Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Jurassic World

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en meget intens, actionpræget stemning, og indeholder talrige voldsomme scener med mennesker der jages og dræbes af dinosaurer. I en længere sekvens følges en kvindes dødskamp, som ender med at et havvæsen på drabelig vis spiser hende. I andre ligeledes voldelige scener skriger mennesker af frygt og smerte når de fortæres af drabelige dinosaurer. Scenerne er imidlertid ikke udpenslede, samt de efterfølges oftest af mere rolige scener med komiske elementer. Desuden foregår filmen i et urealistisk univers, og den forløses positivt uden at nogen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade. Filmen vurderes på den baggrund alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
11.06.2015
| |
2 timer 4 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Jurassic World
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio, First Class - 3D, First Class - 2D, Level 7 - 3D, Seniorbio - 2D
|

Filmen 'Jurassic World' foregår 22 år efter de tragiske begivenheder på øen Isla Nublar. 

En ny velfungerede og succesfuld park, kaldet Jurassic World, er sidenhen blevet bygget op omkring rigmanden John Hammonds vision om at bringe dinosaurerne tilbage til live.

Selv fortidens øgler kan dog blive hverdagskost, og parken har det sidste årti oplevet et fald i besøgstal og popularitet. For at afhjælpe problemet opfindes en ny attraktion - en genmodificeret dinosaur, der er større end en T-Rex, men desværre også fjendtlig og dybt intelligent.

Nu er parkens 20.000 gæster fanget på øen, mens dino-racens seneste pragteksemplar er på jagt efter føde.

Adventure-filmen 'Jurassic World' fortsætter den serie, som begyndte i 1993 med Jurassic Park. Steven Spielbergs moderne klassiker præsenterede den perfekte blanding af familieunderholdning, uhygge og effekter.

Efterfølgerne The Lost World: Jurassic Park (1997) og Jurassic Park III (2001) levede aldrig helt op til standarden, men det vil instruktør Colin Trevorrow, samt skuespillerne Chris Pratt og Bryce Dallas Howard, nu forsøge at rette op på. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1966 votes)
4.5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "De opbyggelige budskaber er pakket ind i effektiv action i et hæsblæsende højt tempo, neglebidende spænding på vores centrale karakterers vegne og velplacerede glimt af humor." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'Jurassic World' er blockbuster-guf af allerhøjeste klasse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] ret skal være ret. Ophobningen af tåbeligheder, usandsynligheder og klicheer er skam pakket flot ind [...]." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "I den første halvdel af filmen er humoren, karakterbeskrivelserne og advarslerne til menneskeheden fuldt på højde med Spielbergs original, hvilket absolut er lidt af en bedrift i så nedslidt et univers." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "På sin vis flot nok, men filmen har så store begrænsninger, at den bliver et flop." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Ikke overraskende er 'Jurassic World' præcis det sensationsjagende spetakel, som dens tematik opponerer moralsk imod [...]." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Jeg savnede sådan en fornemmelse af forundring og begejstring, at filmen havde det for vildt over sine væsener og faktisk kunne lide dinosaurer og dvælede ved dem – i stedet for straks at skrue op på 110 procent død og ødelæggelse, som om det var den eneste måde at fange publikums interesse på." (Linea Maja Ernst)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Piauser/710435

