Cookie- og Privatlivspolitik
Scorsese ser ikke nye film

Scorsese ser ikke nye film

Forståeligt? Eller arrogant?

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

En af verdens mest hyldede instruktører, Martin Scorsese, er helt holdt op med at se nye premierefilm. Det fortæller den 74-årige filmskaber til et pressemøde for hans nye film, Silence.

HeyUGuys spurgte om instruktørens holdning til moderne film, og svaret blev i lidt forkortet form:

- Der er en overmætning, især i vores del af verdenen, og intet betyder noget længere. Der er billeder overalt. Film var engang kun i en bygning eller indimellem i tv. Jeg har ikke set så mange nye film over de seneste to-tre år - jeg stoppede, fordi billederne ikke længere har nogen betydning.

Martin Scorsese er kendt som en vaskeægte filmnørd, der har tygget sig igennem tusindvis af film. Derfor er der ikke noget at sige til, hvis han selv har nået et mætningspunkt og finder det uinteressant at holde sig opdateret med, hvad der rører sig i biografen. Der er jo ingen tvivl om, at han selv for længst har fundet sit filmsprog og derfor næppe har brug for inspiration.

På den anden side kommer der stadig film, der udfordrer de gængse måder at gøre tingene på, som Scorsese i så fald går glip af. Fair nok, at han ikke gider at se Fast & Furious 7, men hvad med The Revenant? Eller Spotlight?

Men måske der er noget om snakken? Måske er der bare ingen mening med de moderne film. I hvert fald var en anden anerkendt instruktør, hollandske Paul Verhoeven, for nylig ude med riven mod især amerikansk film, som han anså som værende for drevet af økonomi og uden vilje til at tage chancer.

Den modsatte holdning er, at der blot er tale om to sure, gamle mænd, der på arrogant vis affejer alt, hvad der ikke er fra ”deres storhedstid” i 1970erne og 1980erne.

Silence får premiere den 26. januar.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Vi har været virkelig været forkælet med to kæmpestore filmår i træk, hvor det har kunne været meget svært at følge med. Der har næsten været alt for mange film, der har fænget min interesse, hvilket har ført til, at jeg næsten udelukkende har valgt at se de store udgivelser - og de har ikke altid været lige gode (Jurassic World, Spectre, Batman v. Superman, WarCraft m.fl.) Bevares, Scorsese er jo også en aktiv herre, der har sine egne film at holde styr på, så man kan godt forstå, hvis han ikke har tid til at følge med i alt. Og når man arbejder med film som skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, anmelder etc., har man nok også et lidt andet syn på film end de fleste "menige" biografgængere.

Simon

Scorsese plejede at se alt, der blev udgivet. Hvis man også selv laver film er det ikke nogen lille opgave. Derfor er det simpelthen et spørgsmål om at han ikke har tid til at se alt længere. Og han ser stadig de vigtigste nye film.

Ann-Britt

Tænker, at de går glip af meget, men når man er nået hans alder, er det måske forståeligt nok?
Den samme holdning har jeg til dem, der næsten krampagtigt holder fast i fortidens musik.
Gu' bliver der lavet en del l.... nu om dage, men sandelig også nogle gode indimellem.
Du behøver ikke at kunne lide alt det nye, KUN FORDI det er nyt, men omvendt virker det altså på mig ufatteligt støvet, hvis man kun kan lide det, der var en gang.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Rasmus/Musen

Jeg er allerede helt vild med konceptet omkring, at man kan komme ind i andre folks drømme og ændre om på dem. Godt nok er dette ikke Pixar...

8 timer siden
Rasmus/Musen

Ghostbusters er så meget tilbage igen. Jeg vil simpelthen bare ud og fange mig en helt masse spøgelser i biografen nu.

12 timer siden
Rasmus/Musen

Det skal nok blive en fed prisuddeling 2020!
;-)

12 timer siden
Felix

Ja, den er baseret på et superhelteunivers der hedder Batman, men man ser absolut ingen superkræfter eller superhelte-action i Joker.

13 timer siden
Alexander

Udover en film der foregår for længe siden i en galakse langt, langt borte - så er denne hér så absolut på "Skal-Se"-listen :-)

1 dag siden

Aktive debatter