Cookie- og Privatlivspolitik
Michael Bay instruerer Transformers 5

Michael Bay instruerer Transformers 5

Sidste omgang for instruktøren

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)

Action-instruktøren Michael Bay har netop bekræftet overfor Rolling Stone, at han selv instruerer den næste Transformers-film.

Filmskaberen kommer dermed til at have instrueret hele fem film i en serie.

Bay fortæller samtidig, at dette bliver hans absolut sidste omgang i ringen med kæmperobotterne, Decepticons og Autobots.

- Jeg nyder det stadig. Det er sjovt at lave film, som 100 millioner mennesker vil se. Men det her er den sidste. Jeg må give faklen videre til en anden, og det er på tide at komme videre, fortæller Bay.

Om Mark Wahlberg og de to unge skuespillere, Jack Reynor og Nicola Peltz, vender tilbage til Transformers: Age of Extinction-fortsættelsen, vides endnu ikke.

Plottet skal skrives af Akiva Goldsman (A Beautiful Mind), mens Peter Cullen atter lægger stemme til Optimus Prime.

Michael Bay er næste gang aktuel med 13 Hours: The Secret Soldiers of Benghazi, og Transformers 5 forventes at få premiere i 2017.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Var kæmpe fan af den første, som formåede, at lave en perfekt Hollywood blockbuster film. Den var plat, ja men den formåede, at gribe mig med de fremragende effekter. Plus, at den var brutal og humoristisk på samme tid. Siden der er det kun gået ned af bakke. Jeg ser The revenge of the fallen, som Okay/god, den er meget underholdende, men manuskriptet er ikke noget, at råbe hurra for. Meget plat/barnlig film, dog var de sidste 2 endnu værre, hvis man spørger mig.

Jeg kan sagtens forstå Michael Bays holdning, det er sikkert rigtigt sjovt, at lave en Transformers film. Men måske er det på tide med en ny instruktør. Er det ikke 5 kommende film, som de har planlagt skulle komme? Hvilket virker utroligt, så en ny instruktør vil ikke gøre mig noget.

johnny

cool. jeg til forskel fra åbent bart mange andre kan godt lide transformers. man glemmer lidt at transformers serien handler om kæmpe robotter og ikke så meget om mennesker, derfor meget CGI og ikke så dybdegående historie.

CINEMANDRUP

Selvom nr. 4 indtjente mange penge gir det sig selv at der er endnu en i støbeskeen. Det vil være at overdrive hvis jeg sagde at hitorien blev bedre med dem vi har haft indtil nu. Den første i rækken er forståeligt nok et interessant emne og en ganske god film, men så blev historien ellers overlagt til CGI, eksplosioner og slow motion.

Jeg ved at jeg nok ender med at se filmen på et tidspunkt, men interessen er pt ikke overvældnede for endnu en Transformers film. Vi ved allerede nu hvad filmens hovedtema bliver = BOOM

Julius

Det er vanvittigt at tænke på, at Transformers 4 var den bedst indtjenende film i 2014, men det er åbenbart det, folk stadig gerne vil se, på trods af værre og værre anmeldelser. Det viser vel bare Hollywoods samlebåndsproduktioner mere end noget andet. Men så længe folk ser filmene, vil giftfabrikken i Hollywood tonse flere af den slags film i hovedet på os.

Såeh... Vil I ikke nok lade være med at tage ind og se den? :)

Wayne

Det er svært at argumentere mod en succes. Men bortset fra den første film i serien, så har der godt nok ikke været mange film-kalorier at hente.

Serien er langt mere et job for CGI afdelingen - end for holdet af skuespillere.

Lad os håbe at de mange dollars filmen har indbragt bliver brugt til at lave gode film, også.

Jacob

Efterhånden er dampen gået af Transformers, og min interesse er stærkt dalende ...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Thomas

Jeg har ikke grædt til nogle af dem, da jeg føler at film skal underholde og ikke gøre at man bliver trist.

3 timer siden
Laura

Forsalg forsalg forsalllgg nuuu!! Får VIP e-mail eller besked på anden vis når forsalget starter?

7 timer siden
Jannie

Dog kan jeg ikke anbefale at se en film i denne længde i 4D

7 timer siden
Stine Teglgaard

Vi har valgt at tage udgangspunkt i biografversionerne :-)
Men tak for kommentaren :-)

MVH Stine
kino.dk

8 timer siden
Simonuser/784080
Simonuser/784080

Ja tak, til det med en dato for start af forsalg?

Får VIP medlemmer et forspring, i forhold til billet køen?

9 timer siden

Aktive debatter