Cookie- og Privatlivspolitik
Alt vi ved om Justice League

Alt vi ved om Justice League

10 facts om superheltefilmen

Stem op!
174
Stem ned!
0
(reset)

I ugens løb er der kommet ny information om Justice League. Det skyldes, at en gruppe journalister fik lov til at besøge optagelserne.

I Batman v Superman: Dawn of Justice fik man allerede en forsmag på 'Justice League', hvor Batman hacker sig ind i Lex Luthors arkiver og finder flere af de såkaldte meta-mennesker med særlige kræfter. Dem kommer vi helt sikkert til at se mere til.

Her er en oversigt over det, vi ved om 'Justice League' på nuværende tidspunkt:

- Plottet lyder således: Batman er blevet inspireret af Supermans heltemodige handlinger og slår sig sammen med Wonder Woman for at overvinde en stor fjende. De finder frem til andre meta-mennesker, der kan hjælpe. Men selv om denne nye gruppe, bestående af Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og The Flash, er stærk, er det måske allerede for sent at redde verden…

Ben Affleck har, udover rollen som Batman, også executive producer som jobbeskrivelse. Titlen betyder, at han er mere involveret i den kreative proces. Derudover er han også i fuld gang med at skrive en ny Batman-film, som han selv skal instruere.

Willem Dafoe skal spille rådgiveren Nuidis Vulko fra Aquaman-universet. Karakteren er akademiker og politisk rådgiver for folket i Atlantis og kommer fra generationen før Aquaman. Det er stadig uvist, hvor stor rollen er, og hvilken betydning den har.

- Rollen som Mera, Aquamans kone, spilles af Amber Heard. Aquaman spilles af Jason Momoa.

- Skurken hedder Steppenwolf og medbringer ny teknologi i form af de såkaldte "moder-æsker", hvor superheltenes civilisationer og kræfter kommer fra.

Zack Snyder instruerer igen, men meget i manuskriptet er blevet ændret siden premieren på ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ for at komme kritikerne til livs, og gøre filmen en smule mere humoristisk.

- Kommissær Gordon spilles af J.K. Simmons.

- Superman vender tilbage, men det er uvist præcist, hvordan det sker. Det blev antydet i slutningen af 'Batman v Superman: Dawn of Justice', og nu er det blevet endeligt bekræftet.

- Batmobilen har fået en opgradering:

@Warner Bros.

- Der er kommet et nyt logo:

@Warner Bros.

 Justice League får premiere den 16. november 2017.



Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Adam Damkjer

Jeg glæder mig virkelig til en masse fede superhelte film fra denne kant af! :D

Horsi

Min tiltro til DC og Warners var ikke høj efter Man of Steel. At de i den grad fik smadret det helt ned under gulvet med Batman V Superman er dog alligevel utroligt. Jeg er også bekymret med Suicide Squade. Rygter går på at Warners har bedt om re shot som et resultat af den positive respons på den sjove trailer (Ja jeg ved at instruktøren sagde at det var løgn men jeg tror det er spin). Desværre med mere humor og lightness som grunden for re shot får de problemer da filmen har været marketinget som så mørk at de måtte havde en psykiater gående på sættet.

Som person gider jeg kun se et vist antal film der flopper fra et brand før jeg dropper dem. Hvis det viser sig at SQ flopper ser jeg meget mørkt på fremtiden for DCCU (jeg kalder det altså ved denne version). Det jeg hører her beroliger ikke lige frem mine nerver. Superman skulle ikke dø i BvS fordi vi nu er tvunget til at sidde igennem endnu en jesus reference. Plus ved at han er død kan han ikke være med til at grundlægge Justice Leauge hvilket han ellers er en del af i comicsne. Oven i det kommer at Zack Snyder har fået lov til at definere både Batman og Superman. Da de begge er sure guder så skal resten nok også være det og det er bare en stil jeg synes ligger fra langt fra den version jeg kender. Så DC/Warners - i har et skud tilbage i kassen - spild det nu ikke.

dippegalantuser/922792

Man of Steel var fremragende og BvS var ganske udmærket. Jeg er ikke så meget på Suicide Squad, men det er også mest en spin-off film, så den lægger jeg ikke så meget i. Jeg glæder mig meget mere til Justice League og Wonder Woman end den.

