'A Single Man' foregår i 1962, hvor hele verden er optaget af Cuba-krisen og truslen mod verdensfreden.
George Falconer (Colin Firth), en 52-årig universitetsprofessor, har svært nok ved bare at overskue sit eget liv, da hans elskede partner Jim (Matthew Goode) dør. Desuden bliver han forfulgt af en af sine elever.
Veninden Charley (Julianne Moore) hjælper George, men hun har sine egne problemer at slås med.
'A Single Man' er en dramatisk og følelsesladet rejse gennem en dag i Georges liv og en romantisk fortælling om afbrudt kærlighed, om ensomhed, og om vigtigheden af at opdage og værdsætte livets små øjeblikke, som kan lede til nye muligheder.
Jeg har set filmen 2 gange, og det er simpelhen en fantastisk oplevelse på alle plan. Visuelt, musikken, Colin Firths skuespilpræstation!
Måtte se den én gang til, og det fortrød jeg bestemt ikke!
Den handler meget om at leve i nuet, og på samme måde synes jeg ikke jeg fik mere ud af filmen ved at tænke på den bagefter. Det er en sanselig lækkerbisken, som ikke kan opleves i bakspejlet. Og der er tydeligvis et godt øje for mænd bag ;)
GAB, vi var ved at gå efter de første 20 min, men holdt dog ud. Det blev det kun en smule bedre af.
Og så var lyden i biografen (Falkoner) ekstrem og ubehageligt høj.
Det kan udtrykkes så simpelt som ovenfor..
Men tillad mig at bemærke, at udover de suverænt smukke og stilrene billeder, så var filmen alligevel ingenting, hvis ikke Colin Firth kom så kontant og oprigtigt frem, med et knivskarpt portræt af hvordan sorg, kærlighed, opgivelse og genopdagelse af livets glæder, ser ud i den virkelige verden!!!
Den film og det den har på hjerte, kunne ikke udføres mere præcist end det bliver gjort her i Ford's debut..
Glæder mig allerede til næste skønne visuelle og sanselige mæthedsfornemmelse fra den kant.
Bruger anmeldelser (16)
Skriv din egen anmeldelse