Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Shutter Island

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
18.02.2010
| |
2 timer 18 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Shutter Island
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. intro v. K. Engberg, Særvisning, Særvisning
|
Billetter

I 'Shutter Island' spiller Leonardo DiCaprio Teddy Daniels, den ene af to U.S. Marshals, der bliver tilkaldt til en isoleret og trøstesløs ø.

Øen huser et nærmest fæstningsagtigt hospital for sindssyge forbrydere, og da en morderske forsvinder fra den lukkede institution på mystisk vis må Teddy undersøge de nærmere omstændigheder.

Sporene bliver kun mere forvirrende, som dagene går, og Teddy får stadig sværere ved at skelne sandhed fra løgne blandt indsatte og læger, der ikke altid har samme syn på virkeligheden. 

Teddy plages endvidere af sine traumatiske minder fra 2. Verdenskrig, og samtidig afskæres øen fra fastlandet af en ødelæggende orkan… og et sted på Shutter Island er en mentalt forstyrret morderske på fri fod.

'Shutter Island', der er baseret på en roman af Dennis Lehane (Gone Baby Gone, Mystic River), er det fjerde samarbejde mellem DiCaprio og Martin Scorsese.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2910 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Martin Scorseses 'Shutter Island' er en flot, paranoid og deprimerende thriller." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "'Shutter Island' er en mesterlig spændingsfilm med en fremragende Leonardo Dicaprio i hovedrollen." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Jeg hader at sige det, men vi skal helt tilbage til Alfred Hitchcock for at finde en gyser så kompleks og hjernevridende som Martin Scorseses 'Shutter Island'." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Scorseses 'Shutter Island' er først og fremmest en opvisning i eminent filmhåndværk." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Det virker, som om fiaskoen med ”The Gangs of New York” (2002) har drænet noget af den kreative energi ud af Martin Scorsese. 'Shutter Island' er slet ikke på det niveau, som han så overlegent har vænnet os til". (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "En psykologisk thriller tilsat stormvejr, koldkrigsparanoia, nazitraumer og vrangforestillinger. Der er lidt af det hele i 'Shutter Island', men der er desværre også for meget af det gode." (Sophie Engberg Sonne) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas

Lige fra starten bliver man revet med af den dystre stemning der breder sig over filmen og meget hurtigt bliver man grebet af den spænding og uhygge som stortset hele tiden hænger over historien. Filmen er effektiv i sin måde at levere gys og spænding og det hele er sat sammen så det ikke er til at forudsige hvad der vil ske og hvordan det ender. Især musikken og lydopsætningen er med til at skabe den rigtige stemning og det hele fungerer rigtig godt. Ind i mellem kan det virke forvirrende eftersom filmen tager mange drejninger undervejs og der tit bliver sprunget i tid og sted. Men udover det er filmen vellykket og Leonardo Dicaprio er fremragende i rollen.

Hena

1. Langt fra kedelig
2. Interessant plot
3. Et saftigt tvist, er set før på film men dette er alligevel helt nyt
4. Filmens sidste sætning gør historien bedre
5. Stof til eftertanke, hvor meget kontrol har man egentlig over sin hjerne når det kommer til stykket..

Var i tvivl om det var en film jeg ville se og valgte dog at se den ud af kedsomhed. Selvom jeg normalt ikke er til denne slags film, blev jeg grebet af filmens handling lige fra starten af.
En lækker film, dygtig skuespil og værd at bruge 2 timer på..:)

god fornøjelse

Tine

Jeg er KÆMPE fan af det meste som Leonardo Dicaprio har lavet, ikke fordi det er ham, men fordi han er så møg hamrende dygtig.

Shutter Island er ingen undtagelse!
Dygtige skuespillere og en rigtig spændende film, med et gys i ny og næ, klart anbefalelsesværdig.

Mogensuser/625364

Glemte stjernerne - hvis i ikke havde gættet det - topkarakter

Mogensuser/625364

En af de bedste film jeg har set de seneste år. Gik ind til filmen uden de store forventninger, da jeg ikke havde hørt så meget om den, ej heller kender til Martin Scorsese. Men jeg ville derimod bare gerne underholdes og for en gang skyld håbe at være heldig at se en god film, som der ikke er for mange af for tiden.
Og det fik jeg. - sad nærmest som tryllebundet til lærredet. Hele filmen igennnem sidder man med tankerne om hvem der er sindssyg, hvem snører hvem, er det mine tanker der bliver mere sindssyge jo længere filmen skrider frem??? Og slutningen, jeg troede jeg havde det hele regnet ud, men nej, her overrasker den igen. Jeg SKAL bare have den på DVD også, glæder mig allerede til at se den igen, for der tror jeg at jeg kan få en helt ny vinkel på den.
Og nej, jeg er ikke en Dicaprio fan, men her mener jeg seriøst at der er Oscar materiale, hans bedste præstation, endda bedre end i Blood Diamond.

SE DEN :o)

Mariauser/557214

Den får en Stor femmer af mig, fordi filmen, er meget spændene og har en fin plot. Men til sidst forstod jeg ikke rigtigt, hvem der var 'sindsyg'..

Martin

Først og fremmest vil jeg særdeles gerne påpege, at Shutter Island IKKE er en forudsigelig film, som ellers så mange mener. Filmen indeholder det mest komplicerede, men alligevel et fuldkommen utrolig gennemført twist, som jeg har set til dato. Plottet er ligeledes eminemt, velovervejet, og giver god mening hvis man blot holder øjnene åbne. Shutter Island kan kategoriseres som værende den slags film, som man kan se adskillige gange, og netop ved at gøre dette så opdager man nye små (dog betydningsfulde) detaljer ved filmen. Martin Scorsese har ved filmatiseringen af Shutter Island formået at skabe en psykologisk thriller der både er spændende hele vejen igennem (i en næste 2½ times filmvarighed), og derudover indeholder overraskelsesmomenter, som sætter stof til eftertanke. End videre leverer Leonardo DiCaprio en noget så imposant og overbevisende skuespilspræstation, som er en fornøjelse at følge fra start til slut.

Andersuser/4480

synes det er en fuldstændig sindsyg film, den spiller så meget med tankerne at jeg stadig ikk akn glemme den nogle dage efter... kan KLART anbefale den.. er så forundret at jeg også er igang med bogen til den nu :)

Anittauser/105120

Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet af filmen. Filmen er som sagt forudsigelig, men Leonardo Dicaprio spiller vildt godt i filmen. Den er bare generalt for lang og forvirrende, i det at der hele tiden bliver spolet i tiden osv.
Da jeg gik ud af biografen følte jeg at jeg ikke havde fået det hele med.
På den måde at nogle af personerne fandt man aldrig ud af hvem var.
Alt i alt en for langtrukket film som ikke kan anbefales.

JulieMixuser/378593

Filmen er langtrukken, og plottet er set mange gange før. Dette gør filmen kedelig og forudsigelig. Det eneste, der redder filmen fra katastrofe, er skuespilspræstationerne og de smukke, stemningsfyldte billeder.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.