Cookie- og Privatlivspolitik

X-Men: Apocalypse

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget stemning. Den indeholder scener med truende væsner, voldsomme ødelæggelser, uhyggelige forvandlinger, samt mennesker der skades eller dræbes på brutal vis. Da filmen foregår indenfor en velkendt ramme i et urealistisk science fiction univers, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
19.05.2016
| |
2 timer 22 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
X-Men: Apocalypse
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Level 7 - 2D, Level 7 med intro - 3D, First Class - 2D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D
|

Filmen 'X-Men: Apocalypse' foregår i 1983, hvor mutanten Apocalypse genopstår efter tusinde af år for at få menneskeheden til at tilbede hans race som guder.

Apocalypse har eksisteret siden det antikke Egypten og er den første og mægtigste af alle mutanter. Ved at akkumulere kræfter fra andre mutanter er han blevet udødelig og nærmest uovervindelig, og hvis mennesket ikke underkaster sig, er der kun én udvej, udslettelse.

X-Men-holdet, ledet af Professor X og Mystique, må nu træne en gruppe af nye unge X-Men for at stoppe deres værste fjende hidtil. Samtidig vender den desillusionerede Magneto tilbage for endeligt at få mutanterne gjort til overherrer.

'X-Men: Apocalypse' er det nyeste kapitel om de talentfulde superhelte og markerer den ottende film i serien. 'Apocalypse' er desuden den sidste film i den nye trilogi, der startede med X-Men: First Class, og vi præsenteres denne gang for det unge hold, der skal overtage franchisen fremover.

Bryan Singer, som både instruerede den første film og det seneste indslag, X-Men: Days of Future Past, er tilbage bag kameraet, mens James McAvoy, Michael Fassbender og Jennifer Lawrence får selskab af nye navne som Oscar Isaac, Tye Sheridan og Sophie Turner (Game of Thrones). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (856 votes)
4.4
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... faktisk en udmærket film, så længe der ikke tænkes for meget undervejs eller bagefter." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Et stort budget kan købe sig til hotte filmstjerner og alverdens special effects, men den gode og forførende historie, der skal få løjerne til at hænge sammen, er en udfordring som penge ikke altid har svaret på." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Stor filmkunst er det muligvis ikke, men toptrimmet underholdning af den mere begavede slags er vel heller ikke at kimse ad. Vi napper gerne en mere, tak." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Den er voldsommere og mere storladen end forgængeren, og kampscenerne er uovertrufne, men den mangler – trods sin morsomme 80’er-setting – noget af den humor og verbaleschwung, som kendetegnede 'X-Men: Days of Future Past'. Og det er ærgerligt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Smæk for skillingen får man i Marvel-film, og med X-Men igen for fulde, jordrystende computerkræfter." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
GiwizZeni

”Den tredje film i en serie er altid den værste”. Sådan lyder unge Jean Grey’s dom over filmen hun og et par andre af de unge X-Men lige har været inde og se. På biografens facade bag dem kan man se, at det er ’Return of the Jedi’ hun refererer til, den tredje film i den oprindelige Star-Wars trilogi. Om det er Bryan Singers måde at give instruktøren bag den tredje X-Men film ’The Last Stand’ Brett Ratner én over nakken på, ved jeg ikke. Det kan nemlig også tolkes som en selverkendelse fra Singers side, for denne tredje X-Men film er klart den værste i den nye trilogi. Pointen med denne lille inside joke er ligesom resten af filmen – lidt uklar.

Lad det være sagt med det samme, jeg er stor X-Men fan og i særdeleshed begejstret for Bryan Singers film i serien. ’X-Men’ skød hele bølgen af superheltefilmatiseringer i gang tilbage i 2000. ’X-2’ var mørkere og dybere end den første. Og ’Days of Future Past’ ændrede med sin fantastiske historie og et ”dobbelt cast” modigt på tidslinjen og fjernede derved alle grimme spor af katastroferne ’X-Men: The Last Stand’ og ’X-Men Origins: Wolverine’. Så i min bog har Bryan Singer mange stjerner og sådan noget har det med at sætte ens forventninger op. Jeg er ked af at sige det, men ’Apocalypse’ kommer ikke til at give ham flere stjerner – tværtimod. Jeg ser den nemlig som Singers svageste X-Men film til dato. Det er ikke ensbetydende med at det er en dissideret dårlig film, men jeg har svært ved at skjule skuffelsen.

