Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Den lille prins

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en lun grundtone. Den indeholder dog også scener af mere alvorlig eller dramatisk karakter, hvor en pige er i mindre fare. Her ser man hende kæmpe for ikke at blive opslugt af nogle store maskiner, og man ser hende kæmpe for at komme væk fra nogle onde karakterer. Da pigen er stærk og handlekraftig, da filmen er en animationsfilm og da hun ikke kommer til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke urovækkende på de yngste under syv år.

Se mere på medierådet.dk
09.06.2016
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Little Prince
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 2D - eng. tale, 2D - Babybio
|

I animationsfilmen ’Den lille prins’ forsøger en mor at forberede sin unge datter til en akademisk fremtid ved hjælp af et meget stramt skema.

Legetøjet er blevet skiftet ud med tykke bøger, og den lille piger glemmer hurtigt, hvad det vil sige at være barn, og fokuserer kun på den voksne verden, der venter hende. 

Men en dag bliver pigens bestræbelser afbrudt af den excentriske nabo, Piloten, der med spændende historier og tegninger præsenterer hende for den lille prins' verden - en verden som naboen selv blev indviet i for mange år siden.

Sådan begynder pigens magiske og eventyrlige rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og altid at følge sit hjerte.

Filmen er inspireret af Antoine de Saint-Exupérys ikoniske børnebog af samme navn fra 1943 og er produceret med en blanding af computer- og stop motion-animation for at understrege skiftet mellem pigens og prinsens verden.

’Den lille prins’ er instrueret af Mark Osborne, manden bag den Oscar-nominerede Kung Fu Panda fra 2008, og de danske stemmer leveres af bl.a. Waage Sandø, Trine Pallesen, Stine Stengade, Olaf Johannessen og Celine Julie Ross. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (291 votes)
4.7
4.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Man kan tydeligt mærke, at der bliver trykket hårdt på følelsesknapperne, men ikke mindst styrken i den oprindelige historie gør sin virkning, og til sidst lader man tårerne flyde." (Kristian Lindberg)

  • Ekstra Bladet

    "'Den lille prins' [...] er en hyldest inspireret af bogen frem for en 1:1-filmatisering." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man sammensmelter en nostalgisk stil med en nymodens glans. Og samtidig gives der i den grad plads til, at også publikum kan se og opleve med hjertet." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Trods ædle ambitioner, charmerende momenter [...] virker denne første animation af kultværket alt for konstrueret ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Faktisk ville det ikke give mening at bruge den gamle historie, uden at tilføre den noget nyt. Her er det gjort i bogens ånd, som man siger." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

En enkelstående animationsfilm, som kan henvendes til både børn og voksne. Filmen bærer det smukke budskab, når man er ved at træde ind i livet som voksen - at glemme er det største problem, af dem alle

En inspirerende, rørende, bedårende og meget smuk tegnefilm

S. Rico

Denne film fortjener lige så mange stjerner som der er stjerner på den Lille Prins nattehimmel. Jeg havde ikke noget forhold til historien om Den Lille Prins på forhånd, så det er ikke nostalgien, der får mig helt op i himmelfeltet af begejstring. Det er derimod den super søde, rørende og humoristiske fortælling. Og det er en fortælling, der er genialt fortalt.

Filmens hovedperson er ikke Den Lille Prins, men den lille unavngivne pige, som slet ikke har tid til at være barn, fordi hun har alt for travlt med at blive en ”perfekt voksen”. Hendes mor har lavet en livsplan for hende med en tavle, hvor alle aktiviteter er kogt ned til 10 minutters intervaller. Det er både virklig morsomt og tankevækkende at se den lille pige få ekstra travlt med at lave hendes matematik færdig, når uret bibber hvert 10. minut. Hun lever i en gråt og sterilt hus, som er i ekstrem kontrast til naboens gamle og meget farverige faldefærdige hus. Og det er så her via naboen, at hun lærer historien om Den Lille Prins.

Det er en genial idé at fortælle historien om Den Lille Prins, samtidig med at den lille snusfornuftige pige stiller en masse spørgsmål til det ulogiske univers, som den foregår i. Den lille pige bliver dog samtidig tiltrukket af denne mærkelige historie, fordi den jo nærmest ikke kan være mere forskellig fra hendes egen verden og måde at tænke på. Og på denne måde får man på smuk smuk vis flettet de to historier sammen omkring temaet om at huske at være barn.

Men ikke nok med det. Da den lille pige ikke kan acceptere slutningen på historien om Den Lille Prins, så fortsætter hun selv historien i sin fantasi, og det bliver til en forrygende mashup, hvor de to universer smelter sammen.

Den Lille Prins trykker på de samme følelsesmæssige knapper som Inderst Inde. Den er på ingen måde lige så original som Inderst Inde (det er jo nærmest umuligt), men den er mindst lige så god. Så snyd ikke dig selv - eller dine børn - for dette animations-mesterværk. Og husk at det kun er med hjertet, at man kan se rigtigt.