Jurassic world 2 er fantastisk. Meget spændende, rørende, men også en pegefinger til os mennesker, om at uddøde dyr ikke skal tilbage i menneskeverden, fordi de 2 racer ikke kan leve sammen. Men uden dinossauer var menneskeheden nok aldrig blevet født.
Og sørgelig at vulkanudbrud, jordskælv og gasser udryddede de fantastiske dyr.
Det er utrolig, hvor levende de dyr er. Man glemmer totalt det bare er computer grafik og make believe. Man græder når en enkel sød planteædende dinossaur dør på kanten af havet i lava og dødelige gasser, men smiler af fryd, når de onde bliver spist. Sådan.
Det eneste er bare, at lige nu i 2018 er der vulkanudbrud i vores verden og man ved, at får du først aske i lungerne, så dør du, du dør også, hvis du hopper i havet, hvor lavaen ender, idet lava og vand laver en kemisk reaktion med dødelige giftige gasser. Intet levende væsen kan overleve det. Og den tanke drønede igennem mit hoved. Desværre.
Men ellers elsker jeg Blue, der nok er kødædende, men meget intelligent og faktisk kærlig og beskyttende overfor sine "forældre".
Jeg så filmen i en supreme sal i Kinopalæet Lyngby for første gang. Wow.
Jeg glæder mig til om 3 år at se afslutningen på trilogien af Jurassic World - jeg tror, den bliver vild sørgelig, men også vild underholdende.

Camillauser/126109

Spild af penge

Asta

Godt lavet, rent teknisk/visuelt, men plottet var skuffende

Line FS

Virkelig elendig... det kunne være værre - det visuelle er flot... men seriøst, plottet er hjernedødt og én stor kliché. Replikker gør ondt at høre på, og det romantiske plot er til at kaste op over. Jeg vendte øjne flere gange, og kede mig voldsomt. En ret uintelligent film som på ingen måde når den charme Jurassic Park havde.
Postivt: Chris Pratt

Fauzia

Det var nostagisk at høre de få steder hvor musikken fra de gamle film spillede i baggrunden men der manglede en wow effekt.

julia bromann

En skuffelse. Ku jo ligeså godt ha set 1'eren igen..

Trine

Spændende fra start til slut

ThoBry

De ved, at der er mange der betaler for bio-billetten når de fortsætter på kæmpe succeser som 'Ringenes Herre (Hobbitten red.)', 'Mission Impossible', 'Die Hard', 'Star Wars' og selvfølgelig også Jurassic Park - bare navnet og vi kan alle høre temamelodien spille.

Man ved nogenlunde hvad man forventer når man sætter sig i biografsædet, og filmen skuffer heller ikke. Der er masser af seje fortidsøgler, og de første 30 minutter af filmen er lige i øjet.
Dog må man sige at plottet hører lidt til den forudsigelige slags, og det irriterer at hovedpersonerne konstant foretager idiotiske valg!

Derudover bliver hollywood simplelthen nød til at stoppe med at lave heltinder der er bange for at få plettet kjolen, men alligevel løber rundt og redder dagen i høje i hæle.

Maria

Flot men klichefyldt film.

Number 9

- Dinosaurer, hybrider eller ej, kan tilsyneladende ikke løbe hurtigere, end en kvinde i stiletter og stram nederdel kan.
- Terrængående køretøjer som mindre lastbiler og motorcykler kan tilsyneladende køre op til 80 km/t i junglen (om natten).
- Raptorer er meget vægelsindede dyr, der vil kæmpe til døden for både Homo Sapiens og Indominus Rex
- Hvis man befinder sig i kontrolrummet i en dino-park, skal man spotte den overvægtige, da det som regel er ham med den dårligste moral.
- Jeep Wrangler årgang 1992 kan med et par fikse drengefingre stadig køre efter at have stået stille for åbne døre til regnskoven i over tyve år.
Jeg er helt pjattet med dinoer, specielt når de er så godt lavet som i Jurassic Park serien. Det endte denne gang dog med en lidt flad fornemmelse, da jeg gik ud af biffen, for jeg synes simpelthen, at de har fået for lidt for pengene. Det er da hyggeligt at endelig se en (i starten) velfungerende dino-park, men derudover er der ikke meget nyt under solen. (Kom til dino-ø, dinoer slipper løs, flygt fra dinoer.) Og hvis man endelig ville træne raptorer som hunde, ja, så kunne man vel splejse noget hunde-dna ind i deres kromosoner og skabe en hybrid, der faktisk var interessant. Indominus Rex ligner i en hurtig vending jo bare T-rex' canadiske fætter ;)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.