Filmen 'The Dressmaker' handler om haute couture-designeren Myrtle ”Tilly” Dunnage, der vender tilbage til sin australske fødeby for at pleje sin syge mor.
Den lille landsby begynder hurtigt at summe af sladder om Tillys tilbagevenden. For det er ikke kun modesuccesen, hun er kendt for. Langsomt begynder hun at ændre kvinderne omkring hende, og samtidig planlægger hun en bitter hævn over en række personer, der har gjort hende uret.
'The Dressmaker' er baseret på en bestseller af Rosalie Ham, og filmatiseringen har været undervejs siden år 2000. Den stædige fashionista/femme fatale, Tilly, spilles af Kate Winslet, der modtog en Oscar for præstationen i en anden bogfilmatisering, The Reader. Kvinden bag filmen instruerede også 'A Thousand Acres' (1997).
Det sidder jeg (sgu) tilbage med efter at have set filmen.. for i starten er det som om, filmen vil have os til at have medlidenhed med visse personer - og selvsamme personer vælger så at tage røven på Winslets karakter i sidste ende.. og så har jeg slet ikke nævnt dødsfaldet, som pludselig sker, mens alt går så godt.. og fuldstændig får mig til at tænke... 'whaat'.. så ja.. jeg skal nok tygge lidt på handlingen et par dage..
Men når det så er sagt, så er skuespillerne sublime, settingen rigtig god og kjolerne noget så fine!
Med sine mange komiske og herlige karakterer, kunne man nemt komme til at tænke på et par Coen film - garneret med en smule Wes Andersen. Og når nogle af australiens bedste skuespillere medvirker, så er det nærmest en film man skal se.
Myrtle ”Tilly” Dunnage vender tilbage til den by hun blev smidt ud af 25 år tidligere, anklaget for mord - og nu ønsker hun delvist at få opklaret hvad der virkelig skete og få oprejsning.
Filmen fungerer først og fremmest via den sorteste humor og vanvittige påfund - det er en fryd at se især Hugo Weaving og Judy Davis som et par af landsbyens tosser, som skifter mellem næsten normale og skingrende skøre.
Liam Hemsworth spiller den rolle han altid spiller, mens Kate Winslet selvfølgelig nailer sin part - men det er man jo aldrig i tvivl om at hun gør.
Farverigt eventyr, der desværre ikke helt holder dampen oppe. Hvis slutningen havde levet op til resten, så var jeg blevet på et stensikkert 8/10. Men ender desværre en anelse lavere, men hele rejsen dertil er det hele værd. 7/10.
Fantastisk skuespil af især de kvindelige skuespillere! Anbefalelsesværdig film.
Judy Davis og Kate Winslet er fantastiske! God instruktion og sjov film om for mange kvinder i en lille provinsiel amerikansk by.
Meget ironisk historie, flotte kostumer, fremragende skuespillerinder!
WOW - Jeg er da helt solgt efter at have set denne film.
Alle personerne er vigtige for helheden af filmen og jeg syntes gang på gang at jeg blev overrasket over tvists som blev kastet imod mig fra lærredet.
Kærlighed, had, fustrationer, og ironi fra en super Kate Winslet og jeg må også lige fremhæve en fantastisk spillende Huge Weaving (Elron i LOTR) I rollen som en presset betjent.
Det er bestemt en tur værd I biffen at se den, selv om titlen minder lidt for meget om en Chickflick...
Tag chancen - du vil ikke fortryde !!!
Dejlig film ,start lidt langsomt men
vinder hurtigt ind ,fanger en og det er svært at vide hvilken vej film tager ,men det er en god ting. Giver 6 stjerne ,fantastisk film og Kate er bare god
Jeg lo, jeg græd, filmen var spændende og betagende. Jeg havde ingen forventninger da jeg gik ind og så den - jeg havde ikke engang set traileren på forhånd - men blev blæst væk af det mesterværk der blev mig givet, ganske enkelt en ny perle til samlingen <3
Jeg havde fornøjelsen af at se denne film i mit eget selskab i biografen til forpremieren. Når jeg tænker over det var jeg slet ikke alene for Kate Winslet, Judy Davis og Liam Hemsworth var der sammen med mig og gjorde et godt stykke arbejde med at underholde mig.
Plottet om kvinden der vender tilbage til hendes hjemby, de faste rammer der virker kvælende og de samme mennesker med forudindtaget sind som så alligevel formår at finde kærligheden fungerer og suppleres samtidig med komik. Man keder sig ikke og en overraskelse eller to er der også plads til. Glæd jer!
Jeg var godt tilfreds da jeg gik ud af biografen. Kate Winslet og Judy Davis spiller helt fantastisk!!!
Der var dog en enkelt ting der irriterede mig under filmen, den mandlige hovedrolle spilles af Liam Hemsworth, som uden tvivl er en meget attraktiv mand og som helt sikkert lokker mange kvinder i biffen, MEN hvorfor caster man en som er 26 år til at spiller en midt i 30'erne?? Jeg synes Winslet med sine 40 år sagtens kan spille karakter på 35 år, men hun kommer til at se gammel ud ved siden af en på 26, hvilket er synd!
Der findes helt sikkert en ligeså tiltrækkende skuespiller som Hemsworth der passe bedre aldersmæssigt til rollen, så det irriterede mig.
Bruger anmeldelser (17)
Skriv din egen anmeldelse