Cookie- og Privatlivspolitik
4 film genindspillet mere end én gang

4 film genindspillet mere end én gang

Nu er det Fluens tur

Stem op!
33
Stem ned!
0
(reset)

Genindspilninger findes der massevis af, men der findes også film, der er genspillet mere end bare én gang. Et af de seneste skud på stammen er bl.a. det romantiske drama My Cousin Rachel med Sam Claflin og Rachel Weisz i hovedrollerne.

I anledning af planerne om endnu en film baseret på The Fly, har vi samlet et lille udvalg af film, der er genindspillet to eller flere gange. Film, der måske har flere forfædre pga. den nyere teknologi, der hele tiden bliver udviklet eller grundet deres popularitet og ikke mindst evne til at skabe overskud i kassen.

Vi har fokuseret på nogle få titler, som blev særligt populære i deres filmformat, og derfor undladet klassikere som 'Romeo og Julie', der allerede er verdenskendte for sit skriftlige forlæg. 

The Fly ©SLM Production Group
Fluen

Gyserfilmen ’Fluen’ fra 1958, hvor en videnskabsmand langsomt forvandles til en flue efter et mislykket forsøg, bliver igen genskabt til trods for David Cronenbergs succesfulde genindspilning fra 1986. Cronenberg ser dog ikke ud til at være i billedet, når 20th Century Fox står for den nye genindspilning. I stedet er forholdsvis uprøvede J.D. Dillard, på tale som instruktør. Tiden vil vise om historien stadig kan chokere.

King Kong ©RKO Radio Pictures
King Kong

Kong: Skull Island er blot en af mange film om den gigantiske monsterabe. 2017-fortællingen om Kong er ny i sin historie i forhold til de tidligere King Kong-film, hvor to er deciderede genindspilninger. 

Første film om Kong blev skabt tilbage i 1933 med Fay Wray i hovedrollen, og blev i 1991 erklæret "historisk, kulturel og æstetisk betydningsfuld" af The Library of Congress.

Den populære film blev først genindspillet 43 år senere, og i 2005 leverede Peter Jackson sin version af den klassiske fortælling.

Ben-Hur ©LightWorkers Media
Ben-Hur

Den nyeste og fjerde film om den jødiske adelige Ben-Hur, der bliver uskyldigt dømt og tvunget til at leve som slave, blev genindspillet så sent som i 2016 med danske Pilou Asbæk i rollen som Pontius Pilatus.

Første filmatisering af Lew Wallaces roman 'Ben-Hur: A Tale of the Christ' blev allerede skabt i 1907, hvor Herman Rottger havde hovedrollen i en kun 15 minutter lang stumfilm. Siden hen blev historien genfortalt i endnu en stumfilm i 1925 og senere i den succesfulde og mest kendte ’Ben-Hur’ fra 1959, som vandt hele 11 Oscarstatuetter.

The Magnificent Seven ©Mirisch Company
The Magnificent Seven

Også The Magnificent Seven fra efteråret 2016 er ikke en ener af sin slags.

Som bekendt er filmen nemlig en genindspilning af den kendte western fra 1960, men det er måske ikke alle, der ved, at den første version heller ikke er en originaltitel. The Magnificent Seven fra 1960 er en amerikansk adaption af den japanske film De syv samuraier fra 1954.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Number 9

God dag allesammen og velkommen til "Gæt en Star Wars-Film!" Ved den første film begynder vi med åbningshistorien. Klar, parat, begynd! I denne film starter vi med at følge en droide. Denne droide har ikke andet sprog end blip blop-lyde, er ikke ret høj, har et alternativt fremdriftssystem, men er trods alt meget charmerende. I denne droide er der gemt vitale oplysninger, som en modstandsgruppe skal bruge. Modstandsgruppen kæmper imod en ond politisk overmagt, der tager alle midler i brug for at bevare magten. Lederen af overmagten er en Sith-fyrste og hans lærling. Lærlingen er maskeret i sort, og masken giver ham en forvrænget stemme. Droiden befinder sig på en ørkenplanet, hvor den "tilfældigvis" møder en forældreløs lavstatus person, der viser sig at have en usædvanlig evne til at bruge en mystisk kraft i universet. For svært? Så tager vi en ny film. I denne Star Wars-film springer vi hen til slutningen. En modstandsgruppe har fået fat i planerne over en ond overmagts ultimative våben; en kæmpestor kugle med effekt nok til at udslette planeter. For at stoppe overmagten skal modstandsgruppens små rumskibe ramme et meget lille område på den kæmpestore kugle, alt imens overmagtens egne små rumskibe forsøger at udslette dem. Imens denne kamp foregår, kæmper vores helt med de nyfundne evner for kraften mod Sith-lærlingen i sort. Stadig for svært? Vi er ellers oppe hele TRE Star Wars-film at vælge mellem nu....

(Til orientering er ovenstående min tidligere anmeldelse af Star Wars The Force Awakens.)

Harmonicauser/926845

De syv samuraier er ikke den eneste af Akira Kurosawas film, som er blevet genindspillet flere gange. Yojimbo blev genindspillet første gang af Sergio Leone med For a Few Dollars, og senere med Bruce Willis i Last Man Standing.

Puser/196049

"The Thing" (2011) med bl.a. Ulrich Thomsen er ikke en remake, men en prequel til "The Thing" (1982).

Emily Ellekær

Det har du ret i. Det er nu ændret. Tak for rettelsen :-)

Venlig hilsen
Emily, kino.dk

Jacob

Historien om videnskabsmanden der ufrivilligt forvandles til et sandt monster har bare noget langtidsholdbart over sig, og kan sagtens se fluemanden skræmme livet af folk igen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Vibekeuser/894605
Vibekeuser/894605

Julia Roberts i superform. Baseret på virkelig hændelse der kunne være foregået i dag også.

2 timer siden
John

En fantastisk Julia Roberts fik en Oscar for dette spændende drama, bygget over en virkelig begivenhed.

2 timer siden
Wayne

Jeg var kun begrænset begejstret for de første i serien. Kaas voksede sig dog ind i rollen.

3 timer siden
Wayne

Jeg nærer en dyb skepsis over at vi skal have en ny Batman, allerede.

4 timer siden
Nannauser/651674
Nannauser/651674

Den kan ses igen og igen er man får et godt grin

5 timer siden

Aktive debatter