'Bag fjendens linjer' følger Gary, en uprøvet, britisk rekrut, der ikke forventer at opleve egentlig krig, men som til sin egen overraskelse udstationeres i Belfast.
Året er 1971, og forholdet mellem protestanter og katolikker i den nordirske hovedstad er mildest talt anspændt. Den første opgave bliver at forhindre en gadekamp på grænsen mellem katolske og protestantiske kvarterer, men situationen løber løbsk, og Gary bliver væk fra sin deling. I en labyrint af fjender må den unge soldat forsøge at undslippe med livet i behold.
Ved første øjekast kan ’Bag fjendens linjer’ minde om britisk socialrealisme af Ken Loach, men der er først og fremmest tale om en hæsblæsende thriller med elementer af både Black Hawk Down, Judgment Night og Apocalypto. Som publikum er man side om side med den desperate soldat, der ved hvert gadehjørne skal tage en ny og potentielt skæbnesvanger beslutning.
Soldaten Gary spilles af talentet Jack O'Connell, der også har hovedrollen i krigsfilmen Unbroken. ’Bag fjendens linjer’ deltog i hovedkonkurrencen på årets Berlinale. (copyright: kino.dk)
Med den komplekse situation i Nordirland i 1971 som bagtæppe, og med vores viden om hvordan ’Bloody Sunday’ virkelig vendte strømmen i IRA’s favør i 72, er ’Bag Fjendens Linjer’ et yderst kompetent og nervepirrende stykke krigsdrama. Med en imponerende sikker præstation fra Jack O'Connell, viser han her at han er en vi bør holde øje med.
Gary Hook er den unge nyudklækkede soldat, der efter endt uddannelse sendes til Nordirland. Vi føler først skuffelsen over ikke at skulle til udlandet, men samtidig familiens glæde over at han ikke skal sendes ud til noget ”farligt”. Han beroliger sin lillebror: ”Jeg skal bare til Belfast. Jeg skal ikke en gang udenfor landets grænse”. Men virkeligheden er en helt anden. Da det kommer til stykket ville de nok alle foretrække at blive udsendt som fredsbevarende styrker et eller andet hyggeligt varmt sted. For da de første gang befinder sig ude på patrulje – blot for at lave nogle simple husransagelser – bliver Gary og hans makker adskilt fra deres enhed, takket være inkompetence fra deres overordnede. Makkeren likvideres brutalt på åben gade af modstandsbevægelsen og Gary er nu helt alene, adskilt fra sin enhed og faret vild i en by han ikke kender. Han tvinges ud i en kamp for overlevelse, da det er svært at sige hvem der er ven og hvem der er fjende i denne heksekedel af vold og fremmedhad. De velkendte og hyggelige nabolag i Belfast forvandles til en klaustrofobisk labyrint af gyder, baggårde og stier. Det er takket være denne meget enkle præmis, at ’Bag Fjendens Linjer’ er et ekstremt velskrevet og veludført stykke dramatik. Den forholdsvis nye og uprøvede forfatter Gregory Burke formår at gå den yderst svære balancegang, ikke at tage parti i konflikten og tegne et forsimplet billede af ’Good Guys vs. Bad Guys’. Selvfølgelig er vi på Garys side, men billedet er bestemt ikke sort/hvidt. Det hele er en stor gråzone, alt er fremmed og ukendt for ham – selvom det alligevel en del af hans ”hjemland”. Såret og ikke bevæbnet med andet end en kniv, har Gary Hook fjenderne tæt inde på livet fra alle sider, som filmen nærmer sig sit blodige klimaks.
Det er alt sammen meget kompetent udført af den debuterende instruktør Yann Demange. Men det er også en kraftpræstation af hele holdet, lige fra det intense lyddesign, til den smukt indfangede stemningen af 1970'erne, i triste pasteller og gråt beton i henfald. Det er uhyggeligt og råt, men også mærkelig velkendt og stemningsfuldt. Den klaustrofobiske og intense stemning skyldes specielt den nærmest ”Paul Greengrass-sk” fotografering og klipning. Der er drøn på, pulsen og klippetempoet er højt og man føler virkelig at man er med hele vejen. Stor ros også til castingen, for det er ikke kun Jack O'Connell der skinner her, men også britiske sværvægtere som Sean Harris og Paul Anderson gør det virkelig godt på deres underfundige og underspillede måde. Men det er helt klart Jack O’Connell’s film. Næsten uden replikker yder han en fantastisk præstation. Med enkle virkemidler formidler han i kampens hede energisk følelsen af tvivl, desperation, frygt og den manglende evne til at fatte hvad det er der foregår i hovederne på hans borgerkrigsramte landsmænd. Jeg nød at filmen tager sig tid til at give Hooks karakter nogle sammenhæng, så vi har en idé om hans liv derhjemme. En mand næsten uden en familie, kun med en lillebror der er afhængig af ham. Kontrasten hertil er hærens høje herrer og korrupte politifolk, der ikke regner er menneskeliv for noget. Hook er ’expendable’, simpel kanonføde, den lille mand fanget midt i en konflikt han ikke forstår og egentlig slet ikke ønsker at være en del af.
Denne lille filmperle er levende bevis på, at man kan lave spændende og underholdende film i Storbritannien, men samtidig finde plads til vedkommende sociale kommentarer, inden for rammerne af en fantastisk og virkelig historie. En fremragende thriller, der modigt skildre den mørke tidsperiode der var i Nordirland for efterhånden mange år. Anbefales på det kraftigste.
Kameraføring får det til at virke som om man er med, da det sker. Uden den store dialog oplever man en del skæbner - og må selv gætte sig til en del, som bliver sagt mellem linjerne.
Jeg var ret begejstret da jeg så Bag Fjendens Linjer, til forpremieren. Jeg havde bevist valgt ikke at vide så meget om filmen (læse handlingen og se traileren), udover at det foregik i Belfast.
Der går ikke lang tid, før spændingen ryger helt til tops, og man får en nærmest klaustrofobisk fornemmelse, da fare lurer overalt.
Man skal dog være ret vågen og observerende under filmen, og jeg fandt til tider i tvivl om hvem de forskellige personer var, da et par af dem lignede hinanden.
Dog er der ingen tvivl om, at Bag Fjendens Linjer er en rigtig god thriller, der dog falder lidt sløvt til slut.
5/6 stjerner
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse