Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1988

Årets bedste film 1988

Stem og vind fribilletter

Stem op!
363
Stem ned!
0
(reset)

I 1988 gik Pelle erobreren sin sejrsgang verden over med både en Oscar og Guldpalmen i Cannes, og ingen anden dansk film kunne måle sig med filmens kunstneriske kvaliteter eller verdensomspændende succes. Bille Augusts film var dog produceret året forinden og blev nr. 2 i afstemningen, der sluttede i går.

Året var til gengæld stærkt på mainstream fra USA. Komedierne Coming to America og Big er begge blevet hyppige favoritter blandt tv-kanalernes udbud, og Die Hard var med til at grundlægge den moderne actionfilm med Bruce Willis som ny stjerne.

På dramafronten bød året på en uforglemmelig, Oscar-vindende præstation fra Dustin Hoffman i Rain Man, der også fik prisen som Bedste film. Mississippi Burning var en vigtig film om racediskrimination, Cinema Paradiso (da: Mine aftener i Paradis) satte Italien på verdenskortet med en nostalgisk biografhistorie, og The Last Temptation of Christ bød på en kontroversiel skildring af Jesus’ sidste dage på Jorden.

Samtidig beviste Who Framed Roger Rabbit, at kombinationen af animation og realfilm kunne fungere i en spillefilm, og på denne måde blev filmen i sig selv en milepæl.

Japan markerede sig også med tre af det mest ikoniske anime-film, der nogensinde er produceret: Min nabo Totoro, Grave of the Fireflies og Akira. Vi har valgt at tage de to førstnævnte med som repræsentanter for genren, hvorfor Ôtomos banebrydende cyberpunkfortælling kun er udeladt af pladshensyn.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Camilla

Stemte paa Coming to America, Die Hard og Rain Man er jeg ogsaa stor fan af, men Coming to America - AAAAAH det er jo bare en klasikker! Kan ses igen og igen, generation efter generation! Og saa er Eddie Murphy jo bare hamrende charmerende, god og nede paa jorden!

Ann-Britt

Det blev Rain man, som var en fabelagtig godt spillet film. Dog uden at have den største erfaring, så virker Dustin Hoffman bare så troværdig.

Men konkurrence var hård :)
Die Hard var mit andet bud. Det var første gang jeg så en spændingsfilm, hvor den enlige ulv faktisk er seriøst berørt af den vold han overværer.
Og selv om jeg nægter at sympatisere med terrorister, eller fremhæve dem :/ så spillede Alan Rickman nu alligevel gysende fantastisk.

Min nabo Totoro af Hayao Miyazaki er ikke hans bedste efter min mening (som har de fleste af hans film, der er udgivet i Danmark, på DVD, og NYDER dem), men netop fordi det er ham! var jeg også ved at sætte mit kryds ved den film. Hans natur er noget af det smukkeste man kan se på film. Og selv om jeg ikke kender SÅ MEGET til den japanske religion, så er hans film dybt fascinerende.

Peter B.

Jeg har set de fleste på listen. Og selvom jeg har set Die Hard et utal af gange, ender jeg alligevel med at se den igen, hvis den kommer i fjerneren.

Palleuser/687007

Jeg har valgt "Rain Man" som den bedste film fra 1988. Valget har som sædvanlig været svært men jeg synes at denne film simpelthen går lige i hjertet på en. Samtidig viste både Tom Cruise og Dustin Hoffman nogle sider af deres fag som jeg aldig havde troet at de magtede. Derfor var det fuldt fortjent at denne film bl. a. vandt 4 Oscars, men lidt synd at Tom Cruise blot blev hædret med en KCFCC Award for hans fremragende præstation.

Jesperuser/111759

Rain man
Fantastisk historie og fantastiske skuespillere - Tom Cruise havde også fortjent en Oscar for sin rolle i filmen.

Johnuser/380510

Dette miks mellem animations- og real-film er den af årets titler jeg har set flest gange, så det må blive den der får min stemme.

Louiseuser/519518

Det er en noget broget skare at vælge mellem og det er jo umuligt, da de repræsenterer forskellige genrer. Cinema Paradiso er smuk, Rain Man kryber under skindet, Coming to America er en glimrende komedie, Mississippi Burning er tankevækkende og Big er en finurlig fortælling. Jeg har dog valgt Die Hard ud fra, at det er en af de film, som man ikke kan se for mange gange. Alan Rickman er den perfekte skurk og Bruce Willis redder dagen, som kun han kan

Miss Hearts

Rain Man er helt klart den bedste blandt udvalget- dog skarpt forfulgt af Mississippi burning.
Dustin Hoffman er altid en topklasse-skuespiller, og det samme er Tom Cruise i denne film.
Filmen har sine sjove og alvorlige momenter som bringer både latter og tårer frem.
Den kunne jeg absolut godt hygge mig med på denne grå kedelige regnvejrs-sommersøndag

Jeppe

(Selvom Rain Man gør det svært at afgøre)
Cinema Paradiso er en genial film!
Perfekt "komponerede" scener og idéer, en god og rørende historie, fantastisk soundtrack osv...
En værdig hyldest til filmmediet!

Antaeus

Die Hard er klart min favorit her, den var på den tid noget nyskabende og fødte samtidig en ny stor stjerne, Bruce Willis, og flere film i serien.

Coming to America er den næste på min liste. Eddie Murphy på sit højdepunkt, det her er fremragende komik og samtidig med en fin handling og godt fortalt. Og det lille gimmick med de to ældre tidligere aktiemillardærer fra Bossen og Bumsen er ret sjovt for folk, der har fulgt Murhpys karriere.

De følgende film på min liste er:
Rain Man
Min Nabo Totoro

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

9 timer siden
DJN
Har
DJN

kun set ham i The Broken, så det må være den :D

10 timer siden
Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden

Aktive debatter