At filmene er baseret på tegneseriernes historier er jo ikke noget nyt. Os der læser den slags kender jo historierne i forvejen og vi bliver altså heller ikke overrasket over de forskellige plottwists i Nolans Batmanfilm, da de jo også baserer sig på tegneserier.

Selvom vi ved at Superman kommer til live igen, så behøver det såmænd ikke blive en Jesus-reference. Det var det heller ikke i tegneserien, hvor man faktisk fortalte en spændende historie med udgangspunkt i fire forskellige helte, der overtog hans rolle.

Ligeså kan fortællingen om hvordan Superman faktisk ikke er død også bære at blive fortalt på film, helt uden at ødelægge noget som helst. Det kan endda være den fortælling, der giver en Justice League film den nødvendige dybde i den overordnede historie, især hvis den knyttes til diverse problemstillinger af moralsk eller etisk karakter.

Superman er en af dem der i tegneserien grundlægger Justice League, men Snyder har allerede ændret på detaljer som den slags før. Eksempelvis er det Luthor der skaber Doomsday i BvS og sådan er den historie jo ikke. Så Justice League kan sagtens skabes på graven af Superman af eks. Batman, Wonder Woman, Aquaman og nogle andre (Cyborg har vi allerede set, kunne også være The Flash, Green Lantern og så videre) som en reaktion på Supermans død, hvorefter Superman så vender tilbage.

For mig er de nye film et klart plus for DC. Det er gode fortællinger med kant og nyfortolkninger, der dog stadig bevarer tonen fra tegneserierne.

Derfor håber jeg netop også at de IKKE tager ved lære af Marvel og at den - i artiklen nævnte - øgede humor hverken når Avengers, Guardians eller Iron Man niveau. Det hører ikke til i DCs verden.

DC og Warner Bros har mindst fire skud tilbage i bøssen. Suicide Squad, Justice League, Batman og Wonder Woman. De kommer alle sammen og de komme alle sammen til at give overskud, så der kommer også flere end dem. Formentlig en fortsættelse til disse, endnu et par Supermanfilm og så film med endnu flere DC-helte fra eller omkring Justice League.

Horsi

Det er nogen spændende og interessante synspunkter.

De to film er virkelig ikke gode i min optik - mængden af jesus symbolismen er kun en ud af mange af de problem jeg synes der er med dem. Med BvS så klart som den dårligste. SQ vil jeg gerne se grundet den vil give os et take på nogle af de største skurke i DC universet. Wonder Woman vil jeg også godt, hvis de kan gøre hende mere interessant og ikke som en halv dum kampmaskine som i BvS.

Jeg synes netop at Justice Leauge skal baseres på historien. Men med Superman død bliver det lidt svært da han var med til at grundlægge JL.

Jeg ville være enig med dig hvis det ikke var for en ting. Denne er en person der går rundt på setet under navnet Zack Snyder. I min optik ligner det at han er på en rampage som går ud på at proppe så mange Jesus ind i filmne som muligt. Hvis du er uenig så prøv at gå tilbage til film et og tæl hvor mange gange der er messias snak om hvordan han vil ændre verden når han træder frem. I film to får vi så fase to med hvordan han får en vendt væk fra mørket (Batman) og så ofre sig selv for at rede alle andre. Film tre bliver så tredje fase - genopstandelsen. Så jeg er ret sikker på at jeg bliver nød til at sidde endnu en gang jesus referencer.

Jeg ved godt man kan og at i nogle tilfælde er nød til det. MEN så længe det er Zack Snyder der styre tingene kan jeg kun anbefale at holde sig til historien vi kender - hvorfor? Jo fordi Zack Snyder er ikke en historie fortæller men visual mand. Han ofre historien til fordel for fede visuals. Desværre gør det at jeg får ondt i hovedet af at prøve at forstå historien. Der er flere huller i den end der er i en si.

