Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Junglebogen

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let dramatisk grundstemning, og den indeholder enkelte voldsomme scener, hvor hovedfigurer jages og er i fare. I flere scener ses en faretruende tiger, som målrettet jager en hovedfigur, og i én voldsom scene er hovedfiguren ved at blive fanget af en stor abe. Da fortællingen er velkendt, da de faretruende figurer er animerede, og da filmen også indeholder lange, rolige passager med humor og lune, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
14.04.2016
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Jungle Book
|
Versioner: se alle
3D (vises kun med eng. tale), 2D (vises kun med eng. tale), IMAX 3D (vises kun med eng. tale), Babybio - 2D (vises kun med eng. tale), Seniorbio - 2D (vises kun med eng. tale)
|

'Junglebogen' handler om den forældreløse dreng Mowgli, der bliver opdraget i junglen af ulvene Raksha, Akela og resten af deres flok.

Mowgli bliver dog nødt til at forlade sit hjem hos ulvene, da tigeren Shere Khan truer ham på livet.

Drengen må nu på en udfordrende rejse igennem junglen, hvor han bl.a. møder pytonslangen Kaa og orangutangen Kong Louie, der begge prøver at narre ham. Heldigvis får han hjælp undervejs af panteren Bagheera og bjørnen Baloo.

Filmen er en live action-version af Disneys klassiske tegnefilm fra 1967, der er inspireret af Rudyard Kiplings bog.

I hovedrollen ses den kun 10-årige debutant Neel Sethi, som udelukkende spiller over for animerede karakterer. Der er dog ikke sparet på stjernestemmerne til jungledyrene, hvor intet mindre end tre Oscar-vindere er på rollelisten, nemlig Christopher Walken, Ben Kingsley og Lupita Nyong'o.

'Junglebogen' er instrueret af manden bag bl.a. Elf og Iron Man, Jon Favreau, og er den første af to filmatiseringer af Kiplings forlæg, hvoraf den anden, Jungle Book: Origins, udkommer i 2018. (copyright: kino.dk)

Bemærk at 'Junglebogen' ikke vises med danske stemmer.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1094 votes)
4.7
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et både eventyrligt, dramatisk og visuelt fantastisk flot eventyr om at finde sin identitet - og passe på naturen og hinanden." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... det er kombinationen af overlegen teknik, kreativ tålmodighed og kærlighed til oplægget, der gør 'Junglebogen' til noget helt specielt. [...] alt i alt er 'Junglebogen' perfekt familieunderholdning ..." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[Man kan] uanset alder læne sig tilbage og nyde de mange pelsede figurer i de fugtige, eksotiske omgivelser, som man helt glemmer er blevet vakt til live i datanørdernes effektive maskinrum." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "Christopher Walkens udgave af ’I Wanne be Just Like You’ er virkelig vild, sær og kejtet. Til at begynde med rapper Walken nærmest. Mange vil med garanti få sig noget af en rutsjetur Det er det, der gør den nye ’Junglebogen’ så fascinerende. Den er ikke til at blive klog på ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Junglebogen' er i Favreaus ambitiøse hænder blevet et storslået, men mindre helstøbt værk. Men den indiske jungle kan roligt genbesøges i dette vanvittigt flotte spektakel." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Live action, animation og visual effects er skruet så effektivt sammen, at man accepterer, at de virkelige dyr taler vores sprog. [...] Det er den nye oplevelse, som 'Junglebogen's suveræne teknologi tilbyder: Det der, det sker faktisk, føles det som om. Eventyret findes. Utroligt nok." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det bedste i den nye film er nok, at Jungleloven bliver brugt med den samme alvor som hos Kipling. Ellers er det et stort spændende eventyr, som man oplever med alle sanser. Man kunne godt have glemt tegnefilmen. 'Junglebogen' er stor i sig selv." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kerstin Menzel

Super flot film, men ikke egnet til mindre børn (måske derfor ikke synkroniseret).
Kan virklig anbefales, selvom man kender handlingen er den spænnende fra første til sidste øjeblik!

camillauser/126440

Min forventinger var ikke ret høje, men jeg blev i den grad positivt overrasket. Dejlig mørk udgave af Junglebogen, med fantastisk valg af skuespillere til stemmerne.
Så den med vores sønner på 9 og 14 år. Den mindste kunne sagten følge med i underteksterne plus han jo har haft engelsk i skolen i 3 år.

