Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Shining (1980)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 24 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Shining
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Særvisning
|

Gyserfilmen 'The Shining' (Ondskabens hotel) er en klassiker af Stanley Kubrick, baseret på Stephen Kings berømte roman.

Forfatteren Jack Torrance flytter sammen med sin kone og deres femårige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge.

Jack har fået job som vicevært i vintersæsonen, og han håber på at få ro til at skrive, men efter kort tid opdager familien, at hotellet bærer på mange grusomme hemmeligheder. Isolationen begynder langsomt at påvirke alle... ikke mindst Jack, der gradvist bliver mere og mere utilregnelig. 

Flere af forfatterens romaner er blevet filmatiseret, senest den genreblandende The Dark Tower og gyserfilmen It.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (252 votes)
5.4
6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "Denne længere version er stadig et tidløst mesterværk ..." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
IM STEPH

Hver gang jeg ser den opdager jeg noget nyt. Alt fungerer for mig. Mesterværk er nærmest en underdrivelse.

Mads Andreas Olesen

Én af de bedste film, der er lavet til dato

Henrik

Stadig den bedste (og mest uhyggelige) gyser til dato! Ingen over :D

Lars Bachmann

Fremragende og legendarisk gyserfilm

charlotte1319

Eminent opbygget or orkestreret. Formidabel casting af både skuespillere og location. Elsker den - og frygter den. Læste den fantastiske bog, men kun hvis jeg var i selskab med andre...

Jaydee

Efter at have læst bogen, så skal man passe på med filmatiseringer. Den filmatisering holder dog. Selv med sine forenklinger og udeladelser rammer den stadig den underliggende tone af ubehag og snigende vanvid.

Jack Nicholson leverer en mesterprestation og nogle af hans replikker bliver siddende i baghovedet længe efter end credits. Den er endt med at blive den klassiker som åbnede mine øjne for gysere, Stanley Kubrick og Jack Nicholson. Kan stadig ses her mange år efter og man sidder ikke og griner af effekterne, men suges ind i historien.

Nils

Det var en stor fornøjelse, langt om længe endelig at få set Stanley Kubricks mesterværk, The Shining – Director’s Cut på det store lærred i Imperial, og så ovenikøbet i den 24 minutter længere US-version. Nu er det et stykke tid siden jeg har set filmen på TV sidst, så hvor meget de ekstra scener gjorde for filmen, ved jeg ikke rigtigt. Hvis filmen skulle have haft hele Stephen Kings murstensroman med, forslår de 24 minutter ikke meget, så skulle der snarere have været tale om dobbelt helaftensfilm! Der er i hvert tilfælde et par steder, også i den her version, hvor man tænker, hvad gik det der lige ud på? Well, nu er der jo tale om en Kubrickfilm, så det er ikke alt der skal forstås, hverken i første eller 117 omgang … men alligevel :)

Jack søger, og får, job som vinteropsynsmand på The Overlook Hotel, som er lukket i vinterperioden. Lige før Jack skriver under på kontrakten, fortæller hoteldirektøren ham, at en opsynsmand som var ansat på stedet 10 år tidligere, fik et anfald af kabinekuller, og dræbte og skar både sin kone og sine tvillingedøtre i småstykker og til til slut blæste sin hjerne ud med et jagtgevær. Ikke noget problem, mener Jack, thi han er en normal og afbalanceret mand … med alkoholproblemer, temperamentsproblemer og ting i den dur! Allerede før Jack & Wendy og Dannny tager afsted til hotellet, oplyser sønnens (Danny) usynlige ven, med en noget gusten stemme, at han ikke vil med. Både Danny og hans usynlige ven, kommer nu med alligevel. De ankommer til det afsidesliggende hotel, på dagen hvor hotellet lukkes ned for vinteren. Alt er lyst, venligt og stemningen er god. Der skal ikke gå længe før end det ikke længere er tilfældet …

Vurdering
The Shining – Director’s Cut er helt og holdent Jack Nicholsons film. Han fungerer fantastisk i rollen som Jack Torrance, som lider af en seriøs omgang “cabin fever”. Han spiller med vanvid og underfundig dræbende humor, til UG med kryds og slange. Hans præsentation er vel næsten på højde med hans rolle i One Flew Over the Cuckoo’s Nest fem år tidligere. Sønnen Danny (Danny Lloyd) er også god i rollen som den besatte dreng. Moderen Wendy (Shelley Duvall), er egentlig også fin nok som den, ikke overraskende, voldsomt bekymrede mor. Dog har hub en lidt underlig flagrende løs stil, når hun skal agere med andet end tale og mimik? Scatman Crothers, hotellets kok, som er den eneste der fornemmer at eller andet er riv-rav-ruskende galt på det vinterlukkede hotel, er god som en handlingens mand.

