Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Min far Toni Erdmann

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en varm, humoristisk grundstemning. Den indeholder enkelte scener der muligvis kan virke barske eller grænseoverskridende. I en scene ses en kvinde der punkterer en blodansamling på sin tilskadekomne tå, så blodet sprøjter op på hendes bluse. I en længere seksuelt ladet scene ses en mand der onanerer udover nogle kager, som en kvinde efterfølgende spiser. Da filmen i øvrigt har et roligt forløb, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
01.12.2016
| |
2 timer 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Toni Erdmann
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio, Særvisning
|

I ’Min far Toni Erdmann’ rejser Winfried fra Tyskland til Bukarest for at besøge sin ambitiøse datter, Ines. Besøget er ikke videre vellykket, men faren giver ikke op.

Iført paryk, falsk gebis og jakkesæt udgiver han sig for at være Toni Erdmann, forretningskonsulent og coach. Hvad der herefter følger, er alt andet end ligefremt, men både far og datter opdager nye, overraskende sider af sig selv og hinanden.

Filmen udfolder de to hovedkarakterer i en konstant bevægelse over samtlige 162 minutter. Det betyder, at filmen aldrig træder vande, og at man står overfor et realistisk far/datter-forhold til trods for en række absurde situationer, man egentligt ikke burde tage for gode varer.

Tonen balancerer mellem drama og en række Inspector Clouseau-inspirerede scener, der overrasker i starten, men efterhånden bliver en naturlig del af handlingen, og årsagen er farens usædvanlige svaghed for at skifte identitet.

Det er Maren Ades gevinst, at det hele lykkes, og ’Min far Toni Erdmann’ er en film uden fortilfælde. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (839 votes)
3.9
6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'... byder på både psykologisk indsigt, politisk kommentar og fremfor alt en raffineret barok humor, der konstant, men kontrapunktisk, stikker sit strudsehoved frem." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "En filmoplevelse ud over det sædvanlige!" (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Der er scener af dybt rørende og akavet skønhed i tyske Maren Ades 'Min far Toni Erdmann'." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "'Min far Toni Erdmann' er et vulkanudbrud. Og et bevis på, at der venter en ny slags film, selv når man tror, at alting er set." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Finnuser/241773

Sært at denne film deler publikum op. Jeg hører til dem der synes den er en herlig film og den sjoveste tyske film jeg har set.

Det nærmeste filmen minder mig om er Lars Triers Idioterne, hvor normalitet sættes over for klovneri. Men hvor Trier aldrig tager normaliteten alvorlig, så forsvarer Sandra Hüller sin rolle med næb og klør. Filmen udspiller sig som en insisterende kamp mellem farens practical jokes og karrieredatterens forsøg på at afslutte sin vigtige forretningsopgave. På sin vis en parallel til Maren Ades films egen "kamp" og flotte balance mellem at være det alvorlige familiedrama og den skøre komedie.

Jørgen

Er meget åben overfor alle typer film, så længe de foregår på dansk eller engelsk og er nogenlunde nemme at forstå.
Den her film er tysk, og varer mere end 2 timer. Og hovedrollen er oveni købet ikke specielt lækker!
Kom med det Amerikanske remake med Sandra Bullock, Hollywood! Jeg ved i brygger på det. Indtil da vil jeg hygge mig med "Agent Catwalk". Den film ved man i det mindste hvad er.

//Jørgen, filmanmelder & skribent.

Eva

Hold da op...
Aldrig har jeg kedet mig så meget. Virkelig spild at min tid.

Spidermanuser/166287

Denne tyske film er lang, rigtig lang. Jeg formodede og være underholdt og der var visse scener som er til historiebogen mens resten er lidt for meget til min smag.
Toni er en sjov fætter som lærer sin datter lidt om og give slip :o)

Jeg ved den er Oscar favorit men håber Danmark overhaler indenom!

