Filmen 'The Square' handler om, Christian, der er kunstnerisk leder af et museum i Stockholm.
Mens han gør klar til åbningen af museets næste installationsprojekt, The Square, udsættes den succesfulde kurator for tricktyveri på åben gade. Hændelsen får ham til at tage sagen i egen hånd, og sammen med sin assistent opsporer han gerningsmandens lejlighedskompleks.
Hvad der herefter følger er en serie af mindre heldige beslutninger, mødet med en aparte journalist og lanceringen af en PR-kampagne, der får lige rigeligt med opmærksomhed.
'The Square' mestrer den svære balance både at være humoristisk og underholdende og samtidig udfordrende på et kunstnerisk plan.
Denne stil har filmens svenske instruktør medbragt fra bl.a. sin succesfulde Force Majeure, der også behandlede det moderne menneskes moralske luner, men 'The Square' kan også sammenlignes med det Oscar-vindende, italienske mesterværk Den store skønhed.
Filmen modtog Guldpalmen i Cannes, hvilket ikke er sket for en svensker siden 1951, hvor Alf Sjöberg kunne tage sin anden hovedpris med fra den sydfranske filmfestival.
Danske Claes Bang spiller hovedrollen som Christian, og filmen anses allerede nu som lidt af et gennembrud for den 50-årige skuespiller. (copyright: kino.dk)
Selve filmen er ikke noget mesterværk, men dog er selve handling er okay da jeg kan godt kan se hvad de mener om den her film.
At den har fået Cannes prisen viser også bare at behøver ikke lave noget mesterværk, og når filmen har fået alt den ros Iver hele verden, jamen så forventer man også noget af filmen.
Men skønt at se endnu en danskere i en udlandsfilm, Claes Bang spiller og får sin bedste rolle han har fået.
Men er man til kultur så er filmen noget for dig.
Og er man bare film elsker så tag også og se den.
Det er en absurd fremstilling af kunst, som er gjort til perfektion. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig sp invisteret i et samfund og beliggenhed i en film. Claes Bang viser, at han er en skuespiller, som man skal lægge mærke til - ligeledes kan siges om Elisabeth Moss, der gør det mindst ligeså fantastisk. The Square er en oplevelse som ingen anden, og jeg er helt oppe og kører over den velfortjente Academy award nominering og jeg glæder mig til at se den endnu flere gange.
The Square får 4 stjerner af Anmelderen ****
Okay, denne film fangede virkelig min opmærksomhed og min nysgerrighed, da den har høstet alt muligt ros og priser og jeg skal komme efter dig. Så konklusionen var så, at jeg var simpelthen nød til at gå ind og se hvad det var for noget, og hvad denne film kunne byde på som bare er så fantastisk. Jeg må indrømme, at jeg blev en smule skuffet, for jeg forventede mere af denne film. Ikke fordi den ikke er intens, for det er den! Og heller ikke fordi den ikke er god og velspillet, for det er den også! Men jeg manglede bare et eller andet som kunne forklare og retfærdiggøre al den ros og de priser som filmen har høstet. The Square er jo også nomineret til en oscar, så det bliver da spændende at se om den også får sådan en pris, det ville da være vildt hvis det skete. Nå men uanset hvad, så fangede denne utrolige filmperle min opmærksomhed.
Christian (Claes Bang) er kunstnerisk leder af et museum i Stockholm, og efter han bliver udsat for et tricktyveri på åben gade, så vælger han sammen med hans assistent at tage sagen i egen hånd. Han får opsporet tyven til hans lejlighedskompleks, og gør hvad han kan for at få hans ting tilbage som han mistede. Dette er bare starten på rækken af en serie mindre heldige beslutninger, som vender op og ned på Christians liv, alt imens en reklamekampagne for en ny udstilling kaldet "The Square" tiltrækker en masse blandet kritik og opmærksomhed.
Skuespillet er i top hele vejen igennem filmen, og historien samt handlingen er fængende og imødekommende, og man bliver straks suget ind i filmens univers som understøttes af en god og professional præstation fra bl.a. Claes Bang. Dog undrer jeg mig over, at denne film har høstet så meget ros og priser, for selv om den er god, så mener jeg ikke at filmen er SÅ god. Dog ikke. Tempoet ligger i den lave ende, og alle kan følge med uden at blive forvirret eller frustreret. Filmens rytme er lige i øjet, den har et roligt og flydende flow mellem hver enkelt scene, og man falder ikke i søvn under filmen. Soundtracket er specielt og unikt, og underholdende. God stemning i filmen, og filmen i sig selv er meget speciel, uden at være for mærkelig eller for kedelig.
Det er den særeste sorte komedie nogensinde. Det virker dog også en anelse forlegnt af mig, at jeg kalder den en komedie. Det er absurd, men det kan placeres på den gode ende af begrebet. Kunstfilm i både ord og genrens egentlige betydning, og det er en uforglemmelig oplevelse, som både definere de gode og dårlige aspekter.
Jeg plejer normalt at være meget rundhåndet med stjerner, når jeg anmelder film, men når jeg giver The Square seks stjerner, mener jeg det virkelig. Det er en både skidesjov, æstetisk smuk, alvorlig og sociologisk relevant film, og det er måske den bedste film, jeg har set i biografen, siden jeg så Underverden for snart et år siden.
Filmen er for det meste rigtig morsom og tager et satirisk blik på kunstverden, virale nyheder og forholdet til politisk korrekthed i Sverige. En del af humoren kommer også fra de velspillede figurer. Claes Bang spiller fantastisk som Christian, en kurator på et svensk kunstmuseum. På den ene side er han meget karismatisk og på overfladen engageret i kunstprojektet The Square, der er centralt for handlingen, og dets budskab. På den anden side har han meget høje tanker om sig selv, hvilket får ham til at foretage nogle ret uheldige handlinger. Elizabeth Moss spiller også godt som journalisten Anne, der giver Christian modspil. Derudover spiller Christopher Læssø fantastisk som Christians underordnede Michael, der virker kæphøj og dumsmart, men måske ikke er så modig, som han giver udtryk for. Læssøs kemi med Claes Bang er fantastisk, og det er muligvis den bedste rolle, jeg har set ham i.
Filmen består af så mange sjove som alvorlige øjeblikke, som man ikke glemmer, når man forlader biografsalen. Nogle af disse øjeblikke og sekvenser er så gode, at de sagtens kunne være individuelle kortfilm og stadig være gode. Filmen tager også nogle interessante temaer op, især i forbindelse med ansvar. Hvad vil det egentlige sige at tage ansvar for sine medmennesker? Kan man prædike, at andre skal tage ansvar for sine medmennesker, hvis man samtidig kun tænker på sig selv og sine egne problemer? Hvordan kan man formidle et medmenneskeligt budskab i et medielandskab, der kun fokuserer på forfærdelige eller sensationelle nyheder? Alle disse spørgsmål forsøger filmen at levere nogle meget interessante svar på.
Mit eneste anke med filmen er egentlig henimod slutningen, hvor der er en fantastisk scene til en gallamiddag. Scenen er i sig selv fantastisk og et mesterligt eksempel på, hvordan man kan opbygge spænding i en film. Dog har scenen i sig selv ikke så meget med resten af handlingen at gøre, og filmen bliver på en måde sat på pause for at vise denne scene. Alt i alt er The Square dog en fantastisk film. Jeg håber, at den bliver nomineret til en Oscar for Bedste Udenlandske Film, og jeg glæder mig til at se den igen.
Bruger anmeldelser (54)
Skriv din egen anmeldelse