Jeg synes netop ikke de bevare tonen. Batman er en morder der brændemærke folk. Både han og Superman er guder i stedet for personer. Man kan i den grade spørge om de ikke bringer langt mere destruktion til steder de har svoret at beskytte end de hjælper. Kvinder er primært portræteret som halvdumme idioter der kun kan hænge ud af vinduer og råbe på at blive redet af andre. Så nej i min optik ikke lige frem ånden af tegneserierne.

DC må gerne gå en anden vej i stil men der er to lektioner de for fanden skal lærer - en af dem fra Marvel. 1: Få kilde materialet RIGTIGT. Som sagt over for Batman SLÅR IKKE IHJEL. Det gør han bare ikke. I comicsne blev hans Robin nr. 2 banket ihjel med et kødben af Jokeren. Ikke engang der ville han slå Jokeren ihjel. Det er den ekstrem tynde linje der gør at vi mener han er bedre end sine skurke. 2: Få Zack Snyder væk fra det univers. Den man burde virkelig ikke havde lov til lave de her film. Igen great visual men ikke great story eller karakter portrætter og en historie kan ikke leve alene på visuals.

Jeg kan måske strække mig til at give WW et pas uanset SQ men ikke mere end det. Hvis de to ikke pleaser mig så er det bey bey DC på film. Warners har ti film planlagt.
Succes? Det må vi vente med at se men alle studios har et problem. Folk er ved at være mætte af superhelte film. Der ud over har Warners det problem at den dårlige præsentation af BvS har svækket brandet og skal nu vinde audience tilbage fra et ret negativt startpunkt. Jeg er bestemt ikke alene i at være negativ over for den frachies grundet Man of Steel and BvS. Meget tyder på at Warners ser BvS som en financiel skuffelse.

dippegalantuser/922792

...i stort set alt, du skriver.

Superman har altid været skabt som en art Jesus-figur i tegneserierne. Og sådan må det nødvendigvis være, når han nu er den ultimative frelser af menneskeheden i så mange situationer.

Jeg er helt uenig i forhold til tonen. Den følger de nyere og dystre tegneserier ret effektivt og Batman i denne version er såmænd ikke mere rå og brutal end i Nolans version.

Det har altid været et emne, om ikke Batman og Superman medbringer mere kaos og ødelæggelse, end frelse og hjælp. Det er derfor begge helte i flere omgange har trukket sig tilbage og ladet menneskeheden være i fred, hvorefter de igen og igen er blevet trukket tilbage i rampelyset.

Jeg synes du underkender Snyder noget så eftertrykkeligt. Han har en unik visuel stil og den ser mange sig blind på, men jeg oplever ham i den grad som en instruktør der lægger vægt på historien og karakterernes udvikling i praktisk taget alle hans film. At han så har det visuelle med sig, skyldes jo både at han filmatiserer tegneserier og at han ER visuelt orienteret. Men det er ikke hans eneste fokus i filmene.

BvS var ikke et flop, uanset hvordan du vender og drejer det. Det passer simpelthen ikke. Folk har hadet på den film, siden før Affleck og Snyder blev offentliggjort, men reelt set er filmen - i min optik - en stærk og vedkommende fortælling, hvor Snyder søger at fortælle historien om hvorfor de to heltes forhold altid vil være anstrengt og med hvilken baggrund de begge anskuer hinanden. Derudover synes jeg at han ret elegant får viklet DCs andre helte ind i historien og sætter dem op til fremtidige film. Faktisk synes jeg han gør det mindst lige så godt som Marvel gør det med deres helte.

Jeg kan bedst lide Marvel i tegneserieformatet. Men jeg kan så afgjort bedst lide DC i filmformatet. De har en seriøsitet, jeg synes 100% mangler hos Marvel og det kan jeg godt lide.

P.s. Det er notorisk forkert, at Batman ikke dræber. Det gør han adskillige gange: http://www.cracked.com/article_20111_the-6-most-brutal-murders-committed...

Horsi

Det er sjovt for jeg er også uenig med dig, men sådan er vi så forskellige.