Marianne

Og ikke kun fordi det er en dansk film.
Jeg har set det danske, svenske og tyske bidrag, og jeg kan ikke få øje på, at langtrukne Toni skulle rumme flere filmmæssige kvaliteter.

S. Rico

Sådan kan man også lave en komedie! Men... hvis man med komedier tænker på typiske amerikanske ungdoms partyfilm eller rom-coms, så er denne underfundige tyske film i en helt anden boldgade. Her er humoren i det usagte, i det eftertænksomme og dejligt underspillet. Og det er vidunderligt anderledes end 99% af alt, hvad man er vant til at se.

Jeg blev med det samme pladask ”forelsket” i faren Winfried, som mister sin hund og herefter opsøger sin forretningskvinde af en datter for at lære hende lidt bedre at kende. Og ikke mindst for at lære hende lidt om livets glæder.

Winfried kan godt lide at gå rundt og lave practical jokes i det daglige. Så da han til at starte med ikke har held med at komme i kontakt med sin datter, der har travlt med vigtige forretningsmæssige møder, så finder han på små tossede ting som at klæde sig ud og udgive sig for selv at være forretningsmand. Og det ene skøre påfund fører til det næste og bliver mere og mere absurd.

Det ser på ingen måde ud til, at han har en masterplan for disse indfald. Han improviserer bare hen ad vejen - hvilket fører til nogle ret vanvittige og akavede situationer. Datteren er selvfølgelig ikke begejstret for denne indgriben i sit karriereliv, men hun tager det trods alt i nogenlunde stiv arm. Og såmænd om hun ikke også lærer noget af det til sidst.

Hvis I ikke er solgt endnu, så forestil jer Toni Erdmann som et sært mix af Lost in Translation og von Triers Idioterne. Winfrieds datter er den tyske udgave af Karen fra Idioterne. Og da hun til sidst selv ”spasser” lidt, så kommer hun videre med sit liv er er samtidig blevet lidt klogere.

Jeg er dog ikke helt oppe og ringe og vil kalde det et mesterværk. Ift. filmens længde kunne jeg godt savne nogle flere rigtige morsomme situationer - hvis altså filmen skal bedømmes som en komedie. Bedømt som drama er der også et stykke vej op til et mesterværk. Toni Erdmann er dog hverken en komedie eller et drama - den er på alle måder helt sin egen.

Gertuser/256813

Provokerende ringe. Det samme budskab i 500 forklædninger. Glem den film. Men de feinschmeckert fimrende filmanmeldere svælger i den. Selvfølgelig.

Har DU brug for at være kede dig og få en god, lang dyb søvn, så se "Min far......" ZZZzzzz. Jeg holdt mig trodsigt vågen i forventning om en overraskende og tankevækkende afslutning. Den kom aldrig. Spild af tid og penge.

Marianne

for jeg synes hverken, at filmen er specielt fremragende og morsom eller specielt frygtelig og langtrukken.

Den var lang; ja - men ikke på en måde, så jeg sad uroligt i sædet til sidst.

Den var ikke dårlig nok til, at jeg følte mig fristet til at gå før tid, men jeg forstod dog heller ikke, hvorfor flere i salen lo så ofte, som de gjorde.

Mest af alt var jeg lidt småirriteret over, at hovedpersonen dog ikke talte lige ud af posen med sin far, når han trådte over stregen. Altså; hvor svært kan det være?

Bunnykill

Andet orden vel være for tavs den her film var fantastisk have den dejlig glæde at se den med min Far og vi var enig om dens humor dens historie og skuespillet sad lider der hvor smilet og det gode humør plus fornøjelse over en godt fortalte og underholde film kan være når alt falder i hakke tak for en god oplevedes det har været en fornøjelse og en glæde at se noget så godt tak endnu gang tak

Peter

Denne film fortjener en pris - nemlig prisen for at være den mest elendige film jeg nogensinde har set.
En af de meget få gange jeg har oplevet folk forlade salen inden filmen var slut.
Men sikkert sjov for kulturelt anlagte personer (?)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter