I 'Kongens store tale' dør Englands Kong George V, og efter Kong Edward VIII (Guy Pearce) afstår tronen bliver den forsagte Bertie (Colin Firth) pludselig kronet som konge i 1936.
Bertie lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke leder landet har brug for, da England er på
vej i krig med Tyskland.
Kongen mødes med den excentriske taleterapeut Lionel Logue (Geoffrey Rush), og efter en svær start begynder de to at finde ind til hinanden og frem til uortodokse men effektive metoder, der udvikler kongens sprog og talegaver.
'Kongens store tale' vandt fire Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle.
Rigtig god film, som bare skal ses. Den mangler ikke noget, og jeg må indrømme, at Colin virkelig er begyndt at vokse på mig. Jeg har først fået øjnene op for hans store talent på det seneste.
En smuk fortælling hvor 2 mennesker står en en en svær tid.
Stor ros til både Colin Firth og George Rush, for deres store rolle i filmen.
Uden dem ville det ikke være det sammen.
Filmen er jo så god i sig selv. Må også sige som en smule interior lover, at deres opsætning er så flot. Virkelig en stil, som kan anbefales.
Alle burde virkelig sætte et par timer af til denne her. Skuespillet er fantastisk, historien er troværdig og så er man underholdt hele spillefilmens længde. 6 stjerner herfra
Fremragende film, der viser en tronfølger, der ikke ender med at blive konge. En bror som overraskende må overtage tjansen som konge. Colin Firths rolle som har problemer med at snakke for heldigvis hjælp. Som bliver spillet af en yderst fremragende skuespiller(Geoffrey Rush) Samtidig viser filmen fint tiden omkring 2. verdenskrig.
Kong George VI (Colin Firth) har siden sin barndom haft et problem med sin tale - han stammer i stor grad. Umiddelbart ikke noget problem, men når man lever i en tid, hvor krig og farlige tider venter ude i horisonten, og hvor radioen i stor grad har fået status som et massemedie, så skal talen være i orden. Og da hans bror (Guy Pearce) i stigende grad hverken kan eller vil være konge, så bliver tilværelsen hårdere og hårdere for George. Hans kone (Helena Bonham Carter) finder frem til en taleterapeuten Lionel (Geoffrey Rush), der med sine noget kontroversielle metoder forsøger at hjælpe George.
Ovenstående handling giver plads til en historie om at finde modet i sig selv, når det er nødvendigt, uanset hvor lidt man har lyst til det. Dette krydres så med til tider småhumoristisk dialog og fornemme skuespilpræstationer. Godt nok vandt Firth en Oscar for bedste skuespiller, men Rush og Carter, der begge var nominerede, skulle også have vundet for deres skuespil (især Rush).
Det sidste, jeg vil fremhæve, er det visuelle. De kolde farver passer fortrinligt til Georges triste tilstand og de dystre udsigter i fremtiden. Filmfotografien er i bund og grund helt genial.
"Kongens store Tale" er en fortræffelig film, der fortjente de Oscars den vandt - og mere til.
Fremragende skuespil af Firth og Rush i dette drama der viser historien om Kong George VI, og de kvaler han gennemgik med arbejdet på sin tale til landet i 1939. Filmen er flot gennemført, men historien om en konge der skal lære at kunne holde en tale, ender op med at blive lidt kedelig i længden.
Der er på ingen måde tale (hø hø) om en film der ligger vægt på spænding, men dramaet er slet ikke til at tage fejl af. Man kan ikke lade være med at have en smule medynk med den lidt triste kong George V, og hans rejse sammen med Lionel Logue er vaskeægte feel-good.
Kongens store tale er en af de film der er dømt til at blive en økonomisk succes. Der er absolut intet kontroversielt over den, og filmen tager i det hele taget ingen chancer.
Skuespillerne spiller godt, men de temaer som filmen kunne have gravet ned i, så som ære og klasseforskel, er næsten ikke blevet rørt. I det hele taget har jeg svært ved at se hvorfor denne historie er så vigtig at fortælle, når der ikke er nogen skildring af de barriere, der forhindrer kongen i at lære at tale.
Kameraarbejdet er fuldstændig elendigt; instuktøren Tom Hooper insisterer på et ekstremt kunstigt og grimt udseende, der kun er til for at minde os om at det ikke er et teaterstykke, men en film.
Bruger anmeldelser (91)
Skriv din egen anmeldelse