Sidste chance
Efter at have konstateret en vis overvægt af Spielberg og Lucas i de første ti afstemninger om årets bedste film, er vi kommet til 1986, hvor der hverken kom en ny Indiana Jones eller Star Wars-film. Til gengæld bød året på adskillige andre stærke produktioner, der gjorde udvælgelsen af de 10 værker temmelig svær.
Oliver Stones Platoon vandt årets Oscar for Bedste film og står stadig som en af de mest vellykkede film om Vietnam-krigen, mens Roland Joffé fik Guldpalmen for sin historiske skildring af stridighederne mellem spanske jesuitter og portugisiske slaveejere i The Mission. I den mindre alvorlige afdeling finder vi det musikalske eventyr, Labyrinth, med den nyligt afdøde David Bowie. Endnu mere humoristisk er den australske Crocodile Dundee, der blev en verdensomspændende succes, og i Japan instruerede den legendariske animator Hayao Miyazaki hovedværket Laputa: Slottet i himlen.
I den uhyggelige afdeling fortsatte James Cameron det ækle rumvæsen fra Ridley Scotts 1979-gyser i den mere action-fyldte Aliens. David Cronenberg genindspillede en film fra 1958 og tog body horror til nye niveauer med The Fly, mens David Lynch udforskede den dystre side af menneskets seksualitet i Blue Velvet. Den underholdende Top Gun betød det helt store gennembrud for Tom Cruise, og endelig blev Stand by Me en af de mest vellykkede Stephen King-filmatiseringer.
Samme år udkom ungdomsklassikeren 'Ferris Bueller's Day Off', Woody Allens Oscar-vindende 'Hannah and Her Sisters', Umberto Eco-filmatiseringen 'In the Name of the Rose', den franske todelte 'Kilden i Provence'/'Manon og kilden' og action-eventyret Highlander. Det er bl.a. disse film, der ikke var plads til i afstemningen.
Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.
Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.
Are you kidding me?! Hvor er min all-time yndlingsfilm henne på denne liste?
"The Color of Money" er simpelthen endnu et lille mesterværk fra Martin Scorsese, som I allesammen fuldstændig har overset! En helt fantastisk opfølger på "The Hustler" fra 1961, hvor Paul Newman gentager sin glansrolle som "Fast Eddie" Felson, og en meget veloplagt Tom Cruise spille hans protegé.
ALT fungerer bare i denne film: fremrangende skuespillere (med bl.a. Forest Whitaker og John Turturro i biroller), sublimt soundtrack med bl.a. Phil Collins, Eric Clapton, Don Henley, B.B. King, Mark Knopfler, Robert Palmer (for blot at nævne nogle stykker), en god historie, der bare holder en fanget fra start til slut, og ikke mindst en perfekt instruktion, hvor der skabes den helt rigtige stemning i de tilrøgede billard-saloner.
Top Gun fik min stemme, den har det hele.. God handling, spænding, fed musik og ikke mindst Tom Cruise
Filmen rammer alle punkter. Ikke nok med at der er gode skuespillere og mange af dem ser godt ud, så kan man relatere til filmen. Ikke altid, og ikke på samme niveau hver gang, men man føler man forstår hvad de går igennem når man ser den. Det er det bedste ved film. At føle man er en del af den.
Et atypisk valg, men The Fly er creepy og grotesk på den fede måde, og special effectsene holder stadig i dag!
Denne gang har valget virkelig været svært, men min favorit-film fra 1986 er Top Gun instrueret af Tony Scott. Mit valg faldt på denne film fordi den var- og er en helt unik film hvad angår flyvescener. Samtidig indeholder filmen en rigtig god historie samt et suverænt soundtrack leveret af "Berlin" og vandt for øvrigt både en Oscar samt en Golden Globe. Kort sagt: Suveræn underholdning der stadig er værd at se fra tid til anden
Filmen er visuelt fantastisk, og en af de bedste krigsfilm jeg har set. Men hvad der gør filmen så god, er Charlie Sheen. Denne film viser virkelig hvor dygtig en skuespiller Charlie Sheen er, og jeg synes aldrig han har fået nok anerkendelse for rollen. Han er et komisk vidunder, og en af de sjoveste på en skærm, men han kan så meget mere -Dét beviste han i "Platoon"
Jeg stemte på filmen Labyrinth af Jim Henson, som jeg synes er en fed film. Der er mere mellem himmel og jord.
Top Gun - da den appellerer til følelserne, giver på alle tangenter og er medlevende og actionmættet. Fed underholdning selv den dag i dag.
Top Gun er min favorit - stærkt efterfulgt af Alien. Det er blevet en klassiker som jeg stadig godt kan lide at se. God musik og stærke mænd i jagerfly - whats not to like ;-)
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.