Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Snydt af Nordisk Film biografer - igen!

Fri debat → Snydt af Nordisk Film biografer - igen!

dippegalantuser/922792
dippegalantuser/922792 7 måneder siden

Ja, så skete det igen. Igen-igen-igen, kan man endda sige.

Tidligere har der været debat omkring at Nordisk Film ikke gør opmærksom på, at man ikke kan bruge optjente points på bestemte film. Dengang fik vi en sludder for en sladder, hvor Nordisk Film - i modsætning til Cinemaxx - hævdede at det var distributørerne af filmene, der satte begrænsninger på. Men, altså, Cinemaxx havde søreme ikke samme "udfordringer", så det var jo bare en hastigt spundet historie for at lukke munden på os.

Senere viste det sig at problemet blev udvidet til fribilletter også. De kunne nu heller ikke bruges på bestemte film. Samme forklaring, men i Cinemaxx kunne man stadigvæk bruge fribilletter til alle film, så denne gang stank forklaringen endnu værre. Det fik mig simpelthen til at konkludere, at jeg ikke længere gad gå i biografen og hellere ville vente og se filmene hjemme i fremviseren, med det gode lydanlæg, adgang til billige snacks og uden irriterende teenagers med deres mobiltelefoner og lige så irriterende andre, der ikke kunne holde mund under filmen. Der var kun positive ting ved at fravælge biografen.

Og jeg gik ellers i biografen ca. 1 gang om ugen, ofte sammen med en 4-5 andre. De stoppede også...

Nå, jeg har så en rigtig god ven, der har været gennem en hård tid de sidste 5-7 års tid. Han har nydt at vi gik i biografen sammen, så han kom lidt væk fra tingene. Sidenhen har han nydt at blive inviteret ud til os (min kæreste og jeg) for at se film på jævnlig basis.

Han har så vundet et par fribilletter og besluttede at vi skulle ind og se Star Wars i søndags. Han bestilte billetterne og intetsteds fremgik det at han ikke kunne bruge fribilletterne. Det fremgik, at der MÅSKE var et ekstra gebyr, men intet om at de slet ikke kunne bruges. Og han var stolt over at han betalte for turen - også for snacks - for nu hvor han ikke skulle betale for billetterne, så kunne han bruge lidt penge på det. Han ville give lidt tilbage.

Vi står ved skranken, han har fribilletterne i hånden og får så at vide, at de ikke kan bruges. Hans økonomi er meget presset grundet langvarig sygdom, så jeg kunne se skuffelsen med det samme. Ekspedienten forklarer, at det også fremgår, når man bestiller. Jeg har tjekket tre gange efterfølgende. Det fremgår INGEN steder i bestillingsprocessen. Hvor følte han sig snydt!

Selvfølgelig betalte jeg for billetterne og så finder vi en anden film at bruge fribilletterne til, men det var bare ikke det samme. Han var oprigtigt både skuffet og følte sig skidt behandlet, faktisk talt ned til, som om han var en dum løgnhals, af den pågældende medarbejder, der slet ikke ville høre tale om at der IKKE var en advarsel under bestillingen. Hvilket der altså ikke er.

Jeg beklager meget, Nordisk Film og Kino.dk, der agerer bestillingsportal for Nordisk Film og er ejet af bl.a. Nordisk Film, men dette er ikke måden at vinde os tilbage som biografgængere.

I snyder os kunder, I kræver utilbørlige overpriser og I taler ned til jeres kunder.

Skam jer!

Især for at ødelægge gode film-traditioner, men også for at give dårlige oplevelser, når I burde leve af at give gode oplevelser.

Var jeg skuffet? Nej, jeg havde faktisk regnet med noget i den retning, hvilket i sig selv jo blot viser, hvor langt ude I er kommet.

Men så sparer vi jo de tusindvis af kroner hvert år og kan bruge dem på at opgradere udstyret herhjemme, hvilket vi så vil gøre.

Og nej, Kino.dk og Nordisk Film, jeg gider ikke høre jeres bortforklaringer mere. Jeg gider ikke jeres flytten skylden rundt og jeres manglende ansvarstagen. Jeg gider ikke høre på det mere.

I snyder os. I ved, at I snyder os. Og I lyver om det.

Skam jer!

Stem op!
22
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Segoyuser/116755

Fribilletter gælder vel til alle film i min optik, ville have følt mig total ked af det, ydmygende over at skulle lade dig betale for film når havde fribiletter....

Var lige inde på nfbio.dk der stod sådan :Gavebillet Og Premierefilm
Der kan godt bruges gave- og fribilletter til premierefilm.

De kan dog ikke bruges til forpremierer, da disse er særarrangementer.

Men når det kommer til stykket har medfølelse med din ven det var slet ikke ok!!!

Stine Teglgaard

Du skriver, du ikke gider høre et svar fra os på kino.dk, men eftersom du vælger at skrive et offentligt indlæg på en debattråd, får du et alligevel.

Vi beklager jeres oplevelse. Vi er billetportal for 50 biografer landet over, men vi må igen skuffe dig, og fortælle, at vi ikke har nogen magt over de individuelle biografers prissætning eller regler.

Vi kan dog bekræfte, at vi ikke har det skrevet i bestillingsflowet, at enkelte film ikke er dækket ind under NFBios gavekort. Ej heller har NFBio.

