Cookie- og Privatlivspolitik

Minions

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder en række dramatiske scener med skyderi, biljagter, granateksplosioner, truende væsner og farefulde situationer. Da det hele imidlertid foregår indenfor en komisk ramme, og forløses positivt til sidst, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de mindste børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
02.07.2015
| |
1 time 31 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Minions
|
Versioner: se alle
3D - dansk tale, 2D - dansk tale, 2D - org. tale (u/undertekster), 3D - org. tale (u/undertekster), Babybio
|

Minions, Grus gule håndlangere fra Grusomme mig-filmene, har eksisteret siden Jordens begyndelse og siden da ledt efter den helt rigtige onde herre at tjene.

Udfaldet af deres bestræbelser ender hver gang på samme måde: Deres herre lader livet, og de små væsner må igen lede videre.

I 1960ernes USA beslutter tre minions, Kevin, Stuart og Bob, at tage sagen i egen hånd på vegne af deres artsfæller. Det bedste sted at lede er naturligvis på den store skurkemesse.

Grusomme mig og efterfølgeren indspillede omkring 1,5 mia. dollars på verdensplan, og en del af denne popularitet skyldes utvivlsomt de gule hjælpere, der er lige så sjove, som de er grusomme. 'Minions' fortæller forhistorien til de to oprindelige eventyr.

'Minions' vises med dansk tale og i originalversionen uden undertekster. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (954 votes)
4.4
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "'Minions' er måske blot en charmerende bagatel på 90 minutter. Men det er længe side, at jeg er blevet så godt underholdt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Animationen af de små dimser er en fryd for øjet, og der er et gennemgående overskud af højt humør, der bør efterlade både store og små med ondt i maven af latter." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "'Minions' er i det hele taget en forrygende familiefilm med fremragende animation og et kuld små væsener, man ikke bliver træt af lige foreløbig." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] med høj nuttethedsfaktor og ophøjet ligegladhed med al politisk korrekthed [...] lykkes det alligevel at få uhøjtidelig underholdning i spillefilmslængde ud af figurer, der vist [...] ville stå stærkest i kortfilmskoncentrat." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Minions' er flot lavet og fuld af skøre indfald, men faktisk er den ikke så sjov, som man kunne have håbet. Måske fordi de gule hovedpersoner er så gakkede, at det hele næsten kan være lige meget." (Asker Hedegaard Boye)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kia

Ja det var også lidt det jeg tænkte :D Nå så må det blive den danske :D Svigermekanikken kan ikke helt følge med uden undertekster..

FilmFyr

Men du kan selvfølgelig vente et par dage, og se om nogen kan bekræfte om der er danske tekster :)
Jeg har dog set en del animationsfilm med engelsk tale, hvor langt de fleste har været uden tekster (kun Monsters University var med tekster)

Amanda

Kommer der kun én forestilling i Aalborg? Kan det nu passe?

Stine Teglgaard

Der kommer helt sikkert mere end én forestilling i Aalborg, men billetterne er blot ikke sat til salg endnu.

Programmet skulle være færdigt i ugen op til premieren.

MVH Stine
kino.dk

lindazjuser/494813

Nogen der ved om den kommer med engelsk tale? :)

Stine Teglgaard

Vi ved det desværre ikke på nuværende tidspunkt.

MVH Stine
kino.dk

lindazjuser/494813

Hej igen,

Jeg kan se at der nu er kommet 3D - Engelsk tale, men kun i Cinemaxx-biograferne.

Betyder det, at de ikke kommer i NF's biografer?

Stine Teglgaard

Jeg har spurgt filmens distributør, og de svarede:

Følgende biografer vise 'Minons' i original version: CinemaxX i København, Aarhus og Odense samt MegaScope i Horsens, Kino Ro’s Torv i Roskilde og Scala 1-2-3-4 i Svendborg.

Håber I kan se filmen et af disse steder :)

MVH Stine
kino.dk

KimG

Det er ikke spørgsmål OM jeg skal se den - men et spørgsmål om, hvor mange gange jeg skal se den... :)

Ruffy

Ingen af mine venner vil se den.

Så er det godt jeg har en Kusine der meget gerne vil se den med mig^^

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.