Cookie- og Privatlivspolitik
Superfredag #22

Superfredag #22

Ant-Man, Wonder Woman og alle de andre

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)

- Chris Pine, alias James T. Kirk i de nye Star Trek-film, er tæt på en rolle i Wonder Woman. Variety kan fortælle, at skuespilleren er i forhandlinger med Warner Bros. om at spille Steve Trevor, der er titelkarakterens udkårne. Tidligere har Scott Eastwood ellers været tæt på rollen, men hans involvering i projektet blev afkræftet i sidste måned.

- Ifølge The Hollywood Reporter er Tilda Swinton på tale til at spille over for Benedict Cumberbatch i Doctor Strange. Hvis alt går vel, skal hun spille Stranges lærermester, The Ancient One, der i tegneserien godt nok er mand. Marvel har ledt efter en person af hankøn til rollen, men ombestemte sig og går nu efter en kvinde - med Swinton som favorit.

- Batman kommer til at spille en rolle i Suicide Squad. Det viser nogle videoer fra optagelserne til filmen, der er blevet lagt online på Instagram.

- Ryan Reynolds har fortalt News.com.au, at han håber på en gæsteoptræden fra Wolverine i Deadpool. Ifølge skuespilleren er Hugh Jackman åben over for idéen om at kigge forbi, men skal have sin kalender til at gå op, før det kan ske.

X-Men: Apocalypse

- Et koncept-billede fra X-Men: Apocalypse har ramt Empires Tumblr-profil. Billedet viser et opgør mellem to ellers allierede mutanter, Cyclops og Storm, men man ved jo ikke, om de to helte lige skal udkæmpe en dyst, inden de slår sig sammen.

- Instruktøren Bryan Singer har i øvrigt afsløret på Instagram, at skurken Caliban vil være med i 'X-Men: Apocalypse'. Dermed introduceres de udstødte Morlock-mutanter til det filmiske superhelteunivers.

X-Men selfie

- En hyggelig selfie fra optagelserne til X-Men-filmen med Bryan Singer, Nicholas Hoult og Jennifer Lawrence er i øvrigt også dukket op.

- Empire har spurgt Channing Tatum om hans kommende solo-film om mutanten Gambit. Skuespilleren fortæller, at det bliver en ukonventionel oprindelseshistorie, fordi karakteren er mere en anti-helt end et rendyrket forbillede.

- Som vi skrev tidligere på ugen, vil 20th Century Fox genoplive The League of Extraordinary Gentlemen. Intet nyt om instruktør eller skuespillere, men John Davis (Chronicle) er hyret til at producere.

Ant-Man plakat

Ant-Man har fået en ny plakat, hvor myremanden med lethed undgår pistolkugler. Filmen får premiere den 22. juli.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus/Musen

Alting har vist bare KUN været godt i dag.

Ikke så meget andet at sige, det har bare været en fantastisk dag. Jeg elsker denne dag, og jeg vil altid huske det der skete på lige præcis DENNE dag. ;-)

Jacob

Det er jo nærmest en eksplosion af nyheder fra både Marvel og DC Comics, men hæfter mig ved at de vil have en kvindelig udgave af The Ancient One, men med deres succes ved at gøre Nick Fury sort, så er Marvel Studios nok de bedste til at slippe af sted med det. Der er dog eksempler fra de andre distributører af Marvel, hvor de har været knap så heldige med det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jakob

Helt klar LoTR: The Fellowship of The Ring. Startskuddet på den bedste trilogi til dato.

6 timer siden
Camie

Paul Walker fik en værdig exit i F&F7. Det bringer intet godt til filmen at han "genopstår" via CGI. Lad nu manden/karakteren hvile i fred.

19 timer siden
Camie

Ikke specielt meget at vælge imellem. Enten Harry Potter eller LoTR. Hvilket trods alt begge er fantastiske film.

19 timer siden
jacob

heltsikkert noget for mig elsker at se allemulige film så ja hvorfor ikke give sig kast med det.

22 timer siden
Nikolaj

Harry Potter-Universet har været en kæmpe del af min barndom.

1 dag siden

Aktive debatter