Cookie- og Privatlivspolitik

Kvinden i toget

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en utryg og tiltagende truende stemning. En af filmens personer lider af alkoholisme, hukommelsestab og psykisk ustabilitet og i flere lange intense scener skildres hendes fortvivlelse, raseri og angst. Der er endvidere flere voldsomme og blodige scener med voldelige overgreb og drab. I en lang og blodig scene bliver en af filmens centrale personer således slået og sparket til døde. Filmen vurderes derfor at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
03.11.2016
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Girl on the Train
|
Versioner: se alle
2D, Strikkebio, Seniorbio, Babybio, Event, Premium+10, Særvisning, 2D Event Senior, 2D Babybio Event
|

Thrilleren ’Kvinden i toget’ følger Rachel Wilson, som har svært ved at komme videre efter sin skilsmisse. Hun bruger nu hverdagene på at køre i toget mellem Manhattan og New York.

Rachel forsøger at glemme sit forspildte liv ved at drukne sine sorger, og fantasere om Megan og Scott Hipwell, der bor i et hus på samme gade, hvor hun selv delte et hjem med eks-manden Tom. Parret bliver iagttaget med misundelse hver dag fra togets vinduesplads.

Alkoholmisbruget tager over for Rachel, da hun en morgen vågner op med et blodigt ansigt og hukommelsestab. Senere bringes en efterlysning om, at Megan er forsvundet sporløst, og det er nu op til den forvirrede kvinde at finde ud af, hvad der skete den aften.

Thrilleren er en filmatisering af Paula Hawkins' bestseller-roman af samme navn, og instruktøren har tidligere transformeret en bog til det store lærred med det Oscar-nominerede drama Niceville

'Kvinden i toget' er fotograferet af danske Charlotte Bruus Christensen, som bl.a. har skabt de stemningsfulde billeder i Far from the Madding Crowd. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1775 votes)
4.1
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sammenlagt set er 'Kvinden i toget' bestemt ikke nogen dårlig film, men det er en rodet film, hvor alle de brillante filmteknikere, der leger med det store elektriske tog, ikke for alvor kommer til deres ret." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Tate Taylor [formår] at skabe et stramt og stemningsmættet drama, hvor man som tilskuer gang på gang bliver ledt på fornøjeligt vildspor." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... filmen får trods flotte billeder af den danske fotograf Charlotte Bruus Christensen besynderligt lidt ud af romanens voyeuristiske elementer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... kunstig spænding." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Filmatiseringen af Paula Hawkins’ roman fra 2005 er den britiske skuespiller Emily Blunts. Hun har den. Hun ejer den. Det er hendes film. [...] Hendes stil er tilbageholdende, subtil og mystisk." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Tate Taylor har skabt en ambitiøs mainstream-thriller, hvor handlingen med mange spring i tid er klippet som et puslespil med mange brikker i spil." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det er ikke noget stort, koldt gys, og der er ingen chokerende gimmick. Men nok en tyk skive af virkeligheden, som taler til ældre millennials nu." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Jeg blev utrolig skuffet over bogen, som var slået op til at være en spændende thriller - men som viste sig at være en kedelig lægeroman med en påklistret krimihistorie. Et halvt år senere havde jeg glemt stort set alle detaljer i plottet og var nysgerrig nok til at se, hvordan de 3 kvinder Rachel, Megan og Anna var blevet vagt til live i filmversionen.

Først bemærker man, at historien er flyttet fra London til New York. Herefter konstaterer man, at Emily Blunt - selv om hun er sminket ældre og hærget - stadig er langt mere attraktiv end Rachel er beskrevet i bogen. Men det man for alvor lægger mærke til, er Emily Blunts suveræne skuespil. hun spiller meget imponerende og troværdigt. Hun er simpel hen hele filmen værd. Stemningen i filmen er også rimelig god og interessant på en anderledes neddæmpet og dyster facon.

Historien er spændende forløst det meste af filmen. Desværre er Toms og Annas motiver ikke særlig godt skildret i det, der skulle have været en nervepirrende afslutning. Jeg endte med at måtte sidde og forklare mit medpublikum (der ikke havde læst bogen), hvorfor de helt præcist lige gjorde som de gjorde. Samlet set er filmen dog langt mere en god thriller, end bogen er og har fortjent 3 store stjerner.

Lars Michael

En film som bare holder hele vejen, man kan kun blive overrasket over filmen, og det gør man også.
En virkelig spænende afslutning .

Janne

Historien er god og spændene.

Filmen formår at fange en med ind i spillet, uden at afsløre slutningen.
Den er bygget op med mange dagligdags hendelser som giver en en masse at reletere til.

En rigtig god film

bentuser/87315

Super skuespiller præstationer men uha for et plot, som man får serveret et kvarte inden filmens afslutning

Wayne

Filmen er måske en smule oversolgt af den mystiske trailer, som lover lidt mere end historien kan bære.

Men det er absolut spændende at følge Emily Blunt'a alkoholiserede skæbne, mens hun drømmer om det liv hun har haft - og kunne have haft.

Drømmen forvandler sig dog langsomt til et mareridt, da hun på grund af alkohol havner i et hukommelsestab og en besynderlig adfærd, som gør hende til mistænkt i en mordsag.

Det hele er selvfølgelig ikke som det ser ud, og slutningen kan ikke helt bære det som man ellers føler man er blevet lovet.

Men er man til thrillere, så er den absolut godkendt uden at nå op i nærheden af Hitchcock's eller David Fincher's niveau.

7/10

Segoyuser/116755

Havde læst bogen først , synes den er bedre men stadig godt spillet af Emily B.... god film...

Wayne

Det kan være jeg også skal få bogen læst, engang ;-)

Movie-fanatic

Her er tale om en "kommende Klassiker"!!!!

Da jeg skulle se denne film, var jeg egentligt slet ikke i humør til en thriller, og filmens første 15 minutter, holdt mig KUN til lærredet, ved hjælp af underlige kameravinkler, spooky historie (jeg ikke fattede en meter af!!)og en foruroligende anelse om noget uventet!

Det er egentligt en ganske enkel klassisk gyserhistorie, hvor man har taget manuskriptet, og splittet det ad, og sat det anderledes sammen.....godt hjulpet til med en ret forskruet fortælleform.

Emily Blunt, fylder 98% af denne film, og hun er HVERT et millimeter af filmstrimlen værd af følge! Hun har overrasket flere gange med sit indlevende og følsomme talent, men HER kommer hun for alvor til kort! Her kommer hendes sande talent frem i lyset, og man efterlades med en tro på, at vi vil se MANGE storslåede præstationer fra denne usædvanelige skuespiller!

Holdet BAG kameraet og lyder, har heller ikke taget let på sagen, her er der gennemarbejdet og gennemtænkt i en grad der gør resultatet til en magisk nydelse!

Se den.........den gør noget ved dig: )

bentuser/87315

Gode skuespiller præstationer, men plottet var alt for forudsigeligt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.