Lyden og musikken er i den grad med til sætte stemningen i The Shining – Director’s Cut. Den er intens, ofte høj og til tider direkte ubehageligt skinger og enerverende. Der er ofte tale om “lydtapeter”, altså ikke egentlig musik, men blot en ubehagelig og nærmest kvalmende lyd. Men det virker glimrende. Jeg tror næsten at man ville kunne “se” filmen, ved blot at lytte til lydsporet!

The Shining – Director’s Cut er flot fotograferet. Der er kælet for bjerglandskabet omkring hotellet, med den rolige kameraføring. Når vi er inde på hotellet, følger kameraet ofte karakterererne. På afstand ganske vist, men til gengæld ubønhørligt og ubehageligt overvågende. Effekterne virker en anelse bedagede her i 2017, man kan godt se at filmen er fra 1980, men det lever man fint med, filmens øvrige kvaliteter taget i betragtning. Der en del chok, blod og vold, samt en hel del “seen syner”, som ikke alt sammen giver mening. Alligevel går det (næsten) altsammen op i en højere enhed, i sidste ende.

Stanley Kubrick havde en del fantastiske film på samvittigheden (Lolita, Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb, Clockwork Orange, 2001: A Space Odyssey og Eyes Wide Shut). Ikke allesammen, hvis nogen af dem overhovedet, lige let tilgængelige, men aldrig kedelige … og altid med et stænk kulsort humor. The Shining – Director’s Cut er bestemt ikke en undtagelse fra denne “regel”.

Tilbage har jeg kun et spørgsmål! Hen i mod slutningen af The Shining – Director’s Cut hvor Wendy løber forvildet rundt i hotellets gange og ser syner, passerer hun et af hotellets værelser hvortil døren er åben. Ved sengen ligger en mand, iført i bjørnekostume på knæ, mens han, tilsyneladende er ved at at give en mand i jakkesæt et blow-job! Hvad betyder det lige?

Konklusion – The Shining – Director’s Cut
The Shining – Director’s Cut holder, her 37 år efter den oprindelige premiere, stadig max, synes. Så har du ikke fået set den på det store lærred, eller set den overhovedet, så er det med at komme i Imperial og se den, indenfor den næste uges tid. The Shining – Director’s Cut får fem stjerner.

Det betyder, at med mindre der dukker en sleeper surprise ud af den blå luft i årets sidste syv uger, ser 2017 ude til at blive det første år i mands minde, hvor ikke en eneste af de film jeg har set, får seks stjerner. Samtidig har jeg haft mere end svært ved at udfylde min minimumsfilmkvote, og det selv om jeg sjældent har set så mange ringe film, som jeg har set i år. På med vanten Hollywood et al … det kan I næsten kun gøre bedre!

blog.nilsbuch.dk

Segoyuser/116755

Ser den med års mellemrum , kan så en del detaljer men den er stadig seværdig, da det er som ser nyt hver gang.
Det bedste er når nogen slet ikke kender den, ser den sammen de så sidder der hopper:-) bagefter siger den faktisk er rigtig god.

Har hørt så meget om skuespillere i filmen,kontroverser som har været, som måske har bevirket endnu bedre skuespil , om det er sandt eller et rygte ved ikke.

Jack N spiller eminent.
Når Scatman , Danny "ser" hinandens oplevelser er det nærmest som det sker i virkelighed.

En film vil anbefale, nu da set begge film den korte version og lange må jeg jo eje begge, gense finde ud af hvor de nye ting helt konkret er.!

Mads

Vil man vise folk at gyser genren sagtens kan præstere andet end halvhjernede jumpscares og faktisk præstere end god og klamt skræmmende historie? Så skal man vise dem The Shining. Den er måske lang, men den bruger sin tid godt som en klog opbygning til den uforglemmeligt neglebiddende slutning. Den er den bedste gyserfilm der nogensinde er lavet og den skal bestemt huskes blandt mange generationer.

Marianne

så er filmen efter min mening som en omgang fredagsmorgenbrød i firmaet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.