kun anbefale filmen the three billboards.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Alberte

Martin McDonagh har formået at skrive et næste klichéfrit og fuldstændig eminent manus. Frances McDormand spiller simpelthen fantastiskt, og det samme gør Woody Harrelson og Sam Rockwell. Rockwell har desuden en af de mest interessante "charachter-arcs" jeg længe har set. Super underholdning.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Spidermanuser/166287

Jeg er også begejstret for denne film. Godt plot, fine skuespilpræstationer og et godt tempo.

Stem op!
0
Stem ned!
0
(reset)
Dorthe

Simpelthen genialt plot
Fantastiske skuespillere

Jeg blev fejet helt af banen - følelsesmæssigt..

Skal ses....

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Pouluser/352272

5 stjerner

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Carluser/131267

Det er en pragtfuld film. Utroligt velspillet og man sidder som fastklistret hele tiden, spændt på hvad der kommer til at ske. Samtidigt er filmen meget hjertevarm, med gode pointer, og helt uden at være sukkersød med happy ending som desværre er så almindeligt i amerikanske film.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Janne Schmidtuser/476262

Er simpelthen bare nødt til at skrive ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - den bedste film jeg har set i mange år - ja faktisk siden Pulp Fiction (hvis man skal lave en "genre-sammenligning) - skæv, skør, varm, kryber total under huden, rørende, provokerende, original - følger INGEN skabelon - en oplevelse og et "must-see" ... #sirdetbare

Og jeg vidste INGENTING før filmen - havde bare lige kort set trailéren - pragtfuldt at blive overrasket og rørt på dén måde.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Nils

Jeg måtte se Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, da den netop har vundet fire Golden Globes ved ceremonien her i søndags. Jeg havde været lidt i tvivl om hvorvidt jeg gad at indløse billet til filmen, men de gyldne glober gjorde udslaget. Traileren til filmen afslører ikke meget af hvad filmen egentlig handler om, så man skal ikke lade den afgøre hvorvidt man vil ind og se filmen.

Mildreds datter blev voldtaget og dræbt for flere måneder siden. Hun føler ikke at den lokale politimester har gjort nok for at opklare sagen, hvilket hun naturligvis ikke er tilfreds med. Hun beslutter sig for at betale for at lade det lokale reklamebureau opsætte tre store skilte ved en lokal vej tæt på hendes hjem. På skiltene spørger hun Willoughby (politimesteren) hvorfor der ikke sker noget i sagen. De tre skilte sætter gang i mængde mere eller mindre absurde og vandvittige begivenheder i den lille by langt ude i hill-billy-land. Naturligvis er Willoughby heller ikke glad for skiltene, og han gør alt for at skiltene bliver pillet ned. At de lokale medier begynder at interessere sig for sagen, stiller heller ikke ligefrem politiet i et favorabelt lys …

Vurdering
Historien i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er meget barsk, men der er iblandet en del næsten Tarantino’sk humor og filmiske greb. Et eksempel på dette, er nogle totalt “afsporede” monologer. De er ikke ført så langt ud i overdrevet som de gerne er i en af Tarantinos film, men de giver et tiltrængt komisk relief. Min eneste anke er at vi ofte, i en lidt for eksplicit grad, ser modspillernes reaktion på disse monologer. Sig mig hvad tager instruktøren os for? Han behøver ikke at skære disse reaktioner ud i pap … vi kan godt selv ligge 2 og 2 sammen i disse situationer … geeez …

Francis McDormands (Mildred) Golden Globe er fuldt fortjent, hun spiller fantastisk som en kvinde i dyb sorg, som dog stadig er i stand til at handle … omend ikke altid velovervejet. Sam Rockwells (Dixon) Golden Globe, for birollen som den afstumpede hill-billy betjent med hjertet på rette sted (?!!?), er også mere end fortjent. Faktisk gør alle i castet, herunder Woody Harrelson (Willoughby), det super godt. Filmen er karakterdrevet, og det er bestemt det glimrende skuespil der gør filmen værd at se.

Engelske Martin McDonagh, som både har instrueret filmen og skrevet historien, er også manden bag In Bruges og Seven Psychopaths. Film som jeg har hørt godt om, men må melde, med skam, at begge disse film er gået under min radar.

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er utroligt flot filmet. Hver eneste indstilling sidder lige i skabet og der er blevet lagt stor energi i at lave nogle anderledes og interessante vinkler. Udover det, er naturen i Missouri flot og lækkert filmet, man får helt lyst til at besøge Epping. Lyden og musikken er afdæmpet, men understøtter filmens afslappede tempo og mangler på bulder og brag perfekt.

Det er svært at skive for meget om hvad der egentlig sker i filmen, uden at komme til at spoile for meget. Men forvent det uforventede, men forvent ingen fikse og færdige forklaringer. Og husk så på, at nogle gange kan hjælpen og sympatien komme fra den mest uventede kant! Jeg ved at nogle andre anmeldere her har bevæget sig ud af et spor, som indeholder referencer til tilsyneladende kendte religiøse filosoffer, som jeg altså ikke kender, og det er et spor som jeg hverken kan eller vil bevæge mig ud af, thi religiøs eller filosofisk bliver jeg aldrig. Og selv om vilde (over)fortolkninger kan være interessante, vil det føre alt for vidt at kaste sig ud i disse i denne anmeldelse.

Konklusion – Three Billboards Outside Ebbing, Missouri
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri er et fint lille sort komedie-drama, jeg synes dog slet ikke vi er oppe på noget der ligner mesterværksniveau eller en vinder af en af de helt tunge Oscars. Men på den anden side, kan den netop godt være en af den slags film, som akademiet sluger råt, ikke mindst i disse #metoo-tider. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri får fire fine stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter