Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Suburbicon

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
07.12.2017
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Suburbicon
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Komedie-dramaet 'Suburbicon' udspiller sig i 1950'ernes USA, hvor den amerikanske drøm trives på bedste vis i forstædernes parcelhuskvarterer, hvor de hvide kernefamilier kan leve i fred og fordragelighed bag ligusterhækken. 

Men idyllen spoleres hurtigt i forstaden Suburbicon, da en sort familie flytter ind, og et af kvarterets familier udsættes for et groft røveri.

Midt i det hele står drengen Nicky, der prøver at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert i en verden fuld af dobbeltmoral.

Coen-brødrene har skrevet det sort-humoristiske manuskript til 'Suburbicon', der er George Clooneys sjette film som instruktør efter bl.a. Monumenternes mænd og det politiske drama Kamæleonen

'Suburbicon' er et satirisk blik på 50'ernes drømmeagtige idyl, som trækker tråde op til nutidens problematikker og den amerikanske drøms forfald. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (332 votes)
2.9
3.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er lagt op til satire og grin, men man får i virkeligheden mest lyst til at græde lidt. [Mest] over at George Clooney, [...] ikke har formået at bruge sin mere eller mindre indestængte harme til at skabe et mere slagkraftigt værk ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Clooney har lavet en meget makaber og sort komedie, [men] blandingen af socialkritik og satire, Gøg og Gokke-skurke, Hitchcock-musik-hyldest og mordmysterie, ender desværre alt for tegneserie-agtig." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... både Damon og Moore samt ikke mindst Isaac [spiller] helt forrygende ..." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Matt Damon, Julianne Moore og unge Noah Jupe spiller fortrinligt som den lille familie, [men] der er samtidig noget forstyrrende skingert ved det karikerede billede på det indre amerikanske svinemonster." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Den er lige dele satire, racerelateret drama, fortættet spænding [...] og man fornemmer ikke, at Clooney har fat i nogle af tøjlerne. Senere får han bedre styr på rammerne, og 'Suburbicon' finder sig til rette som en film noir-pastiche ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Oscar Isaac må nævnes for en forrygende og stilsikker indsats, [hvorimod] Gary Basarabas rolle som Nickys djærve onkel aldrig bliver andet en påklistret handlingsnødvendighed." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Fortællingen skuffer, men formen er flot." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Gitte

Ærgerlig med så mange gode kræfter, der bliver brugt til så lidt. Man tror ikke rigtigt på noget af det. Og det er ikke rigtigt "Coen-sjovt" som i Fargo. Samtidigt med at hele pointen om at problemerne i samfundet er hos den hvide middelklasse er bare banal. Øv.

"3 Billboards" er en væsentlig mere vellykket Coen-kopi, men de har også McDorman med :-)

Madsuser/535721

Der er helt klart en politisk dagsorden i denne film der søger at latterliggøre kernefamilien og hvide mennesker generelt. Derudover er den overambitiøs i handlingen med halvhjertet skuespil.

htuser/9700

Man skal godtnok være langt ude for at se denne film som et angreb på hvide mennesker generelt og kernefamilien - det er nærmere et tidsbillede på USA i den periode. Kam nu ikke helt over...

Anton Berg

Dette er den særeste sans for humor, jeg nogensinde har været vidne til. Af en person og være der selv skrældgriner over de mørkeste ting, så fandt jeg absolut intet sjovt i dette makværk. George Clooney har muligvis instrueret årets absolut værste film.

Jannieuser/345389

Aldrig har jeg set så dårlig en film og det gælder både mht handling og skuespil.
Det er spild af tid og penge at gå ind og se den!!

jeanette

Mærkelig handling ...

Lotteuser/680736

Jeg vil hellere se maling tørre - drama komedie - som i tragi komisk spild af tid

Mathias

Den er skrald og den lugter af pis fra en skraldespand. Filmen er kedelig og uinteressant max 20 minutter af at de lange 2 timer var vær at bruge tid på. Filmen var spild at tid,penge og ild giver filmen 0 stjerner med da det ikke var på skalaen måtte jeg offre mig og give den en sølle stjerne så alt i alt en Lorte film med ingen handling og alt for racistisk.

Mariauser/533730

Havde slutningen været anderledes havde den været okay. Men til sidst blev filmen for meget og gik for langt. Den var ikke sjov men bare spild af tid.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.