Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Apocalypse Now: Final Cut (1979/2019)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
28.11.2019
| |
3 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Apocalypse Now
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Særvisning
|
Billetter

Mesterværket 'Apocalypse Now: Final Cut' foregår under Vietnam-krigen, hvor den amerikanske efterretningsofficer Benjamin L. Willards sendes på en hemmelig mission.

Willads skal opspore og likvidere den gale oberst Kurtz, der skjuler sig dybt inde i Cambodjas jungle, hvor han har etableret sig med sin egen hær af indfødte. Det bliver en rejse gennem krigens helvede og en indre rejse til sindets afkroge.

Den nye version af filmen har helt ny og banebrydende lyd, mens der også er lagt et enormt stykke arbejde i at renovere billedet i 4K ultra-HD.

Francis Ford Coppola har selv klippet filmen om, således at spilletiden nærmer sig tre timer – altså godt og vel en halv time længere end den oprindelige version

'Apocalypse Now' betrages som en af de ultimative film om Vietnam-krigen og er belønnet med to Oscar-statuetter og nomineret til yderligere seks. Filmen har ligeledes vundet Guldpalmen, tre Golden Globes, to BAFTA-priser og utallige andre udmærkelser.

Coppola er især kendt for at stå bag en af filmhistoriens mest mesterlige trilogier The Godfather, The Godfather: Part II og The Godfather: Part III.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (124 votes)
5.4
6

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "Som filmanmelder er det ret ofte, at man får stillet spørgsmålet: 'Nå, men hvad er så verdens bedste film?'. Det er selvfølgelig komplet umuligt at svare på, for der findes mange gode bud på 'verdens bedste film' [...]. Alligevel ender jeg stort set altid med at svare 'Apocalypse Now'." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Jeg havde kort sagt glemt, hvor utrolig en rejse 'Dommedag nu' er – helt ind i hjertet af mørket." (Vores system kan ikke vise mere end 6 stjerner, men Per Juul Carlsen er så begejstret filmen, at han ønsker at give den 7 stjerner). (Per Juul Carlsen)

  • Weekendavisen

    "Hvis De aldrig har set 'Apocalypse Now', er det nu, der skal handles. Et værk, som aldrig falmer, og en gylden fortælling om mørket i verden. Det er stadig den største antikrigsfilm." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mogens

Fed oplevelse med fed lyd. 3 timer flyver.

Simon

Den fortjener alt sin ros.

Benjamin L. Willard (Martin Sheen) får en fortrolig opgave om at opspore og eliminere den sindsyge oberst, ved navn Walter E. Kurtz. Han får et lille mandskab til rådighed, og på rejsen må de lide, men jo længere de kommer, jo værre bliver det.

Hvad kan jeg sige? Fantastisk film om Vietnam-krigen. Jeg så Redux udgaven, som varede 3 timer og 14 minutter. Det er jo en virkelig lang spilletid. Men tiden flyver afsted. Coppola skal have en masse ros, da han giver filmen den effekt, at jo længere vi kommer ind i filmen, jo mere vanvittige bliver karaktererne. Det er pisse godt gået Coppola, han er klart i min top 10 over bedste instruktører nogensinde. Han er sindsygt dygtig, bare at han tør hoppe ud i dette kæmpe projekt. 3 år tog det at klippe den. Var det 16 måneder filmen tog at optage? Ligegyldigt hvad er det sindsygt.

Filmen vil nok være den bedste krigsfilm nogensinde. Den overgår f.eks. Saving Private Ryan, da Apocalypse Now viser hvordan de her vi følger bliver mere og mere vanvittige.

Meget vigtig film, se den dog hvis du ikke har set den, også selvom at den er lang.

Simon

At det er pisse ringe at der ikke er flere der har ratet og anmeldt filmen. Den er fantastisk, og den fortjener klart en plads på Kino's liste.

Og vi ved jo godt hvorfor den ikke der. Det er pga. den dumme regl om, at film skal have 50 stemmer før den kan komme på listen. Der er så mange film som fortjener at være der, og denne er en af dem.

Nikolaj

Efter hans to mesterværker Godfather 1-2 går Coppola videre med at lave dyster fortællinger, den her er nok den mest dystre af dem alle. Man formår at gøre selv os, som ser filmen bims i hovedet. ikke fordi den er dårlig, men pga. af stemningen, lyden og det langsomme tempo. Coppola viser suverænt hvad krig gør mod folk, for denne film er ikke en krigsfilm som Saving private Ryan. Nærmere mere et signal på hvor forfærdelig Vietnam krigen var, og at Amerikanerne faktisk godt kan dumme sig.

Modig film men også genial.

the enduser/1029158

S. Rico

Fantastisk stemning. Fantastisk lyd og musik. Og sikke en historie man får serveret. En rejse gennem junglen af en anden verden.

Og så kom Final Cut versionen i en restaureret udgave. Fantastisk at kunne komme til at se dette mesterværk på et kæmpe Imax lærred. Desværre var lyden lidt forvrænget, når der blev skruet helt op ifm. de store kampscener. Men bortset fra det, så var det en perfekt oplevelse. Final Cut versionen har den helt rigtige længde og er den bedste af de tre versioner.

Apocalypse Now er ikke en film. Det er et inferno af vanvid!

Wayne

know... ;-)

Jeg ved ikke om jeg vil sige usympatisk - snarere ramt af krigens vanvid.

Wayne

Troværdigt indblik og stemningsbillede af en krig og dens ofre. Stor præstatin af Martin Sheen. Jeg elsker lugten af Napalm om morgenen.

Nogenuser/12232

Der er mange der siger af det er verdens bedste film noglesinde.
Og hør nogle af de her anmelders
"filmhistorisk perle" "en mesters værk og et mesterværk... er blevet endnu bedre" og jeg kan ikke blive mere enig med dem, for hele filmmen er bare et mesterværk, og kan næsten ikke blive bedre. det er også i denne film det kendte citat " I love the smell of napalm in the morning" som er super kendt og også super fedt, det hele gør af filmen bare skal have seks stjerner og hvis man kunne skulle den have syv stjerner, for den er fantastisk og giver et helt vild billider og meget af tænke over.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.