Du har ret i at tonen er mørk i Nolans version men der acceptere jeg det i modsætning til her. Hvorfor? Fordi han stadig havde interessante karakterer jeg kunne identificere mig med. I stedet for at gøre Batman til en gud er han netop et menneske. Et menneske der er gået til det ekstreme fordi byen er så ekstrem. Man forstår og reletare til hans valg og man får næsten troen på at presset og trænet til samme ekstrem kunne man selv gøre disse ting.

Man kan altid læse symbolisme ind i det hvis man vil. Men jeg mener at Snyder lade det vægte ALT for meget. Jeg vil gerne se superhelte der er helte - men ikke guder. Guder interessere sig ikke for mennesker.

Jeg underkender Snyder fordi han ikke kan lave en god og sammenhængende historie. Skal jeg nævne et par få af problemerne? Lex Luther hvis plan overhovedet ikke hænger sammen. Det virker snare som noget Jokeren vil komme op med. Hvorfor evakuerede man ikke Wayen kontorerne uden at skulle bede øverste chef om lov. Hvorfor hader Superman Batman - er ikke forklaret nogen steder. Hvis du vil havde flere så tjek link. Du har hele 100 spørgsmål vi alle gerne vil havde svar på.
http://thirdactfilm.com/100-questions-watching-batman-v-superman/

Men det aller værste er dog den frontale fejl som slet ikke forstår hvorfor Batman og Superman slås. Hvad skulle havde været en kamp. Batman er en mørk og aggressiv. Superman er venlig og håbefuld. Det er det som burde være deres motivation og som vi forbandt os med. Men desværre så sidder jeg og får hele kampen (som er 10 minutter lang) ødelagt af hele tiden at spørge om hvorfor? Hvorfor slås det. Batman gør hvad Batman nu engang gør og Superman slås for at rede sin mor. Så deres motiver er totalt svage.

Ikke et flot? Kritikerne smadrede den (med god grund). Den var en økonomisk skuffelse. Hvis du ikke tror mig så google Batman v Superman break even (betyder at du hverken har profit eller tab). Det ligger på 800 og filmen har tjent 872. Altså har den tjent 72 millioner når alle regninger er betalt. 72 millioner for noget der skulle være en kæmpe blockbuster og som Warners har sagt skal passere 1 mia. linjen for at blive set som en succes. Den havde et større drop en Batman og Robin i dens anden weekend. Folk hader den ikke. Tværtimod det er måske en af de mest ventede film i årtier. For aldrig før har de to helte havde cross over på en film på det store lærred. Jeg vil gerne se DC havde succes men så længe de fodre mig af med det her, kan jeg ikke holde det ud. Jeg vil havde kvalitet og karakterer jeg kan genkende. Ikke guder og kvinder der over en bred kam er fremstillet som dumme.

Du må gerne foretrække DC. Men vær klar over at du er miniotet. De fleste jeg kender synes at BvS var frygtelig. Jeg har venner der er hard core Superman fans og næsten misted interessen for hele superhelte genren på grund af den film.

Jeg indrømmer Batman slår ihjel. Men det bør stadig være en sidste udvej. Ikke bare noget han gør. For det åbner for spørgsmålet hvorfor ikke Jokeren. Af alle mennesker så fortjener han i den grad at blive slået ihjel. Ikke en vil savne ham.

dippegalantuser/922792

...at du ikke har fulgt med i filmen.

Lad mig derfor forklare dig "hvorfor" de to helte slås.

Den overordnede historie er jo den, at Superman mener at Batman er for brutal og bruger for hårde metoder og skal derfor stoppes. Batman mener på den anden side at Superman er en trussel mod menneskeheden. Derfor slås de. De kan ikke acceptere hinandens motivgrundlag og er grundlæggende mistænksomme overfor hinanden.

