Guldfeber (1925)

’Guldfeber’ (The Gold Rush) er Charlie Chaplins klassiker fra 1925. Filmen følger den ukuelige vagabond som søger lykken i Klondike.

Vagabonden er strandet i en ødet bjerghytte sammen med en guldgraver og en undvegen fange under en frygtelig snestorm. Senere kommer han til en ægte guldgraverby, hvor han opgiver guldfeber-eventyret for i stedet at blive opsynsmand og forelsker sig i en saloon-pige.

Chaplins film er især kendt for scenen, hvor vagabonden spiser den kogte støvle og nyder snørebåndene som spaghetti, der i virkeligheden var lavet af lakrids.

Repremieren i de danske biografer er Chaplins ny-restaurerede udgave af 'Guldfeber' fra 1942 med hans egen fortællerstemme og musik.