Filmen 'Du forsvinder' handler om den respekterede skoleleder, Frederik, der bliver sigtet for at have stjålet 12 mio. kr. fra skolen.
Sagen er dog ikke så enkel, som den først lader til at være. Det viser sig nemlig, at Frederik har haft en svulst i hjernen de seneste tre år, og det har ændret hans personlighed drastisk.
Nu må hans hustru, Mia, og forsvarsadvokaten Bernard, der selv lever med en hjerneskadet kone, forsøge at få ham frikendt.
'Du forsvinder' er baseret på Christian Jungersens bestseller. Det er en tankevækkende fortælling om bevidsthed, erindringer og hjernens altoverskyggende dominans i vores tilværelse.
Dramaet er instrueret af Peter Schønau Fog, som slog igennem med den roste Kunsten at græde i kor (2006), men som siden primært har begået sig som projektdirektør på Den Danske Filmskole. (copyright: kino.dk)
Man kan ikke anklage filmen for at ligne alle de andre køkkenvask-dramaer derude. Du Forsvinder virker nærmest mere som et dokumentaristisk dyk ned i hjernens funktion og kemi, end som en skønlitterær fortælling. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at instrukltøren brænder for emnet. Filmen er spækket med voice-over forklaringer om, hvordan menneskets personlighed og handlinger blot er kemiske processer, som vi måske - måske ikke - er herrer over. Hertil kommer de mange vidneforklaringer i retssalen, som belærer os yderligere.
Filmen er på den måske ganske interessant. Faktisk super interessant. Men der er en stor risiko for, at man aldrig bliver emotionelt engageret i selve historien.
Følelsesmæssig topunderholdning med et sørgeligt og trist emne, men super relevant
En film man skal tages seriøst, minder om noget fra TV-Avisen .
Men så afgjort en god film, som alle skal se.
Langtidstrukken, men Nikolaj og Trine løfter hele filmen med deres skuespil.
Jeg har sjældent set så kedelig en film. Kender ikke bogen og har derfor ikke den at sammenligne med, men det gjorde det desværre ikke bedre. Gode skuespillere, men hele handlingen langtrukken og kedelig.
Der er nogen gode skuespiller med som formoder at hive underholdningsværdien op.
Historien er lidt plandet og lang.
Blev virkelig skuffet,ovnpå en fantastisk bog.
De manglede mange vigtig ting fra bogen, for at forstå helheden i filmen.
Måden hvorpå den sprang i tiden på, var meget forvirrende på trods af man har læst bogen. Og for dem der ikke har læst bogen var det endnu mere forvirrende.
Jeg synes på ingen måde den levede op til mine forventninger. Den var direkte kedelig!
Jeg har desværre kun valgt at give den 3 ud af 6 da jeg ikke føler den helt satte gang i mine tanker omkring handlingen, vil dygtige skuespiller desværre en lidt kedelig handling efter min mening.
Det var da nok den mest elendige, langtrukne og dårlige film jeg nogensinde har set i mit lange liv! Virkede mere som en dokumentarfilm eller som en film for hjerne-studerende....
Bruger anmeldelser (28)
Skriv din egen anmeldelse