Det danske drama 'Steppeulven' tager sin begyndelse i 1962, hvor den unge generation gør oprør efter amerikansk forbillede. Fredsaktivisten Eik bliver efter en aktion smidt i varetægtsfængsel, hvor han møder og hovedkuls forelsker sig i Iben.
Den frisindede Iben har dog ikke nok i én mand, men i stedet for at lade sig kue prøver Eik at overgå hendes andre tilbedere. Forsøget dokumenteres i en evigt ufærdig bog, som også beskriver hans mange udenlandsrejser, nomade-tilværelse, stofmisbrug og ikke mindst passion for digtning.
Eik Skaløes korte liv var præget af stor rodløshed, og den danske poet måtte meget igennem, før han blev landskendt som forsanger i bandet Steppeulvene, der stod bag den legendariske rockplade 'HIP'.
Skaløes forhold til Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, blev en evig jagt på det uopnåelige, og det er denne vinkel, filmen skildrer. Instruktøren Ole Christian Madsen har tidligere beskæftiget sig med virkeligheden som forlæg, da han stod bag den populære Anden Verdenskrigs-film Flammen & Citronen.
Med 'Steppeulven' griber han fat i et nyere kapitel i Danmarkshistorien, hvor sex, stoffer og rockmusik var på hastig fremmarch. I rollerne som Eik og Iben ses to friske ansigter, Joachim Fjelstrup og Marie Tourell Søderberg. (copyright: kino.dk)
Selve historien er både lang og intresssant på mange måder, men filmen er ikke god, men heller ikke dårlig, men det er som om der mangler noget , okay filmen gir dig et billede at hvordan tiden var .
På en eller anden måde var det på tide at den periode blev behandlet på film. Dem der levede i det, har måske ikke haft den store lyst til at se bagud for den store frihed havde, uden tvivl, en masse konsekenser - og det var måske i virkeligheden den ultimative konsekvens som kostede lysten til livet, for Eik.
Den indeholder alle klicheerne om stoffer, fri sex, påklædning, hårlængde og selvfølgelig det rigtige folkevognsrugbrød.
Sjov sekvens med Nikolaj Hübbe, som påvirket pladedirektør.
Heldigt for os, og eftertiden at Eik midt i tågen havde overskud til at skrive om det hele, så hans tanker og oplevelser kunne overføres til film.
Jeg havde høje forventninger, men den overraskede endnu mere positivt.
Selv om den meget af vejen er humoristisk,uden at være for klicheagtig,er der hele tiden en undertone af dyb alvor, dyb kærlighed og smerte, som sidder længe i en efter man har forladt biografen.
Det er fantastisk skuespil,at formidle den dybe søgen,intense leven og smerte.
Man kommer vidt omkring,spanien,grækenland ,arabiske lande og lidt nepal.
Savnede at se lidt mere af oplevelsen i landene,især Nepal.
Filmen kunne sagtens være db så lang som de små 2 timer den varede.
man ville se mere.
Fin romantik i hippiemiljø med dejlige polyamourøse scener og for mange stoffer.
Skuespillet er godt og instruktionen giver den rigtige stemning med mange gode indfald som for eksempel i fængselsscenen.
Det er en skam, der ikke er mere om Eiks talent som musiker og succesen med Steppeulvene. Det ville have været fint at flette det mere ind i kærlighedshistorien som flash back or forward.
Men nyd filmen.
Om man kender til Eik eller ikke, så er denne film relevant, for filmen er så meget mere end et portræt. Det er en fortælling om liv, kærlighed og om det, at se anderledes på tilværelsen.
Bandet Steppeulvene er på en måde blevet selve essensen af 1960'ernes hippiebevægelse. Sangeren og tekstforfatteren Eik Skaløes finurlige og originale tekster afspejler mere end noget andet tidsånden fra de glade 60'ere. Mange har sikkert hørt sangen: "Itsi bitsy, ta med mig til Nepal" . Desuden har Eik Skaløes skæbne fået en næsten mytisk karakter - og er blevet historien om alle drømmene der brast for hippiegenerationen, og i stedet endte i kaos og død.
Derfor var det en oplagt ide at lave en film, der både fangede tidsånden, skildrede Skaløes korte men intense liv, og samtidig lod nye generationer få lov til at høre hans geniale sange. I stedet for at lave endnu en klichéfyldt film om alle de forvirrede pothoveder fra 60'erne, som flere andre har gjort, er Ole Christian Madsen gået fordomsfrit til opgaven, og lader i stedet publikum selv tage stilling til, om hippierne var forvirrede fantaster, visionære idealister eller noget helt tredie. Samtidig har han valgt at lade kærlighedsforholdet mellem Eik og kæresten Iben være filmens omdrejningspunkt. Det fylder meget, men er med til at give filmen fokus og substans.
Filmen lægger ud med det første møde mellem de to hovedpersoner. I en fængselscelle - for at det ikke skal være løgn! Begge to er nemlig blevet arresteret på grund af gadeuorden i forbindelse med en anti-atomvåben demonstration, og man kan vist roligt tale om kærlighed ved første blik. Eik er en ung forfatterspire, der drømmer om at skrive en roman, og Iben er, ud over at være fredsaktivist, datter af af tidens mest prominente forfatterpar: Ester Nagel og Halfdan Rasmussen. Rundt omkring dem eksploderer ungsomsomrøret med alt hvad det indebærer af stoffer, musik, happenings og fri kærlighed. Det sidste bliver dog hurtigt et problem i forholdet, for Eik kan ikke klare Ibens insisteren på at have sex med andre partnere, og martres af jalousi. Et andet problem er stofferne, som i begyndelsen opleves som vejen til større erkendelse og fantasi, men som i stedet bliver vejen til død og ødelæggelse.
Uden at lave en plotspoiler, kan jeg vel godt røbe så meget, at det ender skidt for Eik Skaløe, for den historie kender de fleste vist. Efter indspilningen af pladen "Hip", der med et slag gør ham berømt, vinder udrejselængslen, især længslen efter Østens mystik og spiritualitet, der fører ham ud på en rejse, hvorfra han aldrig vender hjem. Iben kommer på fode igen, og finder en mening med livet som skuespiller i Odin teatret. Eik glemmer hun dog aldrig.
I rollerne som filmens hovedpersoner ser vi to næsten ukendte, unge skuespillere. Joachim Fjelstrup spiller den ranglede, rødhårede Eik, og Marie Tourell Søderberg, af nogle kendt fra tv-serien "1864", spiller Iben. Det er to store præstationer, de leverer, og lur mig om ikke der venter Robert- og Bodil-nomineringer, når den tid kommer.
Så Steppeulven til forpremiere..
Jeg havde ikke rigtig set trailer eller noget inden, så vidste ikke helt hvad jeg skulle forvendte..
Jeg er vokset op med Steppeulvenes musik og ELSKER det!!! Jeg syntes på alle måder at filmen gjorde det godt, og fortalte historien på en skøn måde..
Hvis man er til 60'ernes kulørte livsstil og dejlig musik, er dette helt afgjort et must se..
Super beskrivelse af Eik Skalø som person.
Se filmen og oplev denne tidstypiske personlighed
Det flyvende tæppe går klokken otte
Bob Dylan har ringet og sagt vi kan nå det
Bruger anmeldelser (10)
Skriv din egen anmeldelse