X-Men francisen er for hver film i rækken blevet større og større. Flere og flere karakterer er blevet flettet ind, til et punkt nu hvor bare introduktionen af dem og plottets set-up fylder den første time!!! Nye inkarnationer af kendte figurer skal præsenteres. Gammelkendte figurer skal sættes i scene på ny. Det er efterhånden blevet lidt for meget en ”mutant-soap” og det bliver trættende og tungt. Med så mange karakterer til at fylde, er der ikke noget at sige til at der ikke er så meget plads til en ordentlig historie. Det ses nok tydeligst med filmens superskurk, den første og nærmest guddommelige mutant En Sabah Nur eller Apocalypse. Figuren er i tegneserien spændende, men her bliver han til en af de mest ligegyldige skurke i serien. Jeg troede ikke at Oscar Isaac kunne leverer en dårlig præstation, men under tomme tyk make-up og gummi prosthetics, kan selv den bedste skuespiller intet stille op. Hans kræfter er noget med at hoppe fra den ene mutants krop til den anden og derved overtage deres kræfter. Måske er det derfor at hans egne kræfter gennem hele filmen forbliver mærkeligt udefineret. Hans begrundelse for at ville bringe dommedag over jorden forbliver også lidt af et postulat. Han sættes op som en fuldstændig uovervindelig gud af en mutant – endda med sine fire håndlangere – men ved hjælp af lidt samarbejde og snilde fra X-Mændenes side overvindes han alligevel, faktisk uden de helt store vanskeligheder.

Filmen står derfor tilbage som meget uforløst. Der er bestemt mange gode enkeltstående scener og mange af de nye unge skuespillere gør det rigtig godt, men det samlede billede er rodet. De enkelte karakterer har alle sammen deres personlige udviklings ark, men det skal gå så hurtigt for at få plads til dem alle, at det mere er som om de alle – i bedste Nightcrawler stil – teleportere sig fra punkt A til B. Mellemregningen blev der desværre ikke tid eller plads til. Det er bulder og brag der bliver mest af og det er som sådan også OK. Det har fra starten været annonceret at ’X-Men: Apocalypse’ ville være en superhelte / katastrofefilm, og det lever den også op til. Der er bare sket det inden for de sidste par år, at ødelæggelser på et nærmest globalt plan i superheltefilm, ikke kan gå ligeså upåagtet hen som før i tiden. I dag er man nød til at forholde sig til ”Collateral Damage’ og det virker ikke som om det er gået op for Bryan Singer, for storbyer lægges i ruiner på stribe, og desværre med meget dårlig CGI.

Er der da slet ikke noget godt? Jo, masser! Alle de nye unge X-Men gør det glimrende. Quicksilver, den nye Nightcrawler og den nye Cyclops er virkelig velfungerende og tro overfor serieforlægget. Figurerne og måden deres individuelle kræfter kommer til udtryk på, er som altid flot visualiseret. Samspillet imellem figurerne er både morsomt og opfindsomt. Wolverine’s gæsteoptræden er også meget effektiv og sender en kærlig hilsen til en af de bedste Wolverine-historier i tegneserien, nemlig Barry Windsor-Smiths ’Weapon X’. Tidsbilledet fra de tidlige 80’erne er sjovt og nøjagtigt genskabt. Så man er så men ganske godt underholdt filmen igennem. Men ovenpå den utrolig komplekse og vellykkede superhelte-tidsrejse-action-thriller ’X-Men: Days of Future Past’ er er ’Apocalypse’ bare ikke helt den åbenbaring jeg havde håbet på.

Simon

Dog synes jeg Cyclops og Nightcrawler er irriterende af helvedes til! Det var nærmest ikke til at udholde.