Når det er sagt undrer det mig lidt at den ikke er anbefalet fra 11 år, for den er som sagt mørk, dyster og lidt uhyggelig.
Absolut anbefalelsesværdig.

Ramauser/727328

Disney har gjort det igen med endnu en af deres berømte klassiske fortællinger af deres filmskatte. Sidste gang var det Askepot, og nu forsøger Disney igen med en genfortælling af Junglebogen som for mig og en masse andre mennesker betyder noget ganske særligt, idet vi så den som børn ligger den dybt i os. I denne film var det tydeligt, at Disney ville vise deres respekt til den gamle tegnefilm af samme navn. Lige fra musikken der starter til baggrundsmusikken, der fik dette eventyr til at flyde som et smukt vandløb, og vi får nogle dele at se, som ikke var med i den gamle film. Fra det øjeblik man bliver introduceret til Mowgli og ser den imponerende jungle, er det svært at forholde sig til, at det er lavet i et lille studie i det sydlige i Californien, men WOW man bliver grebet af fortællingen og fortællingen om Mowgli og hans begyndelse fra før han blev adopteret af ulveflokken. Jeg tør roligt anbefale af se Junglebogen. I vil uden tvivl få en god oplevelse, som vil føre jer tilbage til barndomsfølelsen, dog var der et par små detaljer, som jeg nok ikke kunne komme fra og som undrede mig, eksempelvis var Baloo i denne fortælling en brun bjørn i stedet for en sort bjørn, som han var i den oprindelige tegnefilm. På trods af dette, fangede de uden tvivl Baloo’s karakter som kom frem i deres fortælling og med en stor mængde humor. Jeg kan fortælle, når Baloo åbner munden, vil man have svært ved ikke at grine højlydt. De andre karaktere var helt igennem flotte, og alle dyr var lavet med så meget syn for detalje, at det var som at se den ægte vare. Denne fortælling var intelligent skrevet; stor ros til Disney, skuespillerne og instruktøren. Hvis jeg skulle nævne noget negativt, ville det være en scene fra 3. akt, hvor Mowgli når hurtigt tilbage til junglen, selvom det tager en del dage at komme væk fra ulveflokken i junglen. Jeg savnede ligeledes den lille irriterende abe, som var med i den originale tegnefilm som driller Kong Louie.

Men for at lige at afrunde min anmeldelse. Denne film kan Disney være stolte af. Det er en film jeg klart vil anbefale for alle, der godt vil vende tilbage til barndommen og for dem som gerne vil opleve en god klassisk fortælling, der fanger en fra start til slut. Det er et godt manus, godt instruktørarbejde, vidunderligt cast til rollerne, og sidst men ikke mindst et fornuftigt tempo.

Benji Blaakilde

Disney vil ikke stoppe med at lave live-action remakes af deres gamle klassikere og originalitets-wise er det mega bekymrende. Men er Junglebogen god though? Yeah, den er ret kick ass.

Så Junglebogen er den nyeste live-action remake fra Disney, fordi de åbenbart ikke kan finde på noget nyt, men det må vi jo vænne os til. Junglebogen er en genfortælling af 1967 versionen, som så er en genfortælling af Kiplings bog, men altså, vi kender historien; Mowgli vokser op med ulve, Shere Khan er ude efter Mowgli og Bagherra prøver at få ham i sikkerhed. Det er meget simpelt, og der er ikke de store muligheder for at overraske på den front, men på den visuelle side, er Junglebogen vanvittigt flot. Vi snakker Avatar og Life of Pi-agtig flot. Filmen flyder med vildt detaljerede effekter og animationen er så virkelighedstro, man kan blive i tvivl om, hvad der er rigtig og hvad der er "falsk". Det er faktisk sådan, at når jeg jeg siger live-action, så mener jeg, der er én "rigtig person" med og resten er CGI.

Castet til filmen er spot on hele vejen rundt. Murray, Kingsley, Walken og især Idris Elba er fantastisk som Shere Khan. Shere Khan er i det hele taget virkelig cool og skræmmende, med en god introduktion og handlinger gennem filmen, der gør ham en af de mest intimiderende skurke længe.

Også hovedrollen, Neel Sethi, er en virkelig god børne-skuespiller i betragtning af, at alt han har at arbejde med er en masse greenscreen og CGI og lykkedes med at lave en fremragende præstation. De fleste af de real world-udfordringer, Leo DiCaprio stod over for i the Revenant, gør den ti-årige knægt rigeligt overbevisende i Junglebogens digitaliserede verden.