Den underliggende grund for slagsmålet er to-delt. På den ene side danner det grundlaget for at Batman kan påtage sig lederskabet af Justice League, idet han har vist at intellekt kan overvinde selv Superman. Han viser sig altså som den der kan udnytte ressourcerne bedst muligt og derfor vil han være den naturlige leder. Han viser også at han er brutal nok til at gøre det nødvendige, hvilket kan og vil blive nødvendigt når hele planetens skæbne står på spil. Her er Superman ikke helt så hård i filten og hans blødsødenhed er noget der konsekvent kan udnyttes.

På den anden side giver det brændstof til nogle interne konflikter i Justice League. Alle vil ikke være enige i Batmans kurs og dissidenterne kan meget vel vise sig at være afgørende i forhold til fremtidige problemstillinger. Hvad gør Batman og Justice League, når de (fysisk) stærkeste medlemmer ikke vil følge ham. Hvordan får han det vendt og hvordan finder de tilbage i folden.

Dit "hvorfor" er altså spurgt på basis af at du slet ikke har fulgt med i filmen og at du ikke har fulgt med i tegneserierne - som du ellers har hævdet flere gange.

Jeg må derfor blot konstatere at du frembringer nogle kritikpunkter, der ikke harmonerer med den BvS jeg og mine venner har set, ikke harmonerer med virkelighedens omsætningstal og dit syn på Snyder kan jeg slet, slet ikke genkende på nogen måde, what so ever.

Horsi

Okay ved du hvad vi bliver ikke enige, og derfor stopper jeg her. Når det er sagt vil du så ikke være sød at lade være med at gå efter mig? Jeg har listet en lang række argumenter til hvorfor jeg synes at BvS er frygtelig. Gå efter dem i stedet for at fortælle mig at det er mig der er en verdensfjern tosse. Jeg kunne ikke lide filmen, og jeg er langt fra alene. Stort tillykke til dig for at du fandt noget i filmen jeg ikke gjorde. At du kunne finde ting der glædede dig viser hvor forskellige aftryk den samme film efterlader på folk. Jeg kommentere ikke flere indlæg da jeg aldrig bad om at få denne her debat på halsen. Jeg synes personligt selv at DC/Warners og Zack Snyder har skuffet mig. Derfor har Warners i min bog ikke ret mange chancer tilbage. Andet end det har jeg ikke mere at sige.

dippegalantuser/922792

...kaldt dig en verdensfjern tosse?!? Nu digter du altså!

Du skriver en kommentar i et forum, hvor der er mulighed for at svare - altså debattere. Det kan du selvfølgelig afstå fra, ved ikke at svare andre, men du kan umuligt blive overrasket over at nogen svarer dig, når der er sådan en fin svar-knap under hvert indlæg.

Jeg har intetsteds skrevet, at du ikke må synes filmen er dårlig. Jeg har blot erklæret mig uenig med dig og forklaret dig hvorfor. Det pikerer dig tilsyneladende voldsomt, at hele verden ikke er enig med dig, men sådan er det nu altså engang.

Jeg kan læse ud af dine indlæg, at du ikke rigtigt har fulgt med i filmen (selvom du påstår noget andet), for ellers ville du have svar på dine spørgsmål. Og det er ret svært at tage kritik alvorligt, når den heftigste kritik du har, kommer af ren og skær uvidenhed og fordi du ikke har fulgt med i filmen.

Jacob

Selv et etableret studie som Warner Bros. kan kun klarer et vist antal økonomiske skuffelser, men tror på at de stadigvæk kan nå at vende skuden inden det er for sent. Det lyder heldigvis til at de tager de nødvendige beslutninger, for at deres film kan komme til at konkurrer for alvor imod Marvel Studios og Fox-Marvel.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

8 timer siden
DJN
Har
DJN

kun set ham i The Broken, så det må være den :D

9 timer siden
Shah Bazidas

Hvornår kan vi sigte efter at skulle købe billetter? :-)

1 uge siden
FilmFyr
...

Læs hvad Shah skriver.

1 uge siden
Nicklasuser/960498
Nicklasuser/960498

Det er jo sådan de gør nu... hvis det er en helaftensfilm, så koster den mere end hvis den er normal eller forlænget spilletid

1 uge siden

Aktive debatter