Cookie- og Privatlivspolitik

The Revenant

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt grundstemning, og hovedperson er forpint, desperat og skildres gennemgående i håbløse og grusomme situationer. Der er flere scener med brutale nedslagtninger af mennesker, og i en lang og ubehagelig scene angribes en mand af en bjørn, og der dvæles efterfølgende ved hans ødelagte og blodige krop. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
21.01.2016
| |
2 timer 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Revenant
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, First Class, Særvisning
|

Filmen 'The Revenant' handler om pelsjægeren Hugh Glass, der i 1820erne drager ud på en ekspedition for at guide en gruppe pelsjægere igennem det barske landskab. Med sig har han sin søn, Hawk, der er halvt indfødt. 

Undervejs bliver Glass angrebet af en bjørn og voldsomt såret. Mændene går efter hjælp og efterlader den sårede mand med sin søn og pelsjægeren Fitzgerald. Det ender katastrofalt, da Fitzgerald dræber Hawk og begraver den døende Glass levende.

Da Glass vågner, er der 300 km mellem ham og hævnen.

'The Revenant' var nomineret til 12 Oscars, og vandt tre for henholdsvis Bedste instruktør, Bedste mandlige skuespiller og Bedste fotografering. Den stædige pelsjæger spilles af Leonardo DiCaprio, og filmen er instrueret af Alejandro González Iñárritu. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2206 votes)
5
4.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Midt i karakterernes lidelser rummer filmen, en stor smuk længsel efter den ordløse natur, der betager og til en vis grad lamslår beskueren." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... mens Leo kæmper mod sulten og kulden, kæmper man som tilskuer imod lysten til at tage sig en lille lur." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Alt spiller her - scenografi, skuespil, fotografi, lyd og musik går op i en højere enhed. Filmen SKAL ses i biografen - og helst en veludstyret af slagsen. Et nervepirrende sansebombardement, der har fortjent hver eneste af sine 12 Oscar-nomineringer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "I enhver henseende er 'The Revenant' en vild, overdådig og urovækkende film, der efterlader publikum hængende i en tynd tråd mellem liv og død." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'The Revenant' bekræfter [instruktørens] alsidighed, men viser ikke nye sider af hans format – bortset fra virtuositeten." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Leonardo DiCaprio yder en næsten tavs mandfolkeindsats som Glass med de lædrede stemmebånd, men også Tom Hardy spiller op til Oscar-dans. [...] Iñárritu har nu lavet seks film. Alle er stærke og fire af dem hovedværker: 'Amores Perros', 'Babel', 'Birdman' og nu 'The Revenant'." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er en af de film, man ser med en følelse af, at kun denne kunstart kunne fortælle historien så tæt og så sandfærdigt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

En smuk og barsk film. Dem der siger Leonardo ikke fortjente en Oscar for den er galt på den, han er klasse og helt sikkert en af hans bedste roller kun overgået af The Wolf Of Wall Street. Uden tvivl den bedste skullespiller nogensinde. Og Tom Hardy er genial som altid.

Christoffer Balieu

Nogle vil nok mene, at filmen trækker i langdrag - det gør den på sin vis også, men hvis man er til flotte naturoplevelser, ville man ønske den fortsatte. Meget gennemført produktion.

Rasmus

Hævn historie som vi kender dem, men serveret så visuelt flot at man tror det er løgn. Leo fuldt ud fortjente den oscar, for han er sygt god, til at spille en person der får alle andre livshistorier til at virke som “A piece of cake”

Nicolo Donato

Meget fantastiske smuk film.

Bjarke

Da det i sin tid kom frem, at instruktøren af "Birdman" skulle instruere en film med Leonardo DiCaprio, tænkte jeg, at det nok ville blive DiCaprios længe ventede oscar for bedste skuespil. Og det blev det. Desværre var det bare den forkerte film at give ham oscaren for.

"The Revenant" omhandler Hugh Glass (DiCaprio), der i 1820'ernes Nordamerika på en ekspedition efterlades til at dø efter et bjørneangreb og sin søns død. Han kæmper sig tilbage til livet og sætter jagten ind på den person (Tom Hardy), der har dræbt sønnen. Hvis det plot lyder lidt for tomt og lidt for genkendeligt, så har du ret. For plottet er filmens største svaghed. Det er ikke, at jeg var ligeglad med karaktererne. Filmen formåede faktisk at drage mig ind og flere gange få mig til at sidde på kanden af sædet.

Det er dog ikke plottet, der skal have fortjenesten for min fordybelse, men derimod det stilistiske. Filmen er bl.a. blevet solgt på, at holdet bag kun har brugt naturligt belysning under optagelserne. Og det kan ses på de mange flotte naturbilleder, hvor naturen af og til nærmest bliver en antagonist i sig selv. Filmen er ubeskrivelig smuk, så jeg anbefaler at se den under ordentlige forhold og ikke på en bærbar e.l.

Men den flotte billedside kan ikke redde det tynde plot og en lidt for lang film. Som sagt blev jeg nok draget ind i filmen, og skuespillet er da også godt, men i sidste ende er indpakningen mange gange bedre end selve gaven.

Anjauser/930291

The Revenant er så absolut værd at se, storslåede naturoptagelser og Dicaprio spiller godt. En Oscar værdig!

Lars Michael

En af de beste film har mindes at haft set, fuldt fortjent at Leonardo dicapio vandt en oscar , nøj hvor er filmen god se den bare se den.

Oliver

Virkelig god film med fantastiske billeder og en velfortjent Oscarvindende skuespiller i hovedrollen! Underholdt gennem hele filmen trods den lange spilletid!

Frederikke Josephine

En lang og god film med masser af spænding

Jan

Filmen The revenant er ikke en film som vil stå som et mesterværk her ved mig. Det er der flere årsager til. Den aller mest åbenlyse er den hypede scene i skoven med bjørnen. Den er flot lavet, og så er den historie ikke meget længere. Filmen er i bund og grund en fortælling om en persons tragiske kvaler som får ham til at gøre som han gør. Lydsiden var jeg ikke helt betaget af. Bevares. Surround delen fungerede perfekt, men der manglede bare et bedre lyd/musik billede til mange af scenerne. Bassen buldrede afsted og så var det det. Til gengæld var det dejligt at se en ærefuld person, som holdt hvad han lovede. På trods af alt. Det er ikke så tit det ses i den udstrækning som det var med kaptajnen. Men det er en film som skal ses vis man er til en god historie, lidelse, kamp og hævn. Om Leonardo så fortjente en oscar for rollen skal jeg lade stå uvist. Men han spillede rollen troværdigt. Og det er vel det som tæller.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.