Cookie- og Privatlivspolitik

Undercover

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk og let dramatisk grundstemning. Den indeholder flere voldsomme scener med trusler, slåskampe og forfølgelser. I én scene trues en mand med en pistol og en kniv, og i en anden scene opstår der skyderi på en parkeringsplads. Mange scener indeholder seksualiseret sprog, i én scene simulerer en kvinde, at hun giver et blowjob, og i enkelte scener befinder hovedpersonerne sig i en swingerklub, hvor man bl.a. ser en gruppe halvnøgne mennesker, som ligger på et gulv og rører ved hinanden. Da det seksuelle ikke skildres eksplicit, da de dramatiske scener ikke udpensles, og da filmen indeholder en del komiske forløsninger, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år, og den får derfor en 11års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
24.11.2016
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Undercover
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

I komedien 'Undercover' skal Danmarks dårligste politibetjent Rikke på sin første undercover-mission. Problemet er bare, at det er lillejuleaften - og Rikke elsker jul.

Men i stedet for juletræ og gaver skal Rikke transportere kronvidnet Mick til Fyn forfulgt at en berygtet gangsterboss, som vil have fat i Mick og de 900.000 kroner, han er løbet med.

Linda P. giver den gas som et dansk svar på Melissa McCarthy i den grove julekomedie, som er skrevet af Casper Christensen og instrueret af den tidligere Østkyst Hustler, Nikolaj Peyk.

Man vil kunne genkende lidt af humoren i 'Undercover' fra de danske film Alle for én og Winnie og Karina samt amerikanske komedier som The Heat, Spy og Bad Santa. (copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (480 votes)
4
1.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Undercover' virker som et manuskript, som Casper Christensen har syntes, han ikke ville medvirke i." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Nogle af de tåkrummende scener fremkalder da lidt smil på læben og enkelte grin, men de fleste jokes trækkes alt for langt og misser derfor målet." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Jeg kan selv med den bedste vilje ikke finde på noget positivt at sige om dette makværk, der ikke har et eneste forsonende træk eller blot et enkelt øjeblik, hvor man trækker på smilebåndet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Undercover' vil [...] være en farce, men er stivbenet og urytmisk – ingen slapstickkomedie her – så den udarter til det farceagtige, uden stil og uden mening, kun optaget af billigt gøgl." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Selv om Paprika Steen, Mia Lyhne og Casper Crumb sådan set gør, hvad de skal, kan de ikke redde 'Undercover' fra at være en virkelig bundskraber." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Så mange spildte, sjove kræfter, mand! Jeg mener, Peyks med-manuskriptforfatter er Casper Christensen himself, som må have slumret helt hen ved sin Hollywood-swimmingpool den eftermiddag, han skrev sin del af manuskriptet." (Lars Bukdahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maddie

Jeg syntes det var meget uprofessionelt skuespil.

Janniuser/350403

Linda P er intet mindre en genial i denne film, hun formår virkelig at løfte filmen.

Det er helt klart en af de film man bare skal eje, når den udkommer på DVD! Den skal bare ses hvert år i december.

René Munch Nielsen

Undercover er en skidegod julekomedie. Man kan også sagtens mærke og hører på filmen at det er Casper Christensen som instruere. Accenten hos skuespillere og sammenspillet mellem Linda P. Og Roland Møller er sindsygt godt. Humoren fejler ikke noget. Underholdnings værdien er sku i orden.

GiwizZeni

Casper Christensen har givet en hånd med på manuskriptet som medforfatter - ikke at det på nogen måde bringer filmen op bare i nærheden af Klovn. Langt, langt, langt fra...

René Munch Nielsen

Jeg det fandt jeg lige ud af. Men tak for info alligevel

mette

Filmen er rigtig god Linda P gør det skide godt hinanden er en rigtig dygtig skuespiller hendes måde at leve sig ind i rollen er rigtig god og sjovi. Fik helt ondt maven af at grin.

Helle Munksøuser/294816

En film, som anmeldere hader, men seere elsker!
Jeg er ærlig talt møg træt af sure anmeldere, som ikke kan more sig over en sjov film.
Undercover er en vidunderlig film, og hele biografen grinede højlydt mange gange i løbet af filmen!
Både Roland Møller og Linda P gør et skønt stykke arbejde. Så hvis man er til komedier og jokes, så kan jeg KUN anbefale den! Jeg ville med glæde gå ind og se den igen!

GiwizZeni

Jeg griner også fra start til slut, når jeg læser din anmeldelse. 'Undercover' er et filmisk mesterværk, der vil gå over i filmhistorien og derfor skal have 6 stjerner???
LOL!!!!!
Når vi nu er i gang, skulle vi så ikke også indstille denne uges nummer af 'Se&Hør' til Nobelprisen i litteratur? Jeg kan ikke vente til at 'Dårlig Dommerne' tager denne skodfilm under kærlig behandling og river den fra hinanden. Se, det bliver virkelig morsomt!

Peter

For en enkelt gang skyld er jeg enig med anmelderne.
Filmen er generelt dybt elendig, men der er enkelte lyspunkter.
For hulen hvor er "kebab slagteren" sjov og sammen med de 3-4 andre lyspunkter trækker filmen sig lige op på 2 stjerne.
Carsten Bang er derimod fuldstændig tåkrummende pinlig som fynsk politibetjent, noget af det værste jeg har set i en film.
Absolut IKKE en "Must see" film.

Segoyuser/116755

Har set filmen til en testvisning for laaaaaaaang tid siden det var jeg glad for , en ny oplevelse.
Den er i min optik okay, der er nogle gode momenter både fra Linda P, Roland Møller, Paprika Steen som fik smil og grin frem, men følelsen i salen og efter var sådan tjooo ikke en af de bedste men de gør det okay.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.