Jacob

Den lille prins har et vigtigt budskab, som de fleste desværre fortrænger i en stadig mere analytisk, effektivitetssøgende og målorienteret tid.

Livet er blevet "arbejd arbejd". Vi har glemt legen, det spontane og umiddelbare. Vi bruger ordet "barnlig" som et skældsord og kaos og uforudsigelighed er vore største fjender.

Men er det virkelig sådan? Skal vore børn hurtigst muligt udvikles til robotter ligesom vi selv er blevet det? Den lille prins er villig til at ofre alt for sin drøm - ja endog sit eget liv. Drømmen handler om venskab, kærlighed og frihed...

Se filmen og genfind din drøm

Bunnykill

jeg hade at ordet barnligt er et skældsord hvorfor er det forkert i dag er der så megen der gerne så at barndom døde ud fordi vi vil være unge eller voksen nu derfor se vi så mange voksen opføre sig som umoden møgunger i dag fordi de have så travle med at blive voksen at de nu vel tillade sig at det have sjovt nu se film ligesom tømmermænd filmene eller sex in the city det halder om folk som er så selvcenter at det gør ondt og som føler de har ret til at opføre sig umoden fordi NU er de voksen og ingen kan sige dem i mod i sted for at leve livet fuld ud da de var børn og kunne lege og være vilde i sted for som en opføre sig som en perfekt maskine med perfekt krop perfekt hud og kun må have det sjovt når det glæder druk og sex dermed kan se ned på andre som ellers ikke føler trop bare mine tanker og jeg håber at får mulighed får at se filmen og læst bogen på et tidspunkt :)

Heidi Bastholmuser/286846

Blandingen af computer-animation og stopmotion fungerer flot og billederne er rørende smukke ligesom handlingen.

Malene

Har læst bogen for min 6-årige datter og derfor skulle vi også se filmen. Jeg var lidt spændt på, om hun ville synes om den, men vi var begge to meget begejstrede! Der er så mange niveauer i filmen, så den er god til gamle og unge. Helt fantastisk skøn film - og husk lige kleenex!

Wayne

Om man kender historien om Den Lille Prins, inden man ser filmen - eller ikke, er ikke det væsentligste.

Filmen giver en glimrende introduktion til prinsens sælsomme univers, som giver udtryk af at være skrevet til børn - men i højere grad bliver forstået af voksne.

Filmens historie og konklussioner er på højde med det bedste vi har set fra Pixar. Den er lige så rørende som Up og Toy Story - men den er ikke helt så gennemsigtig og nem at forstå.

Som forældre, især - giver dens budskab en helt særlig vægt, men man tvinges også til at tage sit eget liv op til revision.

Blandingen mellem animationer, som vi kender dem fra mange andre animationsfilm, en form for stop-motion og bogens velkendte tegninger er helt genial, og fungerer virkeligt godt.

Ideen med at bringe historien frem til en nutidig verden, midt i stress og jag - samt planlagte liv - giver en optimal kontrast til historiens filosofi, fint repræsenteret ved den gamle flyver og hans modsætning til det omgivende samfund.

Filmens selvstændige budskab (udover bogens oprindelige), at personerne findes i vores omgivelser, var det eneste som ikke fungerede til perfektion.

Men forstår man filmen(og bogen), så kan man ikke undgå at sidde med en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen, bagefter. Og mere end en ting at diskutere med andre - og sig selv.

Men forbered dig på at oversætte filmen for dine børn - og køb så bogen. Den er alle pengene (og lidt til) værd.

Pixar er bestemt ikke ene om at fortælle sandheder for børn og voksne på film - ikke længere.

Peter Bech-Lutzka

Hvis du kender og kan lide historien om "Den lille prins", bør du se filmen! Filmen læner sig op ad handlingen fra bogen, uden at gå i detaljer. Alligevel bliver filmen aldrig overfladisk; Nærmere som gensynet med en gammel ven.
Filmfortællingen drejer sig om piloten der er blevet gammel og bor alene (øjensynligt uden nogle nære relationer) og en lille pige, der dagligt tilbringer mange timer uden sine forældre, men med en stram tids- og læringsplan der ikke levner mulighed for at hun kan udfolde sin fantasi og sine kreative sider. Personlikgt synes jeg det er skræmmende stærkt nutidsbillede...
Kombinationen af stop-motion og animation fungerer utroligt godt. Historien holder vand hele vejen igennem og tempoet er behageligt.
Jeg så filmen med min familie og da mine børn er små, var sprogvalget dansk. De danske stemmer er fortrinlige og passer godt til flowet og stemningen i filmen.

Kathrineuser/419890

Virkelig sød historie med det fineste budskab.

Anne

denne film er for alle der holder af den lille prins univers. den er på samme tid en hyldest og en mulig fortsættelse til den oprindelige historie. nogen vil måske mene at der bliver brugt for mange klicheer, men jeg synes de fungerer godt her. jeg vil klart anbefale filmen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter