Cookie- og Privatlivspolitik

Jeg er stadig Alice

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let og venlig grundstemning, og fortælletempoet er roligt og langsomt. Der er enkelte scener, hvor den kvindelige hovedfigur bryder ulykkeligt sammen, og hvor stemningen bliver knugende og trist. I én scene ses fx den kvindelige hovedfigur hulke højlydt i armene på sin mand, fordi hun er bange for, om hun er alvorligt syg. I en anden scene kommer samme hovedfigur til at tisse i bukserne, fordi hun ikke kan finde toilettet, og hun bryder herefter grædende sammen. Da konflikterne ellers primært foregår i dialogen, og da filmen er roligt fortalt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
05.03.2015
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Still Alice
|

I filmen 'Jeg er stadig Alice' begynder linguisten Alice Howland pludseligt at glemme selv de mest almindelig ting. Først ignorerer hun det og forsøger at leve videre som respekteret universitetsprofessor, kærlig hustru til en succesfuld læge samt mor til tre ambitiøse børn.

Men da forglemmelserne bliver umulige at skjule, må Alice se sandheden i øjnene og opsøge hjælp. Det viser sig, at hun lider af Alzheimers syge, og dommen er brutal: Det kan ikke kureres, og Alice vil uundgåeligt miste sin evne til at huske. Nu må den højtuddannede kvinde sammen med sin familie lære at leve i nuet samt acceptere, at fortiden forbliver i fortiden.

'Jeg er stadig Alice' bygger på en bog af Lisa Genova. Julianne Moore spiller titelrollen, mens hendes familie spilles af bl.a. Kristen Stewart, Alec Baldwin og Kate Bosworth. Moore har vundet en Golden Globe for sin præstation og en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (243 votes)
4.8
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det hele er fortalt så afdæmpet, at det er let at overse, hvor fin og bevidst hver enkelt indstilling er." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Det er indsigtsfuldt og bevægende fortalt, men filmens værdighed er først og fremmest Julianne Moores fortjeneste." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Forlader man biografen i opløftet tilstand, er det bestemt ikke historiens skyld, men grundet overværelsen af det fremragende trekløver Moore-Baldwin-Stewart." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "Den er så direkte og en-til-en, at man nærmest kan følge den med lukkede øjne. Instruktørerne Glatzer og Westmoreland stoler ganske enkelt på at Juliane Moore og resten af det glimrende hold af skuespillere bærer følelserne hjem, og giver os fornemmelsen af en Alzheimers-ramt familie – og det gør de." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er en ærlig og redelig film, afdæmpet, uden opgejlede scener, uden hysteri, men imprægneret med den desperation og magtesløshed, som sygdommen bevirker – ikke kun hos den syge, men også hos omgivelserne." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Julianne Moore spiller Alice, så hun aldrig bliver komisk, men sjov, så hun fremstår desperat og sårbar, men aldrig ynkelig. Og hun overspiller aldrig." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "På sin måde er filmen en amerikansk 'Stille Hjerte'. Den er værd at se for sin egen skyld, og Moores præstation gør den helt uundværlig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Victor

Men det var heller ikke min pointe. Det jeg skrev var, at alene fordi en film beskæftiger sig med et emne af dén vigtighed, mener jeg ikke at den kan tillade sig alt.

Jeg har på intet tidspunkt sagt eller ment, at jeg er ligeglad med alzheimers, jeg bryder mig ganske enkelt bare ikke om denne films måde at portrættere den på. Men det betyder jo ikke nødvendigvis at jeg er ligeglad med sygdommen, for det er jeg bestemt ikke. Det er to helt forskellige ting.

Og det jeg mente med citat "folk er ekstremt bage for at virke som om, at de er ligeglade", var på grundlag af folks ukritiske måde at recensere filmen, alene fordi at de nødigt ville virke disrespektfulde over for sygdommens vigtighed.

Men min holdning er bare, at en film ikke burde betragtes som god, bare fordi den tager fat om et vigtig emne. En film, skal i mine øjne, virke som et kunstnerisk, underholdende samt fortællende medie, hvilket jeg ikke føler denne film gjorde ordenligt. Den klaskede bare en masse dårligt skrevet handlingspunkter i hovedet på seeren og tvang ham/hende til at have medlidenhed med personerne. Den var forudsigelig, middelmådigt spillet, umotiveret skrevet og kedelig. Ikke en god film - ifølge mig.

Håber du forstår mig.

Lars

"tvang ham/hende til at have medlidenhed med personerne"
Øh - så må det siges at være en meget mild tvang.

" folks ukritiske måde at recensere filmen, alene fordi at de nødigt ville virke disrespektfulde over for sygdommens vigtighed."
Næ jeg tror ikke der er nogen anmeldere der er bange for at virke disrespektfulde. I den danske kultur havde vi et opgør med respekt og autoriteter for 50 år siden, og det er ok at være "disrespektfuld". Det er derimod ikke ok at være uvenlig og voldelig.

