I animationsfilmen 'Madagascar 3' er løven Alex, zebraen Marty, flodhesten Gloria og giraffen Melman stadig strandet i Afrika.
Da Alex har et mareridt, hvori han og vennerne stadig befinder sig i Afrika som gamle, foreslår han at tage tilbage til New Yorks zoologiske have. Men før de kan vende hjem, må de en tur til Monte Carlo for at hente de flyvske pingviner, der har slået sig ned på det lokale kasino.
Det fører desværre til en konfrontation med de franske veterinærmyndigheder, hvis chef ikke helmer, før hun har fanget de løsslupne zoo-dyr.
Vennerne søger tilflugt hos et omrejsende cirkus, men for at blive accepteret af deres nye venner, må de lære at optræde som rigtige cirkusdyr.
Den første Madagascar-film havde premiere i 2005 og blev en flot succes med over 530 mio. dollars i indtjening på verdensplan, mens efterfølgeren fra 2008 overgik bedriften med en indtjening på i alt 602 mio. dollars.
Hvor etteren foregik i USA og Madagaskar og 2eren i Afrika, kommer vi denne gang rundt i Europa: fra Rivieraen over Rom til London.
'Madagascar 3' vises også i 3D, både med dansk tale og med engelsk tale.
Alex, Marty, Melman og Gloria er begyndt at længes hjem til deres Zoo i New York. Så inspireret af pingvinerne lægger de en vild plan, der indebærer at tage til Monte Carlo og herfra flyve til New York.
Det går selvfølgelig på ingen måde efter planen. Første del af planen om at komme til Monte Carlo lykkes dog rent faktisk, men her kommer de så på kant med en emsig og ekstrem målrettet kvindelig politibetjent Dubois. Hun agerer filmens skurk og jagter dem konstant med et drive og en beslutsomhed, som er af en anden verden. Dermed bliver hun også filmens egentlige attraktion, og det der gør, at man bagefter kan huske den.
Der er selvfølgelig også en masse løjer med det sædvanlige cast, og det kører i det samme super højenergiske spor som i de to første film.
Man føler det hele kører lidt i ring, og trods et par pudsige indfald er det en smule kedeligt. Tilmed har animationen ikke forbedret sig, og lad os håbe det var det sidste gensyn med Alex & co.
Og havde det ikke været for de gale pingviner, så gav jeg den nok en stjerne mindre - mon ikke det var sidste skud i bøssen for den serie?
De er bare super sjove, god humor samt super underholdene:-)
Madagascar 3 er stort set ligesom de andre film i rækken. Sjov og underholdende, men ikke noget nyt under solen. Tag den for hvad den er : en skæg animationsfilm for hele familien.
Jeg må indrømme, at da jeg skulle ind og se en 3'er gruede jeg for hvor tyndslidt underholdning, jeg skulle udsættes for. Heldigvis viste filmen sig, at have mere at byde på end de fleste andre efterfølgere.
Mine børn var nok langt mere begejstrede for filmen end jeg var, men jeg synes bestemt ikke at den var dårlig. Jeg morede mig flere gange under filmen og jeg kan komme i tanke om lagt værre film, som jeg har været tvangsindlagt til at se.
Endnu en super sjov og sød film fra Disney. Man bliver i godt humør og er godt underholdt at de sjove replikker gennem HELE filmen. Hylende morsom :)
Bruger anmeldelser (33)
Skriv din egen anmeldelse