Cookie- og Privatlivspolitik
Casper Christensen: "Klovn 2 sælger 38.000 billetter"

Casper Christensen: "Klovn 2 sælger 38.000 billetter"

Klovn-duo i Cannes

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)

CANNES. Vi har netop mødt Casper Christensen og Frank Hvam ved den franske riviera, der er taget på filmfestival for at promovere opfølgeren til kæmpesuccessen Klovn: The Movie.

I Klovn Forever er Casper flyttet til Los Angeles, hvor han primært hænger ud med modeller og sin nye ven, Battle Cat. Hjemme i Danmark er Frank blevet far med alt, hvad det indebærer af barnevognsture (se et klip fra filmen) og babysvømning. 

Kontrasten mellem de to venners liv udstilles naturligvis yderligere, da Frank rejser over Atlanten for at besøge sin gamle ven.

Hvordan har I det med en 2’er. Skal det hele være større og vildere end sidst?

Casper Christensen: Vi besluttede ret hurtig, at vi ikke ville forsøge at gøre det vildere og større. Vi måtte følge den samme opskrift, som vi har fulgt hele vejen. Vi har en historie, som vi synes er interessant, og karakterer som vi kender rigtigt godt. Vi kastede os ud i det på den samme måde og lavede noget, vi godt kan lide. Så på den måde har vi ikke spekuleret i vildskaben.

Så intet The Hangover 2-syndrom?

Frank Hvam: Nej, det synes jeg ikke. Vi har virkelig koncentreret os om at lave en god historie, som vi selv, på en eller anden måde, var rørt af. Og så kommer der selvfølgelig nogle åndssvage scener ligesom i røven på det. Man skal jo ikke konkurrere med sin egen grovhed. Det kapløb taber man på den lange bane. På et tidspunkt kommer man ud over kanten, hvor folk ikke synes, det er rart længere.

CC: ’The Hangover 2’ var fuldstændig den samme opskrift. De laver det samme med billederne til sidst. Man har gættet det, og det er lidt synd. Så belært af det tænkte vi, at vi hellere måtte lave noget helt andet. Eller… Det er det så ikke blevet. Det er jo ’Klovn’.

FH: Sidste gang jeg så etteren. Altså… Vi hiver en lille dreng i tissemanden og tager et billede af det. Det er jo svært at toppe.

CC: Så er det jo heller ikke værre. Haha. Hey, hvem har ikke gjort det? Hold nu kæft! Haha.

Var det nemt at finde tilbage til rollerne?

FH: Der er sket meget i vores eget liv de sidste fem år, og vi har prøvet at tage vores rigtige alder med ind i den nye film. Nogle ting gør vi nok lidt anderledes, end vi ville have gjort for fem år siden.

CC: At improvisere sammen gik ret hurtigt. Det sidder alligevel i os et eller andet sted. Det er nogle figurer, vi har udviklet gennem lang tid. Og så er de jo ikke så langt fra os selv. Der er selvfølgelig, eller forhåbentligt, lidt afstand mellem os og figurerne.

Hvis I selv kunne bestemme, hvem skulle så spille jeres karakterer i det planlagte remake af den første film?

CC: Planen er Sacha Baron Cohen og Danny McBride. Men vi kan ikke rigtig finde ud af, hvem der skal være hvem. Optionen udløber om 14-dages tid, så vi går lidt og venter på, hvad der så sker.

FH: Hvis jeg selv kunne bestemme skulle Will Ferrell spille mig. Frank.

CC: Og George Clooney mig.

Den første film solgte over 850.000 billetter. Hvad er jeres forventningerne til den nye?

CC: Det bliver 38.000 billetter. Haha.

FH: Vi sælger ikke flere. Simpelthen.

CC: Vi smider lige 800.000 billetter. Haha. Altså, det har vi ingen ide om. Men man skal passe på med at lefle for, at nogen skal gå i biografen. Man skal lave den bedst mulige film og så håbe, det er noget, folk har lyst til at se.

Klovn Forever får dansk biografpremiere den 24. september.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Frank og CC er en genial duo, men George Clooney og Will Ferrel i et evt remake ville være komplet konge genialt! ;)

Mickey

Glæder mig helt vildt til den her film! For første gang, i langt tid, har vi en ægte dansk comedy-due, som har et koncept der bare fungerer hver eneste gang. Simpelthen få fedt at se de har al denne succes de har -de har i dén grad fortjent det :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Christian

Hvorfor er det, at hver gang DK laver “storfilm”, så omhandler det krig?

3 dage siden
Jesper

But whyyyy ???!!!! :-S

4 dage siden
Stine Teglgaard
Ja!

Min personlige er:

1: There Will Be Blood
2:Phantom Thread
3:The Master
4: Magnolia
5: Boogie Nights

5 dage siden
Bjarke Friis Kristensen

Det er jeg ikke klar over var tilfældet. Vi har nu slettet kommentaren, da vi netop ikke vil hylde den slags. Mange tak / Mvh. Bjarke, kino.dk

5 dage siden
Camie

Hej Bjarke
Er Kino.dk nu begyndt at belønne SEO?

5 dage siden

Aktive debatter