Selvom filmen er en ny udgave af en historie vi kender og elsker, lykkedes den med at være spænende og nytænkende, samtidig med at den kaster rigelig nostalgi om sig. Som sagt, ved vi jo hvad der kommer til at ske, og når vi går fra et møde med et realistisk animeret dyr til det andet, kan man ikke andet end at sidde og vente på, at han skal igennem de ting, som vi jo ved han skal igennem. Det er selvfølgelig ikke noget man kan gøre så meget ved, når man skal holde sig til materialet, men det gør bare, at der ikke er det store overraskelsesmoment.

Noget af den hyppigt plantede nostalgi kommer naturligt og fungere i konteksten. "The Bare Necessities" er blandt andet godt placeret og kommer organisk, hvorimod "I Wanna Be Like You" går over i musical-mode, hvor Chistopher Walken nærmest rapper midt i ingenting, hvilket ikke rigtig passede ind, men hey, hvis nostalgien hypnotiserer sig dig, så er det vel fint.

Favreau er dog lykkedes rigtig godt med at bringe junglen til live med spændende actionscener, godt cast og visuelle effekter, der ville gøre Pixar misundelige. Selvom jeg ikke prisgiver Disney for deres trang til at tvinge gamle klassikere tilbage på det store lærred, så morede jeg mig under Junglebogen, som nok er det bedste bud på et live-action remake, der gør den originale retfærdighed, indtil videre.

Karsten

Dette er en film der holder sig godt til den historie man kender fra barn (som jeg husker den). Rigtig gode effekter, dyrene ser virkelig naturlige ud og fungere rigtig godt med drengen og historien er stadig rigtig god. Synes dog King Loui aben virker for unaturlig stor i forhold til de andre dyr og så mangler jeg nogle få ting, meeen de siges at en 2er skulle være i støbeskeen. Også bliver man også lidt nostalgisk når man høre Baloo synge "det rent og skært nødvendige" og King Loui synger "et menneske lige som du"

Maria

Jeg synes virkelig at Junglebogen var en utrolig vellykket live-action film. Den følger faktisk Disneys tegnefilm utrolig meget, med få afstikkere.

Animationen var helt i top og drengen spillede godt. Den eneste årsag til at den ikke kan få den sidste stjerne er, at den i ny og næ var lidt langtrukken, men ellers ingen klager herfra. :)

Niclas Dalby

Først og fremmest, skal der skrives lidt om Neel Sethi, der spiller Mowgli. Drengen gør et fantastisk stykke arbejde og virker mere overbevisende end mange voksenskuespillere i samme situation. Det er blot ganske få gange man oplever ham ikke helt fokusere de rigtige steder i forhold til dyrenes positioner, men det skal ikke tage fra ham, at han leverer en fænomenal præstation, der ikke blot indebærer det at reagerer overfor computeranimerede dyr, men også at vise de sande følelser på de rigtige tidspunkter. Det er også værd at tage med, at det er hans første rolle nogensinde og man kan ikke blive andet end forundret over hans tilgang.
The Jungle Book er tætpakket med fantastiske skuespillere, der alle leverer stemmer til de forskellige dyr og det kan være svært, hvis ikke umuligt, at udpege den bedste. Bill Murray som Baloo var udøvet til perfektion og hans naturlige humor passer karakteren fuldt ud. Bagheera bliver “portrætteret” af Ben Kingsley, der, som altid, leverer en solid og imponerende indsats. Han er én af de skuespillere, der kan være med i en elendig film, men forhøje kvaliteten af hans scener. Dette er heldigvis ikke tilfældet her, da The Jungle Book er blandt de bedste i år indtil videre.
I rollen som Shere Khan har vi Idris Elba og aldrig har Shere Khan virket mere skræmmende. Hvis man synes han var en led karakter i den oprindelige film, så vent blot til du ser denne udgave: Dette er ikke en Shere Khan for mindre børn, men i stedet en voldsom, blodig og kampklar udgave, der er villig til at gøre alt for at fange og dræbe Mowgli. Idris Elba kort sagt stjæler samtlige scener han er med i og al fokus er på hans karakter, når han langsomt bevæger sig hen over græssletten.
Der er meget få negative ting at sige om filmen. En af disse har vi allerede været inde på, men den største er brugen af Kaa – Scarlett Johansson er fantastisk i rollen og det at de har valgt en kvindelig udgave generer mig ikke på noget tidspunkt. Det er i stedet den pludselige, og meget korte scene, hun er med i. Kaa er en mystisk karakter, der i denne film er blandt de mest fascinerende, men scenen er hurtigt overstået og føles meget pludselig. Scenen er relevant for filmens progression, men kunne være brugt bedre. Dermed ikke sagt, at scenen er dårlig – den er præcis lige så flot og imponerende som alt andet i filmen.