"middelmådigt spillet" - hvis det var sandt så var hovedpersonen nok ikke blevet nomineret til Oscar for bedste skuespil...

"Håber du forstår mig."
Forståelse er afhængig af forståelsesrammen.
Hvis du f.eks. er 23 år gammel og går ind og ser en film om gamle mennesker vil det være vanskeligere for dig at identificere dig med filmens personer som det vil være for mig (58) at identificere mig med en teenagefilm. Jeg har jo engang været teenager og kan godt huske det, men du mangler oplevelsen af at være gammel.

Jeg ved ikke om jeg forstår dig, men jeg har prøvet lidt nu:-)

Victor

Men jeg holder stadig fast i min mening om filmen.
Når jeg skriver at filmen forsøger at tvinge seeren til at have medlidenhed med Alice (Julianne Moore), mener jeg, at forfatterene ikke har konstrueret en speciel veludført karakter eller iscenesat en en god handling. De satser 100% på at hive hele filmen hjem, ved at klaske sygdom i hovedet på en, også forventer de at de har lavet et mesterværk. Det skal igen siges, at folk der lider af sygdommen har min dybeste sympati, og jeg håber alt det bedste for deres familier, der måtte dem se gå gennem det.

Men når det nu er sådan en alvorlig sygdom, syntes jeg faktisk også, at den fortjener en ordentlig filmatisering. Og jeg syntes sgu at den er dovent lavet.

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at den danske kultur havde et opgør om autoriteter for 50 år siden og jeg ville prissætte hvis du evt. kunne linke mig til det, så jeg kan gøre mig klogere på hvad du mener – da det lyder som noget statistik-/undersøgelses ting.

Og jeg var fuldt bevidst om at Julianne Moore var blevet oscar-nomineret (som jeg i øvrigt også kommenterede i min oprindelige anmeldelse), men det betyder jo ikke nødvendigvis at jeg skal syntes hun spillede godt. Efter min mening, har akademiet ofte uddelt nogle ufortjente priser. Og for at vende tilbage til folks frygt for at virke disrespektfulde over for sygdommen, så tror jeg faktisk, at det er netop det bestående i denne situation.

Akademiet har altid været bange for at træde på nogen, og jeg tror de har nomineret Julianne for at de virker engageret i sygdommen og vinde nogle billige point hos seerne. Jeg kan tage fejl eller have ret, men jeg mener stadig ikke hun fortjener den nominering.

Og for lige at kommenterer på det sidste du skrev, så er jeg 17 år. Jeg mener selv jeg har en meget bred filmsmag, og er meget åben over for nye film, men jeg forstår faktisk godt hvad du mener. Det er klart, at da vi kommer to vidt forskellige generationer, har vi jo forskellige syn på film. Det kan vi ikke lave om på – og i sidste ende, er film jo en kunstform, og der er derfor ikke nogen decideret dom for hvad der er godt eller dårligt. Alle har forskellig smag, og det skal man selvfølgelig også have lov til at have.

Vores lille 'debat' udsprang jo egentligt fordi, at jeg ikke kunne lide filmen, men det kunne du tilsyneladende. Jeg respekterer din holdning til filmen, men jeg er - og forbliver uenig.

Cami

Læs bogen i stedet.

Der er ingen tvivl om at Julianne Moore spiller fantastisk, men hold nu op hvor var jeg glad for, at jeg havde læst bogen inden jeg så filmen.

Jeg så den med min veninde, som ikke havde læst bogen, og der var så mange ting som hun slet ikke havde opfattet bagefter, ting som jeg -helt sikkert- kun forstod fordi jeg havde læst bogen. Du får så, og jeg mener SÅ mange flere aspekter med i bogen, og nu skal jeg ikke gøre det her til en boganmeldelse, men jeg siger bare, at denne film er endnu en der skal ligges i bunken af "Bogen var bedre".

Den handler om Alice som får Alzheimers som 50-årig, og hvordan hun - og hendes familie - lever med det.

Jeg bliver ved med, at ville sige noget om, at "det, det, det" gav mere mening i bogen, så jeg må vist bare slutte her og sige tillykke med Oscaren til Julianne Moore, men LÆS BOGEN I STEDET!

Lars

Til lykke med at du forstod så meget som din veninde ikke forstod, og kender SÅ mange flere aspekter fra bogen.

Jeg har ikke læst bogen men "kun" set filmen.
Og jeg synes den var fremragende og jeg savner ikke flere aspekter.

Cami

Jeg takker for gratuleringen. :)

Johnnyuser/918328

En frygtelig sygdom bliver mesterligt skildret gennem Julianne Moore. Ingen kan se denne film uden at blive berørt.

joan

Aldrig har jeg kedet mig så mege.Gabende kedelig

lindazjuser/494813

Du havde måske forventet en hæsblæsende actionfilm hvor hovedpersonen havde alzheimers? ;-)

FilmFyr

..så lyder det som en fed film!

Lidt ligesom Memento, bare mere actionfyldt.
Det ville jeg egentlig godt betale for at se

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter