Gyserfilmen 'Happy Death Day' handler om den unge pige Tree, der har den værst tænkelige fødselsdag - det er nemlig også hendes dødsdag.
Tree gennemlever sin fødselsdag om og om igen, som hver gang ender med at hun bliver slået ihjel af maskeret morder. Men hvem vil dræbe Tree? Hun må finde morderen og gøre en ende på sit levende mareridt.
'Happy Death Day' er instrueret af en rutineret gyser-herre, der bl.a. har skrevet flere af de populære Paranormal Activity-film, og senest stået bag horror-komedien Scout's Guide to the Zombie Apocalypse. Samme blanding af det komiske og det uhyggelige er også at finde i den nye film.
Time loop-fortællinger, hvor handlingen gentager sig, er set i andre film bl.a. i komedien Groundhog Day og actionfilmen Edge of Tomorrow. Men denne gang får fortælleformen altså et gyser-twist.
Det kunne meget nemt være endt som en kikset college gyserkopi af Groundhog Day. Hvilket filmen på sin vis også er. Happy Death Day er dog mere end det. Den er selvironisk, super sjov og fjollet på den gode måde. Og den formår endda at overraske. En romantisk gyserkomedie, der underholder uden at skræmme.
Happy Deathday er en film jeg bryder mig om. I stil med "edge of tomorrow" (hvis man lige glemmer Alien angrebet), er idéen med en ekstra chance rigtig fed.
Happy Deathday bød på gætteriet om hvem morderen var, til hvor og hvornår det næste mord sker. En film man havde lyst til at følge med i. Rigtig god.
En morder på fri fod men hvem er moderen? Samme dag igen og igen....
NO-NAME skuespillere med lavt budget dårligt skuespil. Absolut dum og osteagtig. Spar din tid og penge. Det er mere som filmen "Groundhog Day" møder "Mean Girls" med en morder.
Denne film er lige præcis en "rigtig" gyser efter min mening, fordi det er et endeløst mareridt. Og samtidig en god reminder om at vi alle kan blive en bedre version af os selv hvis vi har lyst!?
Happy Death Day er et ægte blandingsprodukt med lige dele "En Ny Dag Truer" og teenage-gyserfilm som "Scream". Nu er “Ghostface” dog – helt bogstavelig talt – erstattet af “Babyface”.
Det er skønt at se Jessica Rothe som “Tree” kæmpe for sit liv hele vejen igennem. Hun har desuden super komisk timing og fungerer generelt virkelig godt i rollen. Udfordringen er nærmere, at hendes karakter er skrevet ret endimensionelt.
Personligt synes jeg, at “Babyface” er en skøn morderisk karakter. Masken får morderen til at fremstå som en psykotisk voksenbaby. Det alene er nok til at vække en vis gru hos de fleste.
Om afsløringen af morderen så passer med plottet som helhed… det er vi nok ikke helt enige om. Men bevares, hensigten er uden tvivl at underholde publikum, og det sker i stor udstrækning.
Bruger anmeldelser (9)
Skriv din egen anmeldelse