Cookie- og Privatlivspolitik

Kong Arthur: Legenden om sværdet

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har gennemgående en dramatisk stemning og rummer en lang række farefulde situationer, brande og voldsomme kampscener med næver, våben og trolddom. Længere sekvenser er klippet i et hurtigt tempo, og de filmiske virkemidler forstærker det hurtige og voldsomme. I en scene ses et barn overvære, at faderen får skåret et øre af. I to scener ses et menneske dræbe nærtstående familiemedlemmer. Da de påførte skader imidlertid ikke er skildret udpenslet, da filmen foregår i et eventyrunivers, hvor det er let at skelne mellem "det gode" og "det onde", og da ”de gode” fremstår handlekraftige og sejrrige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
11.05.2017
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
King Arthur: Legend of the Sword
|
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|

Den mytologiske actionfilm ’Kong Arthur: Legenden om sværdet’ handler om den britiske sagnkonge, der som barn blev frarøvet både sin familie og sin retmæssige plads som kronarving i England.

Uden sin royale status ender den unge mand med at vokse op på et bordel i den britiske hovedstad Londonium, hvor han under hårde vilkår må kæmpe for overlevelse.

Arthur har ingen erindringer om sin fortid som kongesøn, men da han gør det hidtil umulige og trækker det magiske sværd, Excalibur, fri fra stenen, vendes der op og ned på alting. Han er nødt til at vedkende sig sin sande arv, om han vil det eller ej, hvilket betyder krig mod den magtsyge, diktatoriske onkel og nuværende konge, Vortigern.

Historien er ikke den første filmatisering af legenden om Arthur, der bl.a. også er belyst i King Arthur fra 2004 med Clive Owen i titelrollen, men det er en anderledes og action-fyldt fortælling med både magi, overnaturlige væsner og humor.

'Kong Arthur: Legenden om sværdet' er instrueret af britiske Guy Ritchie, der har hentet skuespilleren Jude Law fra sine to Sherlock Holmes-film til rollen som skurken Vortigern. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (623 votes)
4.2
2.7

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nogen dybde får Ritchie nu ikke indgydt i de her vilde udvendigheder. Men som fantasy-spektakel er 'Kong Arthur: Legenden om sværdet' fascinerende." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Der er bare for meget af det hele - og selvom filmen sine steder er både sjov, flot, charmerende og imposant - så ender den med at drukne i sit eget digitale effektjageri." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er nærmest imponerende, hvor lidt Ritchie og kompagni får ud af det ellers righoldige og gavmilde materiale." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... med 'Kong Arthur: Legenden om sværdet' har [Ritchie] proppet en god historie ind i sit sædvanlige maskineri og smadret charmen ud af den." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... kun det lokkende, sirenelignende søuhyre, [...] er bare en smule fængslende. Resten understøtter indtrykket af 'Kong Arthur' som en b-film, der kæmper med at ikke at blive fuldstændig ligegyldig." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "I skuespillet løfter Jude Law sig højt over flokken med en Vortigern med djævlepagt, så tænderne gnistrer og klaprer ..." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cami

... var uden tvivl lydsiden.. Filmen i sig selv er vel til en 2 stjerner, men den får lige 2 ekstra for lydsiden og effekterne..

Vi kender vel alle historien om Arthur og sværdet, så der er ikke så meget nyt under solen her...

Guy Ritchie har prøvet at lave en film hvor det er musikken, lyd effekter og 'smarte' nye kamera vinkler, som skal sælge den.. - og selvfølgelig Kong Arthurs krop (eller det er måske bare mig? ;)
Jeg synes personligt, at det fedeste ved den film var brugen af musik og lyd, så hvis man gerne vil se den, men vil vente på den kommer på netflix, så går man altså glip af det bedste ved filmen... hvis man altså ikke lige har et biograf lydsystem hjemme i stuen.. ;)

Mikeuser/330772

Vi gik ind og så denne selvom den ikke har været særlig "hyped". Jeg må indrømme at vi blev virkelig overrasket over hvordan Kong Arthur og sagnet om sværdet i stenen blev fortalt. En stærkt undervurderet film og fortjener slet ikke alt den negative kritik den har fået. Det skal lige siges at min kæreste og jeg går i bio ca. 3 gange om måneden. Så vi ser lidt af hvert.

Jette

Kampen mellem det gode og det onde, kampen mellem brødre.. fede kampscener og flot lavet, synes bare at lidt over 2 timer er 20-30 min for mefet.. men god eventyrfilm, maaser af action og flotte scener..

Wayne

Fuld fart fra start til slut - historien er måske ikke den skarpeste, men det hele er båret frem af glimrende animation og fed, fed musik.

Humor og replikker ligner den stil man kender fra Sherlock Holmes filmene.

