Musik-dramaet 'Patti Cake$' (Patti Cakes) er underdog-historien om den aspirerende rapper Patricia Dombrowski, aka Killa P, aka Patti Cake$.
I en hård hverdag, hvor den overvægtige pige må høre på grimme kommentarer og kæmper for både at betale sin mors husleje og mormors hospitalsregninger, er hiphop-musikken hendes eneste udvej.
Patti slår sig derfor sammen med sin ven, inderen Jheri, goth-musikeren Bastard og sin egen mormor, Nana, og den noget umage kvartet begynder pludselige at øjne muligheder.
Instruktør Geremy Jasper har tidligere stået bag flere musikvideoer, bl.a. med Selena Gomez, og har selv skrevet alle hiphop-filmens tekster, mens skuespillerinden Danielle Mcdonald har lært at rappe op til filmen.
Drømmen om en musikkarriere er tidligere set på film, som med den kendte rapper Eminem, der i det semi-biografiske drama 8 Mile viser sin kamp mod berømmelse, og i de senere år har vi set flere populære hiphop bio-pics som Straight Outta Compton og All Eyez on Me. (copyright: kino.dk)
Skøn film med massere af humor og fede musikalske indslag. Skuespillerne spiller deres roller perfekt! Helt klart en film der kan anbefales!
Super fin film, som overraskede mig positivt. Fyldt med humoristiske og til tider stærke scener. Underholdende nærmest hele vejen igennem og overordnet set en god film, som er værd at se.
Jeg var så heldig at se filmen før premieren, og var ikke skuffet! Rigtig godt skuespil (især hovedrollen) og en fed historie. Den virkede super ægte, og havde mange gode elementer af musik, seriøsitet og humor.
- Kan helt klart anbefale den :)
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse