Cookie- og Privatlivspolitik

Frost

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmens stemning veksler mellem at være sjov og dramatisk. I flere scener er hovedpersonerne i fare i et snedækket bjerglandskab og forfulgt af ulve eller et monster. De trues også af magi og af forbundsfæller, der viser sig at have skumle hensigter. Da de voldsomme og uhyggelige scener forløses relativt hurtigt i et godt grin, da filmens handling er henlagt til et urealistisk animeret univers, og da hovedpersonerne er handlekraftige, vurderes det, at den kun vil kunne virke skæmmende på de yngste børn.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2013
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Frozen
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 3D - eng. tale (u/undertekster), 2D - eng. tale (u/undertekster), 2D, 3D
|

Animationsfilmen 'Frost' (Frozen) handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde.

Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene.

Nu må den altid optimistiske Anna danne par med is-eksperten Kristoffer, hans trofaste rensdyr Sven og den levende snemand Olaf for at bryde den isnende forbandelse.

Disneys nye animationsfilm er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr 'Snedronningen’ om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i ’Frozen’ er mildest talt anderledes, men genbruger Andersen-karakterens kolde evner som udgangspunkt for fortællingen.

'Frost' modtog Oscars for Bedste animationsfilm og Bedste originale sang.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1974 votes)
5.1
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Et sjovt og rørende eventyr af den gamle skole, fortalt i fejende flot 3D." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Ikke siden ’Løvernes konge’ har Disney således formået at inkorporere det eksistentielle i en tilsyneladende florlet historie for både børn og voksne." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "'Frost' [...] er en eventyrligt smuk og ganske humoristisk animationsfilm, som fornøjer med sine elskelige personer og fornemt animerede landskaber." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Vel er der drama og sjove situationer i den ny historie, og Anna er et gævt nyt skud på Disneys prinsessestamtræ. Men HCA ville nu ikke finde mere levnet af sit kannibaliserede eventyr end den berømte kolde skulder." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Især søstre vil synes om filmen. Drenge vil nok kede sig, medmindre de har hang til romantik og kan sætte sig i pigernes sted. Man bliver ikke rørt sådan helt ind i hjertet. Til gengæld griner man stort og godt [...]" (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cathrine

Vi kommer ud på et helt fantastisk eventyr med nogle helt vildt søde og sjove personligheder. Filmen svinger meget mellem at være trist og glad, og det er lidt en følelsesmæssig rutschebane man kommer med på, men jeg syntes det har været spændende. Figurene minder meget om dem fra “Tangled” med deres ansigtets former og figur, men der er så stor forskel på filmen og pigerne. Jeg syntes simpelthen de er så flot lavet, og jeg bliver mere og mere forelsket i disse slags film. Men i forhold til de andre film, kommer denne med en lille overraskelse, nemlig at den er opsat som en musical. Dét havde jeg ikke lige forudset, men jeg blev kun positivt overrasket, for den var spækket med mange gode sange, som både rør en dybt, og som man virkelig får lyst til at synge med på! En anden fed ting er ved denne film er en af personerne, eller rettere, en snemand, med en forstyrret og forskruet tilværelse! Jeg snakker selvfølgelig om Olaf som tager hele publikum med storm med hans vandvittige ideer og sjove påfund. Han er god at have med, ellers var filmen blevet en tand for sukkersød til mig. Hvis der var noget jeg måske ikke var så tilfreds med ved denne film må det være at det hele føles som om det gik meget hurtig. Det er en rigtig god historie, men det ville ikke havde gjort mig noget hvis nogle af tingene, blandt andet starten af filmen, ville havde været lidt mere detaljeret.
Effekterne i filmen var jeg rimelig imponeret over. Alt den flotte is som bliver lavet om til figure og et slot på ingen tid, det er jeg lidt imponeret over. Jeg kan godt lide det kølige billed man får og man stirre sig bestemt heller ikke helt blind på alle de blå farver heldigvis. Jeg har bestemt ikke fortrudt at have set denne film, og jeg håber sådan at der kommer flere film i denne stil. For de er simpelthen bare for søde!

Anne Kathrine

Jeg var virkelig ikke særligt imponeret første gang jeg så Frozen, hvor jeg synes den var både plat og usammenhængende. Men så så jeg den igen, og da var min opfattelse en helt anden. Den er stadig en smule plat, men jeg er ret vild med de skæve karakterer og den måde Disney gør lidt grin med den klassiske Disney-romance. Virkelig god film.

Heidi S. Pedersen

Super sød, skøn og fantastisk familiefilm! Vil sige at alle i alle aldre kan se den og vil blive kunne "fanget" af den. :)

Nikolaj

Er stadig ikke vild med at Disney laver animationfilm, men Frost er udmærket.

Ninse

..... Fin film ;)

Alexander

Her har de ramt rigtigt.. i dén grad :-) Mine 3 yngste unger (og jeg selv, sagde hunden) sad på kanten af stolen under hele filmen... og en tåre trillede (også fra farmand) da Anna blev til is... snøft. Olaf er nok den lykkeligste snemand der findes... og Svend... jamen for pokke... hvordan kan man andet end grine måsen af, da han, lidt ude i hjørnet, og hurtig skal man være for at se det, får tungen fastgjort til is-trappen op til Elsa slot... Herhjemme har vi nu i laaaang tid gået og sunget igennem nøglehuller... :-)

Marie

Jeg elsker frost! Og blev da også helt vildt glad, da jeg så man kunne se den på Viaplay.
Historien er helt fantastisk skrevet, og sangene er gode at synge med på. Jeg er vild med temaet: Søster kærlighed, i stedet for at det altid skal være prisen på den hvide hest. Man tror først at det er et kærlighedskys der kan heale et frossent hjerte, men det er søsterkærlighed! er det ikke fantastisk?! :)

Kasper Richter Pedersen

Frozen aka Frost er fantastisk skrevet og lavet. Og så er det vidst også den første Disney film der fortæller at man ikke bare skalgiftge sig med den første mand man møder :)

Segoyuser/116755

Filmen havde flere gode scener hvor jeg grinte, tema kærlighed valg, de søde trolde som Disney nu engang kan trylle, den må være et ønske til jul.

Nikolaj

Frozen leverer det en Disney-film skal levere! En rørende historie og sjove figurer! Filmen er opbygget rimeligt simpelt, og har et passende tempo, så også de mindste kan være med.

Der præsenteres en lidt overraskende kærlighedshistorie i filmen, som jeg må indrømme, jeg ikke lige gennemskuede med det samme. Det virkede rigtig godt, for jeg synes som regel der mangler de her overraskelser i Disney-film.

Jeg må også knytte en kommentar til den sjove snemand, Olaf! Jeg har på fornemmelsen at denne geniale figur vil blive brugt i fremtiden når Disney skal promoveres. F.eks. tager man stadig fat i Timon og Pumba som fremragende "ambassadører" for Disney, selvom det er 20 år siden de blev introduceret for verden i Løvernes konge!

Frozen er en rigtig godt Disney-film og kan ses af alle aldre!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.