Gyseren 'Crimson Peak' foregår i 1800-tallet, og handler om Edith Cushing, der som barn fik advarslen ”vogt dig for Crimson Peak” af sin mors spøgelse.
Som ung kvinde er Edith blevet en aspirerende forfatterinde, der omsætter kontakten med det hinsides til fiktionens verden. Hun lever en tryg og privilegeret tilværelse sammen med sin velhavende far, men tingene ændrer sig, da Edith lader sig forføre af den britiske forretningsmand, Thomas Sharpe.
Edith gifter sig med Thomas og flytter til en afsides by i England for at bo i han og søsterens imponerende, men faldefærdige palæ. Snart bliver den unge pige klar over, at intet er som hun forventede - slet ikke hendes nye ægtemand.
'Crimson Peak' er en spøgelseshistorie, men Guillermo del Toros nye film er ligeså meget en hjemsøgt kærlighedsfilm, hvor følelserne står i stærk kontrast til nattens rædsler.
Den mexicanske instruktør fortsætter i de okkulte fodspor fra filmene ’The Devil’s Backbone’ og Pans labyrint, men med et fokus på den gotiske romance, som vi kender fra film som Bram Stoker’s Dracula.
Rollelisten er ikke mindre imponerende med trekløveret Tom Hiddleston, Mia Wasikowska og Jessica Chastain i front. (copyright: kino.dk)
Jeg havde forventet mig meget af Guillermo del Toros altid henførende billeder og stærke stemning, når det blev sat sammen med lige så stemningsfuld gotik, men Crimson Peak skuffede. Manuskriptet og instruktionen virkede kluntet og halvhjertet, mens billederne ikke levede op til del Toros ellers høje standard for detaljer og practical effects. Det emotionelle plot blev skøjtet hen over, mens det praktisk plot blev trukket i langdrag fuld af kikset exposition.
Både Hiddleston, Wasikowska og Chastain gør præcis hvad man forventer, og det er for lidt: Den mystiske gentleman med luftig stemme og intenst blik - den blåøjede, altid måbende ungmø - og den kolde bitch. Der må kunne trækkes mere ud af den slags skuespilkræfter!
Jeg går hjem og ser Pans Labyrint, så del Toro kan få genoprejsning i min agtelse.
Den unge kvinde Edith Cushing hvirvles ind i et blodigt mysterium, og del Toro skuffer ikke med skumle spøgelser, uhyggelig klavermusik, og får simpelthen ens nakkehår til at rejse sig. Og så må man ikke mindst rose instruktøren for at overlade handlingen til to stærke kvinder, mens mændene må hjælpe til på sidelinjen. Kunne man lide Pans Labyrint bør man helt sikkert se fortællingen om Den Blodrøde Høj.
Sorry Guillermo, men det her var sgu en ommer... Blev da ekstremt skuffet over dette ufrivilligt komiske trekantsdrama forklædt som goth-gyser. Der er sgu så mange ting galt med denne film.
Jeg var ellevild med de meget hemmelighedsfulde trailer (der dog endte med at spolere en anelse for meget) - så frem til en fed dyster og interessant historie med spøgelser og hemmeligheder, det var dog overhovedet ikke det jeg fik. Istedet fik jeg sgu en langsommelig genre-forvirret film hvis jump scare er på niveau med noget i Peter Plys. Derudover var filmens twist bare forudsigeligt. Det (til at starte med) hemmelighedsfulde mysterie får du serveret på et sølvfad uden egentlig at følge med. Cgi-dæmonerne var (bogstaveligt talt) til at grine over. Der er dog ganske få plothuller på baggrund af det faktum at filmen fortæller alting i nærheden af slutningen, derimod var der bestemt en der irriterede mig, for der ledes op til et spørgsmål det bliver besvaret for hurtigt og ikke ordentlig, til det punkt hvor man undre sig over om det overhovedet behøvede at være med. Ja, osv. osv. begynder at bevæge mig over i en Spoiler-anmeldelse hvilket jeg ikke orker at dominerer siden med.
Det eneste jeg mindes der var godt ved filmen var de sidste 6 minutter hvor filmen endelig blev intens og neglebidende. Bare ærgerligt at der skulle gå så lang tid og at scenen var så kort.
Jeg er enig med Michael fra B.T., og er faktisk også enig med Per fra Filmland (udover de stjerner han gav) for Crimson Peak er en skodfilm... Jeg har meget svært ved at anbefale den...
Hvis du har set film af Guillermo del Toro før og er fan af dem, så bliver du bestemt ikke skuffet.
Jeg forventede en gyser, med flotte effekter og uhyggelig stemning. Jeg fik også, hvad jeg håbede på. Der er jump scares i filmen, men de er ikke pludselige og dermed ment, at man forventer dem, men ikke sagt at det er dårligt, det er bare en af grundene til, at det giver filmen karakter.
Der er også blandet lidt Sherlock Holmes ind i filmen, således at man føler sig lidt som detektiv, der skal samle brikkerne i puslespillet.
Skuespillerne gør det også rigtig godt og man føler med dem til sidste ende, man hader dem, elsker dem og føler sig til tider også frustreret.
Hermed konkluderet, det er en gyser, men ikke en af de typiske. Jeg anbefaler den helt klart, ikke kun til dem der elsker gys, men også spænding, romantik og mystik.
Uhhh
Glæder mig sådan til at kæresten og jeg skal se den ;)
Det bliver så fedt!
Længe siden jeg har set så god en gyser, hoppe i stolen op til flere gange. Et godt bud til en film i efterårs ferien
Glæder mig! Ser virkelig flot ud og for mig er gyserelementet kun et plus! Ser dejlig gotisk ud ~
Med et filmhold bestående af Guillermo del Toro, Tom Hiddleston, Charlie Hunnam, Mia Wasikowska og Jessica Chastain, kan det da kun blive en succes!
Bruger anmeldelser (32)
Skriv din egen anmeldelse