I filmen 'Eventyret om Askepot' (Cinderella) vokser Ella op med en kærlig mor og far, der lærer hende, at det vigtigste i livet er at være et godt og modigt menneske. Men da begge hendes forældre dør, efterlades Ella under navnet Cinderella hos en ondsindet stedmoder og hendes to modbydelige døtre.
En dag inviterer kongen til et bal, hvor hans søn vil udpege sin kommende prinsesse. Cinderella får selvfølgelig ikke lov til at tage afsted, men selvsamme aften møder hun en god fe, der forvandler de tjavsede klæder til en smuk kjole og giver den godmodige pige mulighed for at komme med ind til ballet... Hun skal blot huske, at fortryllelsen ophæves ved midnat.
Disneys 'Eventyret om Askepot' er en ny filmatisering af det klassiske folkeeventyr, der blev gjort til en tegnefilmsklassiker i 1950. Rollen som Cinderella spilles af Lily James fra tv-serien 'Downton Abbey', og som prinsen ses Richard Madden fra 'Game of Thrones'. Cate Blanchett er den onde stedmoder, og eventyret instrueres af Kenneth Branagh. (copyright: kino.dk)
Jeg er ikke fan af Tegnefilmen, men den har dog noget meget fortryllende over sig, med rigtig god humor, og hvor tingene ikke er sat på spidsen. Den her version sætter desværre tingene på spidsen, og alle dialoger er faktisk ikke helt velskrevet. Dog må man sige, at de spiller godt alle sammen. Filmen er bestemt også rigtig farverig, græskar scenen, plus danse-scenen er bestemt også meget godt lavet. Så den får 3 stjerner herfra!
Jeg var virkelig ikke skuffet her.
Man kender historien og har set den filmatiseret flere gange tidligere.. Men denne var fantastisk
Den mest forfærdelige filmmatricering jeg længe har set...
alt det der gør filmen helt speciel er ødelagt af enten fejl (i forhold til disneys version) eller mangle på nye sider af historien.. som vi fx så det med maleficent
Faktisk er det Disneys tegnefilm, der er fuld af fejl i forhold til den originale historie. Den nye film er mere tro mod Perraults og Grimms historie. Men jeg kan godt forstå, du er skuffet, hvis du havde forventet syngende mus.
Eventyret om Askepot er en varm og romantisk prinsesse film. Den fanger dig ind i dette vidunderlige-, men også dramatiskunivers. Yderst smuk i det hele taget.
Askepot har ikke rigtigt været min ynglings prinsesse, men Lily James genskaber denne klassiske prinsesse, som om hun er født på ny! Og hun ser særdeles henrivende ud i den bedårende kjole!!! Hun gør et udmærket præstation!
Filmen er varm og kærlig - og den skal nydes igen.
Jeg ville rigtig gerne have elsket denne filmatisering. Men desværre! Der er alt for lidt kreativitet, og personerne er alt alt for karrikerede. Historien følger ret stramt den oprindelige tegnefilm, og Askepot, hendes prins, hendes stedmor og stedsøstrene er lige så endimensionale som i tegnefilmen.
Når man laver en spillefilm baseret på klassiske eventyr, så må man gerne prøve noget nyt. Vi kender jo historien til hudløshed, så det bliver simpelt hen for kedeligt bare at se det samme igen med levende mennesker. Jeg havde håbet på lidt i retning af de interessante eksperimenter i de to Snehvidefilm (Snow White and the Huntsman + Mirror Mirror) og i Maleficent. Men nej, Cinderella er en 1-til-1 fortælling. Det er til gengæld visuelt meget flot, og skuespillet er (trods det karrikerede) bestemt veludført.
du siger vi kender historien til hudløshed. og mener stadig den følger disney udgaven stram....
jeg ser mange modstridigheder i dine udtalesler da den fra starten fortæller os MEGET mere end disneys udgave... så falder det hele til jorden da den gode fe kommer... da der ikke bliver lavet karret i drivhuset i disney...
og slutning..for det første dør kongen ikke i disney udgaven.for det andet kender vi den pæne historie med skoen der ikke passer.. havde håbet den mere korrekte histories slutning hvor stedsøstrene skærer/skær sig i fødderne for at få skoen til at passe...
men er enig i de godt kunne have prøvet noget nyt... og ellers så følg enten den "oprindelige" historie eller den søde disney udgave og ikke en håbløs udgave der ikke ændre noget vigtigt men ødelægger de små detaljer
Kenneth Branagh (gode gamle Smørhår fra Harry Potter) er en glimrende instruktør - og viser faktisk at han mestrer den perfekte balance i et eventyr.
Historien er jo på ingen måde ny. Og tak for det! Alt for mange gange gennem de seneste år har vi fået gamle eventyr set fra en ny vinkel - eller opdateret til ukendelighed.
Istedet er detaljen blevet forfinet - og man har valgt både at ære den originale historie, og Disneys egen. Det er ramt perfekt, uden at gøre dyrerne til hovedpersoner som de er det i Disneys udgave.
Sangene er i baggrunden, men man får alligevel dem med hvis man venter på rulleteksterne.
Sådan skal det gøres, uden at ødelægge en perfekt historie. En ny klassiker er født.
Bruger anmeldelser (47)
Skriv din egen anmeldelse