Thomas

Fed film og en værdig efterfølger til Days of Future Past. Evan Peters stjæler igen billedet i de fleste scener han medvirker i.

power

Er fed fra start til slut rigtig god

Kim

Instruktør Bryan Singer har endnu engang vist sit værd, når det drejer sig om at lave en rigtig god X-men film. Dét kan han bare ! Min date og jeg var så absolut underholdt gennem alle 2 timer og 22 minutter, da vi så 'X-men: Apocalypse' til premieren i torsdags ! Den endte så godt nok med et lidt intetsigende after-credits-clip, som man godt kunne have været lidt mere opfindsom med, men nuvel... dommen fra undertegnede kan dog ikke komme bag på mange - underholdningen var helt i top, og derfor giver jeg selvfølgelig 'X-men: Apocalypse' 6 stjerner.

Jeg tror jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg synes denne X-men film er min favorit til dato. Jeg synes historien er rigtig godt fundet på, selvfølgelig taget med udgangspunkt i tegneserien, hvor Apocalypse OGSÅ er en rigtig sejlivet og ikke mindst OND mutant. Men historien er også godt omskrevet til at blive vist på det store lærred, og den er rigtig godt fortalt både i billederne, lydene/musikken og skuespillerne. Som langtidsfan af X-men tegneserien kan jeg selvfølgelig ikke undgå at bemærke, at NOGLE ting i filmen er MILEVIDT fra handlingen i tegneserien, især kronologisk betragtet, men filmen er så god og troværdig (!), at jeg sagtens kan se igennem fingrene med disse småting.

Apocalypse er for mig at se den ultimative mutant og superskurk. Han er superstærk både i sind og i krop, han er målrettet og han besidder flere forskellige typer kræfter, som han har indtaget via kropsbytte gennem århundreder. Han siger det ikke så tit med ord, men han betragter sig nærmest som en gud, og hans superkræfter understøtter hans væsen, da det er meget destruktive kræfter han besidder, og han bruger dem mod alle der går ham imod uden at blinke med øjnene ! Netop dét at Apocalypse er så stærk, er også med til at gøre filmen rigtig spændende, for i meget lang tid kan man slet ikke se for sig, hvordan i alverden vores helte skulle kunne klare ham.

'X-men: Apocalypse' er endnu en actionfilm i rækken af mange, men hvor flere andre har fejlet lidt i historiefortællingen, synes jeg at denne gør det fortrinligt. Ergo får man efter min mening BÅDE en god historie OG en fantastisk flot lavet action-sci-fi, som enhver superheltefan kun kan blive begejstret for ! Jeg synes 'Apocalypse' mere end fortjener at blive set i biografen, så derfor mine varmeste anbefalinger herfra !

PS.: Quicksilver er bare awesome !!! Ham måtte de for min skyld godt lave en solofilm om, men det SKAL være med Evan Peters i rollen ! ;-)

Simon

Vi har godt nok to helt forskellige meninger, da jeg mener at denne film er den dårligste X-Men film, anyways. Vi kan til gengæld blive enig om en ting: QuickSilver er coolere end cool! Wow, kom bare med en solofilm med ham!

Kim

Ja, det kan jeg jo ikke forstå, at Apocalypse skulle være den dårligste af X-men filmene, men det er din mening, og det er selvfølgelig helt ok. Personlig synes jeg First Class er den ringeste, bl.a. fordi den ødelægger mange af de originale karakterer (igen fra tegneserierne), og ikke mindst Kevin Bacon i rollen som Shaw er en katastrofe...! Men det er bare min mening...! :-)

Simon

Alle de originale var bedre end First Class. Den havde bare en god historie.

filmkorn.dk

Marvels Avengers har altid stået for den mere kulørte del af superhelteuniverset, hvor selv de yngste publikummer kan være med, når teenagedrenge bides af edderkopper, videnskabsmænd udsættes for gammestråling eller kække playboys iklæder sig militært isenkram.

X-Men kommer fra en anden og mere alvorlig baggrund, hvor karakterernes evner skyldes mutationer i arvemassen, og hvor deres opvækst trækker langt mere alvorlige paralleller til den virkelige verdens grumhed. Det giver filmene en emotionel dybde, som gør de utallige X-Men mere interessante og langt mere sårbare end man er vant til i genren. Der er noget på spil.

Læs evt. flere anmeldelser på filmkorn.dk

Joachimuser/192842

..en anmeldelse af filmen eller af marvels superhelte univers?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter