Cookie- og Privatlivspolitik

Big Hero 6

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen, der foregår i et virkelighedsfjernt, animeret univers, har mange humoristiske og positive optrin. Der er dog enkelte spændingsmættede scener med forfølgelser og kampe, hvor tempoet er højt og filmens hovedfigurer trues. I en hæsblæsende biljagt forfølges en dreng og hans venner af en maskeret, dystert udseende skurk. I en anden scene angribes en ung dreng af truende små sorte mikro-robotter i en mørk, afsidesliggende lagerhal. Disse scener forløses dog hurtigt og positivt, hvorfor de kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på de mindste børn.

Se mere på medierådet.dk
29.01.2015
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Big Hero 6
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), Særvisning - dansk Tale
|

'Big Hero 6' handler om drengen Hiro, der er et teknisk geni, men som bruger sit talent på små kamprobotter, der kan vinde penge i ulovlige væddemål. Hans storebror, Tadashi, er til gengæld kommet ind på en særlig teknologisk uddannelse, hvor han har opfundet en lægerobot kaldet Baymax.

Imponeret af sin storebrors robot beslutter Hiro sig for at lave sin egen opfindelse, og resultatet bliver nogle helt særlige mikro-robotter, der kan samle sig selv og blive til stort set hvad som helst. Men pludseligt sker der en mistænksom katastrofe, som efterlader Hiro alene med Baymax. Sammen kan de måske løse mysteriet, men det betyder, at både lægerobotten og Hiro skal finde frem til deres indre superhelt.

Animationsfilmen er oprindeligt navnet på en relativt ukendt tegneserie og superheltegruppe udgivet af Marvel, der har fået et helt anderledes udseende som spillefilm. Som den beslægtede Drengen og Jernkæmpen er der fokus på venskabet mellem en dreng og en robot, men der er først og fremmest tale om en farvestrålende superheltefilm med et væld af gode og onde karakterer.

'Big Hero 6', der blev en stor succes i USA, byder desuden på en række henvisninger til andre animationsfilm fra Disney. Hvis du altså kan finde dem!

Filmen var nomineret til en Oscar for Bedste animerede spillefilm. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (773 votes)
5.1
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Big Hero 6' byder på et væld af opfindsomheder og overskud i hver eneste scene. Begge dele nærmest hopper ud af billederne i dejligt underspillet 3D." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Opskriften er frisk. Historien er vedkommende og engagerende. Og selvom animationen er charmerende og dybt original, så fornemmer man, at der banker et rigtigt menneskehjerte under den avancerede computeroverflade." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Ingen tvivl om at især de lidt større drenge vil nyde løjerne uden forbehold, men her er faktisk noget at komme efter for de fleste - også de voksne ledsagere." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det virker unægtelig som om Disney-studierne har pudset og nusset omkring hver en scene [...]. Vi har set det hele før. Men vi har aldrig set det i selskab med Baymax." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Sammensætningen af de mange genrer er afstemt, selv om det kipper lidt over i hæsblæsende action i sidste halvdel. Det er dog ambitionerne, der får alvor giver 'Big Hero 6' luft under vingerne." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det er ren rutine for giganterne i Hollywood at skrue noget blæret heftig hurlumhej sammen, men at huske at få hjertet med, er noget helt andet. Lille Hiro har et sorgfuldt hjerte, der er lige så stort, som robotterne er sjove." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Det må være den smukkeste animationskunst, der er set i nyere tid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

God film med både humor og charme.

Thomas

Sød sjov gribende bedste animations film længe, for alle store som små, er en absolut MUST SEE film.

Nikolaj

Jo den er da underholdende, Baymax er bare så charmerende, også er den pisse flot lavet. Men desværre er filmen også bare utrolig forudsigelige, og knap så sjov, nu efter man havde set traileren. Den kan overhovedet ikke måle sig med de gamle Disney klassiker plus de bedste i halvfemserne, og også et stykke væk fra Pixar.

Trine

Kommer ind på rigtig mange gode ting og er god

Louiseuser/931273

Jeg synes den her film kommer ind under huden på en. Den er både god, spændende og lærerig mht. værdier og hvad der er vigtigt i livet.

Big Hero synes jeg er et nyt mesterværk.

Kriss

skøn film for hele familien. Humoren er til flere aldre.

Line FS

Fantastisk og anderledes! Genialle og gennembyggede karakterer og super fede detaljer. Og nøj hvor jeg grinede, og grinede. Jeg græd af grin den første time tror jeg. Fantastisk! Baymax er simpelthen bare så dejlig!
En virkelig fantastisk historie som tager en helt andre og anderledes steder hen end vi er vant til med en Disney film.

Annette

Super sød film. Fed action, handling og historie. Alt hvad en Disney film skal være!

Gitte <3user/16815

Den er sjov, underholdende, og fantastisk. Disney med stort D

Morten

Dejligt med en lidt mere rå Disney film. Fedt med træk fra det Japanske Manga univers. Klart værd at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.