Jude Law er fed som skurk, og Charlie Hunnam er en stjerne i svøb.

Jeg var glimrende underholdt.

Stinowichuser/16534

Jeg var underholdt fra start til slut, og synes det er en fed historie :)

Nikoline Naomi

Rigtig god film, action non stop, og ikke mindst godt skuespil. Er fan af montage, og jeg synes ikke at det kikser på noget tidspunkt, det tilføjer en fed effekt til det dystre miljø. Fed fortolkning af historien, kan ikke se problemet i at den ikke følger historien til punkt og prikke. Jeg blev meget positiv overrasket over de visuelle effekter, de sad lige i skabet. Jeg anbefaler filmen - hvis man er til adventure og action, så er den perfekt.

Ses i biffen, skal film!

Ved du hvad "Montage" er? Nej. Så ved du det efter at have set Montages: The Movie aka. King Arthur: Et eller andet med et sværd. Faktisk kommer du til at vide det så godt, at du spontant vil svare hvad det betyder, men også selvom der ikke er nogen der siger ordet, eller spørger hvad det er. For hvad jeg oplevede, var en film hvis formål var at belærer sit publikum om hvad det er. Problemet er dog bare at den ingen situationsfornemmelse har. Hvilket vil sige: også selvom din belæring af hvad en "Montage" er begynder at virker akavet, og lige lovligt gentagene. Så begynder filmen pludselig at gennembanke sit publikum med belæringen. Og det bliver ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved... Har faktisk glemt filmen nu, men kan huske der var "Montages" med, hvis ikke jeg fik nævnt det.

Hvis begrebet "Langtrukkende" var et menneske, ville den nyde hvert sekund af den. Men i det mindste var den flot lavet - altså de (få) bemærkelsesværdige scener var. Dem der ikke blev sparket væk, hver gang filmen følte for at iscenesætte underlige og diverse jump cuts. Er som regel langt mere positiv overfor denne type film, men ikke her. Ses, Guy Ritchie...

Jacob

Menneskene og magerne lever i fredelig sameksistens, men nogen er utilfreds med magtfordelingen, hvilket ender med en krig, der sender tronarvingen Arthur på gaden. Som voksen lever han nu, ligesom resten af England, i skyggen af hans onkel Kong Vortigerns tyranni. En mand der er gået langt for magten, og stadig er villig til at gøre alt for at beholde den. Arthur skal nu beherske kraften fra sværdet Excalibur, men også erkende sin arv og ophav.

Som vi kender det fra instruktørens stil fra Sherlock Holmes er alt klippet knivskarpt, masser af slow motion og hurtige bemærkninger, hvilket både er fedt, men passer på en måde ikke til historien om Kong Arthur. Hele fantasydelen minder desværre om den middelmådige War Craft, eller den måde den græske mytylogi altid bliver portrætteret, og med elefanter der vil få selv Peter Jackson til at sige; wow, ro på. De kan faktisk godt blive FOR store! Som sagt føles det allerhøjest i den gode ende af det middelmådige, og næppe en franchise alt og alle vil tale om.

Adam Damkjer

Kong Arthur er en fed film, dog uden de mest fantastiske dybder i plottet. Jeg elskede at Guy Ritchie fik udfordret en historie som er blevet overfortalt lidt mange gange. Der var nogle undertoner af Aladdin i Arthurs kamp, fra gadedreng til konge.

Desuden var action fed, god drama og vigtigst af alt, fed humor!

Jeg blev positivt overrasket over filmens dårlige modtagelse af presse. Jeg mener at der her er at snakke om et anmelderkorps, der ønsker at anskue filmen, som en noget der skulle leve op til de krav der er til film i Oscar ræset, og ikke for den underholdningsfilm den er.

Dejligt med lidt luft forandring fra Disneys formulariske film, genindspilninger og diverse Superhelte film (Og jeg er ellers KÆMPE DC/Marvel fan!)

Tinauser/860327

Nu skal det ikke være en hemmelighed at jeg har en svaghed for Charlie Hunnam og synes at han gjorde det fremragende i Sons Of Anarchy. Men når det er sagt, så synes jeg at filmen er noget af en rodet affære og der mangler fokus på den gode historie. Visuelt er den flot lavet og replikkerne har også et godt tvist, men det er ikke nok, når historien er så tynd. Det er ret tydeligt at fokus har været på udseende og ikke indhold, hvilket er synd når potentialet er der og ikke bliver udnyttet. Der er trods alt nogle rimelige fornuftige skuespillere med i filmen Charlie Hunnam, Jude Law, Eric Bana og Aidan Gillen. Det er en ommer Guy Ritchie, det er simpelthen ikke godt nok.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.