Jeg sender din klage videre til NFBio, så kan de jo overveje, om man bør skrive en sådan note et sted. Det samme kan vi.

Måske har ekspedienten ment, at der står på selve gavekortet, at det ikke gælder ved særlige tilfælde såsom udsolgte forestillinger etc. Det afhænger igen af, hvilket gavekort din ven havde? Og eftersom vi ikke er udbydder af gavekort heller, kan jeg desværre ikke huske de forskellige regler der.

God jul
MVH Stine
kino.dk

dippegalantuser/922792

Jeg skriver, jeg ikke gider høre på jeres BORTFORKLARINGER mere. For I har aldrig givet et ærligt svar.

1. Som billetportal bærer I ansvaret for de billetter I sælger og formidler. Det er der faldet dom for i Danmark og det er samme regler over hele EU. Det var første bortforklaring. At det er besværligt for jer er IKKE en ordentlig forklaring.

For nu at gøre det yderst simpelt for jer, så kan I eks. skrive ved bestilling af billetter og I jeres kvittering til kunderne: "Vær opmærksom på at visse biografer har forskellige rabat- og pointsystemer, samt fri- og gavebilletter. Det er ikke sikkert du kan bruge disse til dine bestilte billetter. Du kan kontakte den pågældende biograf hvis du ønsker at benytte disse ting og er i tvivl om, hvorvidt dette er muligt."

Ikke engang denne lille tekst kan I finde ud af at sætte ind. Det ville være ALT for meget arbejde for jer, ikke? På mindst 5. år med disse problemer, fordi de har været der mindst siden Skyfall i 2012.

2. Klagen er skam allerede hos NF-Bio. Det var den allerede i søndags. Men ja, du sender klagen videre, for I tager ikke ansvar for jeres billetportal. Det var anden bortforklaring. Det er jer, der står som formidlere af billetten, da den er bestilt gennem jer. I kan ikke skyde skylden på NF-Bio, der må stå på ansvar for deres egen side og bestillingsmuligheder.

3. Nej, det var ikke det ekspedienten mente. Tak for det tredje forsøg på en bortforklaring. Det var heller ikke et gavekort, men fribilletter. Fribilletterne er vundet i en konkurrence, hvori intet af den slags fremgår og ligeledes fremgår det heller ikke på billetterne - kun at ekstra gebyr på helaftensfilm eller specialforestillinger kan være tilfældet.

Tre bortforklaringer ud af tre mulige.

Intet ansvar taget, kun videresendt til "anden side".

Ikke at jeg havde forventet mere eller andet fra Kino.dk, men det er da yderst betænkeligt at I vil være med til at behandle jeres kunder på denne måde.

Du beklager vores oplevelse? Nej, nej, nej, Stine, det gør du jo ikke. For så ville du arbejde for at nogen ansvarlige tog ansvar. Det har I haft 5 år til at gøre.

I har været ligeglade og ansvarsfralæggende hele perioden igennem. Det er jeres stil. Det er jeres måde at arbejde på. Intet er jeres ansvar, intet kan I gøre, ikke en finger gider I at løfte.

Derfor: Skam jer!

Det her er IKKE i orden!

dippegalantuser/922792

Det var ikke engang premieren. Det var søndag formiddag!

Der var max. 60 ud af 320 mulige gæster i biografen og ekspedienten var vanvittig flabet oveni.

Det her er bare ikke i orden og problemet har været der i ganske lang tid, hvor vi altid får at vide, at nu rettes der op på det.

Intet sker!

Segoyuser/116755

Her ville jeg faktisk skrive eller tale med direktør af biografen, for sådan en behandling af din ven er ikke ok, det skal siges , rettes op.

Håber i aktivt gør noget så andre ikke kommer i samme problem fremover!! I modtager måske, form for kompensation......

Men selvfølgelig har din ven, stadig haft en oplevelse han ikke lige glemmer.

Segoyuser/116755

Jeg kender ik noget til at være den som sælger billetter og så det sted du købte fysisk en billet.

Men udefra set positiv reaktion fra Stine.

Stedet som i min optik har brug for at rette op er det sted du har haft oplevelsen, i denne konkrete sag!

Regler skal stå så vi kan forholde os til hvordan hver enkelt billet funger.(sådan en skrivelse tager jo ikke lang tid at tilføje)

Hvis hverken kino.dk eller Nfbio.dk har denne skrivelse stående er det som bruger ikke ok, dermed kommer brok, surhed,problem ubehagelig oplevelse som i fik!

Men uanset hvordan det her ender så tak for skrivelsen det gør jo tjekker op ekstra gang, måske undgår sådan en træls tur i biffen hvor glæden forsvinder...

Charli

Det er faktisk biografen du køber billetten af og ikke kino.dk

Stine Teglgaard

Jeg har svaret dig. Jeg har sendt den videre. Og vi kigger på, om det er en note der skal tilføjes.

Glædelig jul!

Stine
kino.dk

Ann Heineuser/63665

Jeg bakker op om dit indslag. Har oplevet det samme, men for mange år siden. Har også oplevet at vinde billetter til en film der blev vist, dvs. da min veninde og jeg ankom til biografen - PALADS - var 'den lige taget ned', selv om den iflg. spilleplanen skulle køre derinde et par dage til...

Ardimon

Jeg har sparet point op, så jeg kunne invitere familien ind i julen og se star wars. Finder så ud af at disse ikke kan bruges før januar.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter