Cookie- og Privatlivspolitik
Sommerens gyserfilm i biografen

Sommerens gyserfilm i biografen

Hvilke skal du se?

Stem op!
346
Stem ned!
0
(reset)

Er du en af dem, der nyder, når nakkehårene rejser sig i biografen? Så kan du roligt glæde dig. Fem nye gys er nemlig på vej i biografen denne sommer.

Spørgsmålet er så: hvilke af filmene skal du se?


Nattens dæmoner 2
 
Warren-ægteparret skal denne gang fordrive det såkaldte Enfield-spøgelse, der terroriserede en britisk familie i 1970erne. En ny featurette bestående af virkelige lydoptagelser har ramt nettet, og den autentiske vinkel er rent ud sagt effektiv. 
Premiere den 9. juni.

 


Evolution
Gys af den franske, mystiske slags om en dreng, der udsættes for medicinske eksperimenter i en lille badeby. Filmen ser mere introvert ud end den gængse gyserfilm, men det kan sagtens tilføre en ekstra dimension af uhygge til ligningen.
Premiere den 23. juni.



Lights Out

Spillefilmsversionen af en to minutter lang kortfilm, der gik viralt i 2013. Filmen handler om en kvinde, der hjemsøges af et uhyggeligt væsen, der kun dukker op, når hun slukker lyset. Så enkelt, så fandens uhyggeligt!
Premiere den 21. juli.



The Shallows

Utraditionel horrorfilm, der ikke handler om monstre eller spøgelser, men om de farer vi frygter fra havets mørke dyb. En ung kvinde strander efter en surferulykke på en bøje. Snart er hun omringet af store, hvide hajer. Gisp!
Premiere den 18. august.



Don't Breathe
 
Et par unge mennesker bryder ind i et hus for at berøve en blind mand. Snart er de indespærret i huset med lyset slukket og som ofre for en intens menneskejagt, hvor det er en fordel at være synshæmmet. 
Premiere den 25. august.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CINEMANDRUP

Uden tvivl the Conjuring 2 og så Lights Out. De ser så tilpas creepy ud at de kravler ind under huden på en.
Og så er det selvfølgelig fordi James Wan er inde over begge film - den mand forstår sig på gys

Anonymuser/0

Tror de alle skal ses. Don't Breathe og Lights Out ligner meget typiske og forglemmelige ungdomsgysere, sikkert proppet med jumpscares, så de bliver måske først set når de kommer på BD - eller på en kedelig søndag hvor vejret er dårligt. Dog giver det mig lidt håb at det er Fede Alvarez og Sam Raimi bag Don't Breathe. Så tror den jeg mindst glæder mig til, er Lights Out.

The Conjuring 2 (nægter at bruge den forfærdelige danske titel) er jeg spændt på. Er stor fan af James Wan's arbejde, og den første var en stilfuld, velspillet og klassisk gyserfilm, som måske ikke var det mest nyskabende indenfor genren, men vandt på dens flotte teknik, stemning og dygtige cast.

Evolution har jeg slet ikke hørt om før nu, men er uden tvivl interesseret i at få den set. Kan dog næsten forestille mig at den bliver trukket af skemaet inden premieren. De danske biografer er ikke meget for at tage satsninger på små, mere obskure gyserfilm - desværre.

The Shallows ser overraskende fin ud. Håber at vi måske endelig kan få en god haj-thriller. Effekterne og cinematografien ser flot ud, og det bliver interessant at se Blake Lively i den slags film.

DJN

Og den jeg ikke skal se, er Don't Breathe. Den virker som om den er halvt inspireret af den franske Livide, men for at slippe for at betale royalties, har de givet den et andet twist (præcis som Aja gjorde med Haute Tension). Og så ser den ud til at være typisk Hollywoodsk på den måde, at selv om det er de unge og smukke der til at starte med er nogle narrøve, er det sikkert dem vi skal holde med alligevel, for gamle mennesker i amerikanske gysere er ALTID de onde og psykotiske, uanset hvordan de er blevet behandlet.

Og så synes jeg at det er skræmmende, at de mest kommercielle gysere åbenbart tiltrækker et stort publikum og at de eksperimenterende - Evolution - har lav tilslutning. Jeg er i begge lejre, så må godt "skælde ud" på dem, der kun vil se det kommercielle. Troede, at gyserfans tørstede efter noget nyskabende? Men det er måske ikke de rigtige gyserfans der har stemt hér, men blot folk der er ude efter et hurtigt chok, lidt vold og nogle babser?

Når det så er sagt, er 23. juni en DUMT tidspunkt, at sætte den op på, mange af os er ude at rejse på det tidspunkt og når derfor ikke at se den i bio, så må vente på blu-ray'en, hvilket betyder færre publikummer til den genre vi gerne vil se, hvilket igen betyder, at bio-distributørerne igen kun vil tage Michael Bay-producerede "gysere" hjem...

Suk...

PS: Hvorfor er stemmeprocenten på nogle af filmene kun på 98-99? Den er vel altid 100, uanset hvad folk stemmer :P

GiwizZeni

Smag og behag er selvfølgelig forskellig. Nogle vil gerne se det de er vant til at se, bare i en anden indpakning. Sequels og genindspilninger af gamle gysere. Billige effekter og 'jump-scares'. Med undtagelse af 'Evolution' viser ovenstående liste klart at det kommer der mere end nok af over sommeren. Fred være med det.

'Evolution' er listens overraskelse. Her er der noget nyt og originalt. Historie og stemning, fremfor tekniske virkemidler.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på de internationale gyserhits der er i øjeblikket eller som er på vej - og som både publikum og anmeldere har rost. Jeg tænker her på 'The Witch' og den kommende 'The Woods'. Hvad bliver der af dem?

Hvorfor kommer et klichefyldt cash-grab som 'The Boy' til Danmark, imens universelt anmelderroste gysere som 'The Witch' og 'Green Room' bliver forbigået i biograferne?

HeavenOfHorror.dk

Det ser nu ud til, at The Woods får biografpremiere via Nordisk Film den 15. september 2016 - dagen før USA! ;-)

DJN

Er af manden bag en del af V/H/S 1+2, samt You're Next... tror nok, vi overlever uden den ;)
The Witch vil jeg dog sygt gerne se.

DJN

blev man jo så for nylig, da den viste sig at være Bair Witch 3 og jeg så derfor skyndte mig ind at se den, da den endelig kom op :D
Oh well, den var fin, men ikke nær så skræmmende som den første :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bente user/944816
Bente user/944816

Disse 3 film er nok mine ynglings fra i år indtil videre:
Green Book
Gøg og Gokke
Avengers: Endgame

6 timer siden
Vakse Viggo

Forfatteren må godt lave en historie, som foregår nogle år efter, at Snow er død.

8 timer siden
Vibmuser/610338
Vibmuser/610338

Jeg har lyst til at se rigtig mange af filmene, men Løvernes konge må være helt fantastisk at se i biografen

12 timer siden
peter

Håber den lever op til den originale og ikke bare er endnu en action flop fra Hollywood, må gerne havde 80’er atmosfæren over sig, også glad for at

13 timer siden
Setsu

Den ser virkelig fantastisk ud, på musical og performance aspektet!! Jeg skal liiiiiige vænne mig til deres udseende.

13 timer siden

Aktive debatter