Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Thor: Ragnarok

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
26.10.2017
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Thor: Ragnarok
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Seniorbio 2D, Level 7 2D
|
Thor: Ragnarok plakat

Filmen 'Thor: Ragnarok' er den tredje solofilm om Marvels tordengud efter Thor: The Dark World.

Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer, Mjølner. Forinden er han blevet besejret af selveste dødsgudinden Hel, der truer med at lægge Asgård øde gennem et altudslettende ragnarok.

For at undslippe fangenskabet og forhindre verdens undergang må Thor udkæmpe en gladiatordyst mod sin ven og Avengers-allierede, Hulk.

'Thor: Ragnarok' samler de to mest magtfulde superhelte i et rumeventyr løst baseret på Marvel-tegneserien 'Planet Hulk'. Action og humor er i højsædet, og med det overjordiske tema (samt fantasy-inspirerede 80er-stemning) kan filmen sammenlignes med Guardians of the Galaxy.

Cate Blanchett slutter sig til Marvel-universet som Hel, der er en mere end værdig modstander for Thor, og derfor må tordenguden samle et hold af allierede, bestående af både velkendte skuespillere som Mark Ruffalo, Tom Hiddleston og af en ny tilføjelse i form af Tessa Thompson.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1590 votes)
5
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... hvis du er til et CGI-overflødighedshorn, tilsat masser af humor og action, så rammer 'Thor: Ragnarok' plet og underholder fra start til slut." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... mangler noget så basalt som en medrivende historie." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] er et friskt, syret og lattermildt pust på vejen frem mod den store 'Avengers: Infinity War' ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Den newzealandske spøgefugl Waititi gør verdens undergang til teknologisk leg; sjov og afvekslende ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Historien bevæger sig smidigt – næsten som Midgårdsormen. De computerskabte scener er de flotteste, jeg har set i lang tid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Emma

Det er en rigtig god film, der sker noget hele tiden, så man sidder på kanten af stolen

Lærke

Jeg har altid været en stor Marvel fan. Dog, har ingen af de foregående film været nogen jeg ville kalde for en "yndlings". Det fik Thor Ragnarok så lige sat en stopper for.

Filmen er med god humor, dog kan nogen nok mene det bliver for meget af det sjove, ikke nok af det grove, men sådan behøver det jo heller ikke at være. De tidligere Thor film har ofte været opbygget sådan at det starter ud semi-trist, bliver godt, og så mere trist før det bliver godt igen, men i Thor Ragnarok holder den humøret oppe. Man kan måske sige at med Thor Ragnarok tog de et hint fra deres to andre hits, Guardians of the Galaxy hvor folk med glæde tog imod humoren der naturligt fulgte med der, og brugte samme princip med Thor Ragnarok. En fantastisk film for mig personligt, og jeg ved i hvert fald at ligeså snart den ryger ud i butikkerne, skal jeg have en kopi med hjem så jeg kan se den igen og igen og blive gladere hver gang jeg ser den.

Jacob

Mens konfrontationen på Jorden spidser til imellem Captain America og Iron Man, så er Thor havnet i fangenskab hos dæmonen Surtur i søgen efter Evighedsstenene, som proklamere Ragnarok, og dermed dommedag over Asgård. Med genkomsten af dødsgudinden Hel bliver han og Loke besejret, og havner på planeten Saakar der ledes af Stormesteren, som desuden er bror til Samleren, der planlægger Titanernes Tvekamp. Her skal han kæmpe imod ingen ringere end Hulk, som er endt der efter kampen imod Ultron. De to må nu finde fælles fodslag, men de er ikke alene i at stoppe Hels planer om at underlægge sig hele kosmos.

Tredje gang er lykkens gang, og afslutningen på trilogien om tordenguden er klart den bedste. Den nordiske mytologi får endnu en tur igennem den kulørte Marvel maskine, hvor familieforholdet til Hel, og fremstillingen af Ragnarok er mest markant. I den her sammenhæng er det komplet irrelevant, og det er bare med at overgive sig til en ufattelig sjov, vanvittig og effektvellykket film.

Miauser/919503

Fed underholdning. Action og sjov. Thor m.fl. er bare helte

lucky_iqbal93

Marvel fan melder ind!
Så er Marvel året slut, og jeg synes det har været fint. Vi starter med guardians of the galaxy 2, som var sjov, lovende og skuffede ikke. Videre til spiderman: homecoming, som nok er en af de bedste spiderman-film nogensinde, og slutter så af med thor: ragnarok.

Thor 1 og 2 havde hver sin charme, og var med til at introducere og videreudvikle mange nye karakterers personligheder. Men de første to Thor film leverede ikke det store, de tilbragte for lang tid på jorden, og havde lidt mærkelige historier.

Thor: Ragnarok gør mange gode ting. For det første har vi en masse vigtige personer fra de andre film med, mens de mindre interessante og kedelige personer enten ikke er med eller bliver dræbt hurtigt. Synes dette er vigtigt, fordi der på en måde bliver ryddet op, så man ikke længere skal tænke på disse personer i fremtiden. For det andet så tilbringes der meget kort tid på jorden, hvor de vigtige ting hurtigt bliver overstået og man rejser væk fra jorden igen. Endnu et vigtigt punkt, da filmene hedder “thor”, og det ikke giver mening at være på jorden. Synes at guardians of the galaxy og Thor filmene i det hele taget skulle holde sig væk fra jorden, da de kommer fra andre planeter. For det tredje, så får Thor: Ragnarok lov til at være sjov, hvilket jeg personligt synes er fint, fordi det handler om stærke og nærmest udødelige personer. Personligt ville jeg ikke have noget imod en mere mørk tone, men synes det fungerer at thor: ragnarok er mere sjov og lys i tonen.

Thor: ragnarok er en af marvels kortere film, igen et godt punkt. Jeg synes nemlig ikke at man keder sig nogen steder i filmen. Det hele er godt planlagt, og der er ikke scener, som trækker filmen ud bare for at gøre den længere. Man har nærmest cuttet så kun det bedste og vigtigste er med.

6 ud 6 stjerner. Helt sikkert bedste Thor film.

Wolverine

Jeg har det sådan at thor filmene kun er blevet bedre for hver film. Især er disse film sjove fordi de kan tage så tykt pis på sig selv og se de sjove absurditeter i situationerne. Denne er ingen undtagelse og der er skruet ret meget op for humoren.

Thea

Helt exceptionelt!! Synes ellers Marvel klokkede i at lave nr 1 og 2 af Thor, men de skuffer ihvertfald ikke denne gang! Humor er i højsædet, og jeg tror aldrig jeg har grint så meget i mit liv.
Jeg vil helt klart anbefale at se filmen, da den er fuldstændig anderledes en dens forgængere!
En meget længe ventet film som ihvertfald ikke skuffede!!
Good Job Marvel!!!

Morten

Bedste Thor film

Sephira

Jeg regnede med at den ville være god, men ikke at den ville være SÅ god og også virkelig sjov. Helt klart et must-see.

Marta

Jeg kan virkelig godt lide filmen, Cate Blanchett ser superskarpt ud og Jeff Goldblum er så overbevisende i sin præstation. Og Matt Damon... :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.