Man skal ikke gå ind til The Jungle Book og blot forvente en moderne genfortælling. Jon Favreau har, med rette, valgt en mere voksen og mørk udgave, hvor vi ser karaktererne være i langt større fare end de nogensinde var i 1967-udgaven. Dette påvirker også, at man ikke skal gå ind og se filmen med de yngste – der er en grund til filmen har en PG-rating, da enkelte scener er voldsomme og til tider skræmmende.
Der er flere scener, der hylder andre Disney film som Løvernes Konge og Bambi, men også film som Goodfellas og Apocalypse Now er der draget inspiration fra, hvilket er medvirkende til en interessant og ekstremt underholdende film, der har fine chancer for at ende i min top-10 liste når året er omme.

Mette user/1155711

Jeg fik set Junglebogen og her er mine tanker omkring den:

Da jeg gik ind for at se 'Junglebogen' var det med et åbent sind da både 'Alice i eventyrland', ' Eventyret om Askepot' og 'Maleficient' levede op til mine forventninger og overraskede mig i den grad på en lækker måde. Aftenen før jeg så 'Junglebogen' så jeg en anden film omkring Walt Disney himself - hvordan Mickey figuren blev til. I den film blev det klart at magien opstod når Disney holdt sig til det de var gode til, nemlig at finde på gode historier og lave nye animationsfigurer der appellerede til publikum.

Jeg tror at både ' Alice i eventyrland', ' Eventyret om Askepot' og 'Maleficient' blev taget godt imod da man kunne genkende lidt af magien fra de gamle disney film. Det synes jeg desværre ikke man kan i den nye real film med Mowgli og det er ærgerligt. I Abernes planet fungerer de talende aber super godt men i 'Junglebogen' følte jeg mig ikke overbevist mht til dyrene

Håber 'Skønheden og udyret' vil lægge sig mere op af de tre andre film når den engang udkommer.

Fin biograffilm, men ligeså fin at se derhjemme når den udkommer på itunes, dvd eller blueray.

Louise

Inden jeg gik ind i biografen og så filmen, havde jeg ikke nogle forventninger om hvad jeg ville se, andet end en super flot film.
Hvilket den er. Dyrene ser utrolig rigtige ud og en gang i mellem glemmer du lidt at de bare er animerede.
De skuespillere der har lagt stemme til diverse dyr gør det alle super godt, men den der faktisk stjæler billedet er den unge mand som spiller Mowgli. Neil Sethi. Hold da fast hvor er den knægt bare god.Han spiller til tider rollen som den meget uskyldige Mowgli der prøver at være ulv, lige som flokken er. Men det er han ikke. Og det er helt klart noget der er til filmens fordel at han ikke bare er en hvilken som helst ulv, men et menneske.
Et menneske med egen vilje og egne tanker. Og en stædighed som man ikke ser så ofte. Men der hvor han virkelig er god er i de scener hvor han er lidt arrogant. Hvilket jeg faktisk godt kunne lide ved ham (Mowgli). At han er sådan lidt genert, men også lidt arrogant.
Men selvom jeg syntes at Neil gjorde det super, bør den unge mand som lægger stemme til ulven Grey bestemt også få noget ros. Virkelig godt lavet. Og en rigtig god skuespiller.
De sidste der skal have ros er de mennesker som sidder bag skærmen og sørger for at det hele ser så virkeligt ud som muligt. Og det er det med garanti også. Men igen, dyrerne så virklig gode ud.
Junglebogen er en helt vild god film som man sagtens kan bruge sine penge tinge.

daisy

er filmen helt bestemt....og dømme efter små, store og større der var inde og se den - seriøst alle aldersgrupper var der! - så var den et hit. Selv var jeg der med nogle af de mindre biografgængere og var imponeret over sceneriet og hvor meget der var gjort ud af detaljerne og historien. De 2 sange der havde fundet vej fra tegnefilmen, var ikke malplaceret.
Og så glemte sønnike og hans kammerat helt at der ikke blev talt dansk (7årige) - det havde jeg ikke troedet...........så kort sagt den utrolig flotte film skal ses igen

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter