Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Journal 64

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en spændingspræget og ildevarslende grundstemning. Den indeholder en del voldsomme scener med drab, overfald, seksuelle overgreb og operative indgreb. I flere scener udsættes en ung kvinde for mishandling og overgreb af seksuel karakter og filmen indeholder også en del klip med grafisk udpenslet fremstilling af tilskadekomne og mordofre og blodige nærbilleder af en operation. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
04.10.2018
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Journal 64
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, Seniorbio, Strikkebio, Særvisning
|
Billetter

Thrilleren 'Journal 64' er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller bøger om Afdeling Q.

I filmen gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed, da de finder tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar.

Carl Mørck og Assad kommer på sagen, og de store spørgsmål er: Hvem er mumierne? Og hvem er den fjerde plads tiltænkt?

Eftersøgningen sender efterforskerne til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor mystikken kun spreder sig yderligere, da fortidens rædsler begynder at spøge. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

'Journal 64' følger efter Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P, og den bliver den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller. Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager er blandt nye tilføjelser på rollelisten.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (727 votes)
5
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er i 'Journal 64' en dialog og en spænding mellem filmens handling om fortidens "umoralske" Sprogø-piger og nutidens debat om seksuelle overgeb på kvinder." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Hævnthrilleren [...] er elementært dødspændende og jævnligt overraskende [...] og har nok grundlæggende den bedste historie af alle [Afdeling Q]-film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Journal 64' er rent visuelt den absolut flotteste og mest ambitiøse af de indtil videre fire film." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det vigtigste er naturligvis, at 'Journal 64' virker som krimi. At den holder os fanget - for det gør den. Og det er forbilledligt, at filmen gør opmærksom på den grusomme skæbne, som omtrent 500 unge kvinder blev udsat for i årene 1923 til 1961." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Journal 64' står på en og samme gang som den mest ufokuserede og samtidig den filmisk mest sikkert iscenesatte og i visse sekvenser velspillede af de fire Afdeling Q-film." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... aldrig har en dansk krimi set så blæret ud uden at fortabe sig i sin egen blanke overflade." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Den sidste film om Afdeling Q er den bedste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sabrina

Filmene omkring afdeling Q formår virkelig at lave succes-film gang på gang og de har aldrig skuffet mig - tværtimod.

Historien i Journal 64 er rigtig spændende og jeg følte ikke et sekund at filmen var kedelig/dårlig.

Skuespillerne er ikke mindre end fantastiske og gør deres arbejde hammer godt igen med denne film.

Filmen er denne gang mere voldsom end de forrige film omkring afdeling Q. Men den kan bære det og det giver filmen et mere barsk twist.

Jeg er fan af filmene med afdeling Q!!!!

Pia Bundgaard

Jeg har lige været inde at se den, og jeg synes at det er den bedste af de fire film. Den kan jeg absolut kun anbefale at se. Dejligt at se Carl Mørck være lidt mere "menneskelig" og jeg grinede mange gange af hans sjove replikker :-)

linda

- Der er en rigtig god kombination og vekslen mellem drama, krimi og thriller med lidt humor, der gør den helt sin egen. Selvfølgelig er der ændringer og ting der er udeladt fra bogen men jeg syntes virkelig den fanger og formår at kombinere alle de små fortællinger i et stort hele til sidst hvilket fuldender en god film efter min mening :-)

Annetteuser/178698

Har man ikke læst bogen er filmen sikkert rigtig god og spændende. Har man læst bogen bliver man desværre skuffet. Hele baggrundshistorien om hvordan mumierne er havnet der, er nærmest kun en bi bemærkning. Den er en meget stor del af bogen og er en meget spændende historie. Vi får trods alt næsten hele historien fra Sprogø, hvilket jeg synes er en skræmmende del af vores historie. Pigen der spiller Nete Hermansen på Sprogø er fremragende. Hun spiller vanvittigt godt. Alt i alt... Udmærket underholdning. Hvis du har læst bogen så glem den når du går ind og ser filmen.

Pernille

Nøj, den glæder jeg mig godt nok til at se.
Vi er så mange på arbejdspladsen, der har læst bogen, at vi har besluttet os for at tage ind sammen. Jeg glæder mig til at komme afsted med hele markedsføringsafdelingen - det bliver spændende at se, om den her kan komme i nærheden af bogen. Er nemlig enig med mange af de andre kommentarer; det er ikke altid, at filmen lever op til forventningerne.

Nu kan jeg se, at de første har været til forpremiere, derfor vil jeg helst undgå at læse nyeste kommentarer i fare for spoilers :-D

Birgituser/227495

***SPOILER ALERT*** Det var da god film men jeg var lidt skuffet over afslutning at man ikke Zorro at de bliver straffet dem der havde gjort noget grusomt imod de piger det synes jeg bare lidt tyndbenet hen og så var den der underlig

Jeannette

- Har været til forpremieren på Journal 64, og hold nu op!! Den er virkelig, virkelig, virkelig god!!! Vi var flere, der sad helt fremme i sædet og bed negle! Jeg er vild med alle Afdeling Q filmene, og den her er ingen undtagelse. Fantastisk film ; godt skruet sammen, nervepirrende og fængslende, eminent dygtige skuespillere, men det ved vi jo ;-), og så var det skønt at se en Carl Mørck rent faktisk vise følelser :-D ... - Om jeg begriber, at Jussi Adler Olsen ikke vil fortsætte med Nikolaj og Fares! Det er en KÆMPE fejl! Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kommer til at se den eller de efterfølgende film, da det aldrig nogensinde vil kunne blive det samme. For mig er Assad Fares Fares og Carl Mørck Nikolaj Lie Kaas, og ingen andre vil efter min mening kunne portrættere dem lige så godt.
Men gå ind og se den sidste film i rækken, jeg kan varmt anbefale den!!

Jan

Man tror det næppe, men Carl viser næsten menneskelige følelser i denne film :)
Historien er god - har med vilje IKKE læst bogen først, for så bliver man altid skuffet, den anden vej er meget bedre.
En film kan altid KUN blive en FORTOLKNING af en bog...
Så jeg vidste derfor ikke noget om historien.
Historien er grum - og dele af den er baseret på virkelig historie, hvilket kun gør den endnu mere grum...

Glimrende underholdning !!!

Carsten

Det er ikke altid helt rigtigt at filmen ikke er så god som bogen

Jeg så filmen sidste time dengang og llste også bigen og kun et eller 2 steder laver filmen i dette tilfækde om på hvad der ståe i bogen og i det ene tilfældd er der en ting der er vslgt ikke at ta med i filmen men dom er med i bogen

Kristoffer

Lad nu vær med at sætte forventningerne for højt. Man skal ikke håbe på at filmen bliver lige så god som bogen, for det kommer aldrig til at ske. Min mening er at man skal gå ind og se filmen som en ny fortolkning af bogen. Eftersom det er en ny der skal fortælle den samme historie. Det skal også gøres på en anden måde end det blev gjort på i bogen. Jeg har set alle 3 film og jeg kunne ikke være mere glad for resultat.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter