Animationsfilmen ’Syng’ handler om koalabjørnen Buster Moon, der ejer et engang verdensberømt teater. Men han er desværre ved at gå rabundus.
For at genvinde teatrets gamle stolthed finder den fiffige koala på den gode idé at afholde en storslået sangkonkurrence, hvor alle dyr kan deltage og vinde en stor sum penge. Han siger bare ikke til nogen, at præmien slet ikke eksisterer.
Da konkurrencen går i gang, står det hurtigt klart for alle, at der er fem tydelige favoritter: en crooner-mus, en udmattet grisemor, et punk-pindsvin, en teenage-elefant med slem sceneskræk og en gangster-gorilla.
Verdener kun befolket af dyr med menneskelige kvaliteter har længe været populært i animations- og tegnefilm som eksempelvis Robin Hood fra 1973. Det er senest blevet gjort med succes i Zootropolis.
Musicalen ’Syng’ er inspireret af de mange, populære talentshows, man kan finde på tv, og over 85 velkendte sange kan høres fremført af diverse dyr i filmen. De danske stemmer leveres bl.a. af Mads Knarreborg, Bodil Jørgensen og Stig Rossen. (copyright: kino.dk)
det er en MUST SEE FILM. Skøn historie, vildt skønt musik, vi synger bare så meget med.
Dyrene er bare nuttede, historien er god og med mening.
kan kun anbefales.
...så sæt dig ned og se Sing. Denne animerede musical vil helt sikkert gøre dig i godt humør. Farverne er lyse og stærke, de animerede dyr er nuttede, og musikken er genkendelig og for det meste up-tempo. Læg hertil en sød og simpel historie med et positivt budskab om ikke at give op. Det er svært at finde på noget negativt at sige om Sing, så længe man ved, hvad man går ind til. For det er selvfølgelig ret beregnende at sætte nuttede animerede dyr til at synge og danse i bedste X Factor stil.
Når en musical hedder Sing og har en sangkonkurrence som omdrejningspunkt, så kunne jeg dog godt have forventet mere sang, end der rent faktisk er. Langt det meste af filmen får man nemlig kun meget korte brudstykker af sang. Først til sidst får vi lov til at høre (næsten) hele sange. På den måde er det ikke en ægte musical. For min skyld kunne man sagtens have sparet lidt på actionscenerne og ladet os høre de mange gode sange færdige.
Bemærk i øvrigt den aldeles glimrende nyfortolkning af Beatles’ Golden Slumbers/Carry that Weight. Dette nummer bliver ikke fremført af de kære animerede dyr, men kører som underlægningsmusik på et dramatisk tidspunkt i filmen. Super fin detalje der supplerer med lidt dybde oven på alt det øvrige lalle-glade musik.
Denne film kan varmt anbefalet -mest for al den fantastiske musik, afleveret med fart og humør - 5 stjerner.
GENIAL film! Jeg var underholdt og musikken var fremragende.
Det er der en fantastisk flot lavet film!
Den er utroligt medrivende, med en masse fantastiske stemmer i... (engelsk)
Jeg er så sikker på at filmen på dansk også nok skal blive god!
"Hvis man har en drøm, så skal man leve den fuld ud", sådan fornemmede jeg i den kære animationsfilm "Syng", hvor vi mennesker, er skiftet ud med en masse dyrearter, som levere en kombination af talent-programmer som "X-Factor" og "Talent"
Kendte hits er der hellere ikke sparret på, men synes selv at den er ret så hyggelig, festlig og endda hjerteskærende, da vi godt kan få noget ud af filmen her, udover at blive underholdt
Jeg så "Syng" med dansk tale, som faktisk gik tilfredsstillende nok, men mig glæder alligevel til at opleve filmen med engelsk tale, da jeg vil så gerne høre Matthew McConaughey lægge stemme til vores hovedperson - koalabjørnen :)
Jeg vil gerne fortælle dig at filmen på engelsk er fantastisk ! Den er overdådig..!
Det er nogle lækre stemmer de har valgt og det gør filmen det tand bedre som danske stemmer bare ikke kan slå :D
Bruger anmeldelser (22)
Skriv din egen anmeldelse